Chefen kan stadig få at vide, hvad du har sagt til lægen

Hvad tør du sige til din læge? Eller din psykolog? Eller din fysioterapeut?

Det er et spørgsmål, som du måske er nødt til at stille dig selv. For som det er nu, er de oplysninger, du deler i lægeværelset eller på psykologens briks, ikke fortrolige. Hvis du bliver syg, kan din chef nemlig få udleveret disse oplysninger af kommunen.

Det kan være personlige oplysninger, som at du ikke kan lide din chef, at du har for mange arbejdsopgaver, eller at du bliver syg af stress af arbejdsmiljøet. Ting, som de færreste ville ønske, at deres arbejdsgiver får at vide.

Det skal et nyt lovforslag nu lave om på, så chefen ikke i lige så høj grad kan få dine fortrolige oplysninger udleveret. Men lovforslaget er ikke vidtgående nok til at ændre noget, vurderer Nanna Kolze, chefkonsulent i Forhandlingsfællesskabet, der repræsenterer mere end en halv million ansatte i kommuner og regioner.

”Som udkastet til lovforslaget ligger nu, vil arbejdsgiveren i praksis fortsat kunne få adgang til en lang række fortrolige oplysninger om den ansatte,” siger Nanna Kolze, som har skrevet høringssvar til lovforslaget. Et høringssvar, som Djøfs hovedorganisation, Akademikerne, har tilsluttet sig.

Hun henviser til, at det nye lovforslag opretholder forvaltningslovens paragraf 15b, hvilket betyder, at der fortsat skal være meget tungtvejende grunde til, at arbejdsgiver kan nægtes indsigt.

”Det er fint, at lovgiver forsøger at beskytte det fortrolige rum. Men den beskyttelse, som loven lægger op til, er langtfra tilstrækkelig, bl.a. fordi den afvejning, man skal foretage imellem arbejdsgiver og den ansattes interesser, er den samme afvejning som i dag,” siger Nanna Kolze.

Chefen kan få aktindsigt

Hvis man er syg, har éns arbejdsgiver som udgangspunkt ikke ret til at vide, hvad man fejler. Men der gælder andre regler, hvis man er langtidssyg. Hvis man får løn, mens man er syg, har arbejdspladsen ret til at få udbetalt sygedagpenge fra kommunen.

Dette gør arbejdsgiveren til en part i éns sag, da virksomheden dermed har en økonomisk interesse i medarbejderens sygdomsforløb. Når et jobcenter skal vurdere et sygdomsforløb i forbindelse med udbetaling af sygedagpenge, beder de en læge eller psykolog om en statusattest på borgeren. Og denne statusattest kan arbejdsgiveren søge aktindsigt i.

Det nye lovforslag skal rette op på, at ”arbejdsgiveren har ret til alle oplysninger, herunder helbredsoplysninger, som er tilgået kommunen i forbindelse med sagen,” som der står i lovforslaget.

Hvis de kommer arbejdsgiveren i hænde, kan oplysningerne nemlig resultere i store personlige omkostninger for den, det drejer sig om. Det har to kontroversielle sager vist.

Kontroversielle sager

I 2015 accepterede Ankestyrelsen, at en arbejdsgiver havde ret til at få indsigt i en langtidssygemeldt medarbejders sygdomsforløb. Den ansatte var sygemeldt med stress, og til sin psykolog og sin læge sagde hun, at hendes forhold til chefen var dårligt, og at hun overvejede at sige op. Kort efter at arbejdsgiveren fik aktindsigt i hendes oplysninger, blev hun fyret.

I 2017 stadfæstede Højesteret dommen i en anden sag. En medarbejder var blevet afskediget og var i opsigelsesperioden sygemeldt med depressive symptomer. Arbejdspladsen, der betalte medarbejderens løn i opsigelsesperioden, fik udbetalt sygedagpenge af kommunen, der imidlertid overvejede at stoppe sygedagpengene, da de fandt ud af, at medarbejderen nægtede at modtage antidepressiv behandling.

Den sygemeldtes leder, der dermed stod til at miste en god sum penge, søgte partshøring i sagen og fik medhold af jobcentret. Efterfølgende valgte lederen at bortvise medarbejderen, og lønnen blev stoppet.

Det medførte stor kritik, og beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) bebudede, at man ville ændre lovgivningen, så en lignende dom ikke kunne blive gentaget.

Stadig problematisk

I slutningen af august udløb høringsperioden for det nye lovforslag, og de organisationer, som har kommenteret forslaget, er ikke ubetinget glade. For selvom adgangen til fortrolige oplysninger er blevet begrænset, kan arbejdspladsen stadig få indblik i medarbejderes oplysninger, ”hvis de er af væsentlig betydning for, at arbejdsgiveren kan varetage sine økonomiske interesser,” som der står i udkastet til lovforslaget.

”Det er fortsat dybt problematisk og et brud på de ansattes retssikkerhed, ligesom tilliden til egen læge risikerer at svækkes, når fortrolige oplysninger gives videre,” siger formanden for FTF, Bente Sorgenfrey, til ftf.dk.

Forhandlingsfællesskabet er enige. I sit høringssvar skriver organisationen bl.a., at der bør lægges større vægt på den ansattes interesser, og at arbejdsgiveren kun bør få adgang til det, der handler om medarbejderens funktionsbegrænsninger og skånehensyn. Altså har arbejdsgiveren ret til at vide, at man har stress og er nødt til at gå på nedsat tid. Men chefen skal eksempelvis ikke vide, at det er ham eller hende, der giver én stress.

Djøfbladet har bedt en række folketingsordførere tage stilling til lovforslaget, men de afventer alle den videre behandling af forslaget i Folketinget.