Stress er ikke dit eget problem

Stress er ikke dit eget problem. Stress har næsten altid rod i noget organisatorisk. Men vi tager fat i den stressramte, ikke i organisationen.

Sådan lyder det i en ny arbejdsmiljøstrategi fra Akademikerne – paraplyorganisation for 25 faglige AC-organisationer med 369.000 medlemmer.

Første skridt til det gode arbejdsmiljø er at flytte fokus væk fra den enkelte og over til hele organisationen, siger Akademikernes formand, Lars Qvistgaard, der er jurist med lang arbejdserfaring fra statslige styrelser og tidligere formand for Djøf Offentlig.

"Det gode arbejdsmiljø får vi ved at rette opmærksomhed på forholdet mellem krav og ressourcer, på samarbejdsrelationerne og på kvalitet og prioritering af opgaver," siger han.

Topchefen skal tage ansvar

Post.doc. på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Malene Friis Andersen er enig:

"Arbejdspladserne må i langt højere grad lære af situationen og om nødvendigt ændre arbejdsbetingelserne," siger hun.

Men kan lederne dét, når vi taler om selvledende, pligtopfyldende og fagligt ambitiøse djøfere ofte med uforudsigelige opgaver?

"Det kan den enkelte leder, fx mellemlederne, ikke nødvendigvis selv. Topledelsen må engagere sig i, om der er behov for bedre kollektive og organisatoriske vaner for at forebygge stress."

Med et lidt plat eksempel: Som da Søren Pind forbød sine embedsmænd at maile til hinanden om søndagen?

"Ja. Her tages et kollektivt skridt i forhold til kulturen på arbejdspladsen. Men det er også klart, at hvis der er et stort behov for at arbejde uden for almindelig arbejdstid, må ledelsen se på, om der en ubalance mellem krav og ressourcer."

Djøfere vender det indad

Malene Friis Andersen understreger, at det ikke handler om, at vi skal have et 8-16 job, for djøfere ønsker fleksibilitet.

Hvad ser du selv som det vigtigste for djøfere for at undgå stress?

"For videnstunge medarbejdere, som djøfere især er, er der en ekstra risiko for, at stress bliver gjort til et individuelt problem. Derfor er det vigtigt, at man har et fælles sprog på arbejdspladsen til at tale om stress og belastning. Og at man ikke betragter den, som beder om hjælp, som det svage led i kæden, men forstår, hvad der er på spil, og at vi alle kan rammes."

Dumper APV´erne

Akademikerne dumper den lovpligtige arbejdspladsvurdering, også kaldet APV. De opfattes som lange, uvedkommende spørgeskemaer uden opfølgning og handling, viser erfaringerne.

Skal APV'erne kunne bruges til noget, skal der strammes op, så de – som de var tiltænkt – bliver et aktivt redskab, som man reelt bruger til løbende at vurdere, hvad ændringer i arbejdet betyder for arbejdsmiljøet, og hvordan der skal handles på det.

Alle ledere skal også uddannes i socialt og organisatorisk og arbejdsmiljø, lyder det fra Akademikerne.

Det er allerede besluttet i staten. Det blev parterne enige om i forårets overenskomstaftale for staten. Men de private, kommunale og regionale ledere skal også med, understreger Akademikerne.

Bedre ledelse nr. et

Lars Qvistgaard ønsker også, at vi i stedet for at kalde det 'psykisk arbejdsmiljø' – som lovgivningen gør det i dag – kalder det 'socialt og organisatorisk arbejdsmiljø'.

"For så signalerer vi, at problematikkerne opstår og skal løses i den sociale og organisatoriske kontekst på arbejdspladsen."

Den nye arbejdsmiljøstrategi er bl.a. udviklet på baggrund af en stor spørgeskemaundersøgelse med svar fra 28.000 akademikere.

Her var top-3 over, hvad der skulle til for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø: Bedre ledelse, prioritering af et godt psykisk arbejdsmiljø hos ledelsen og mere tid til kerneopgaven.