Ahlers drejer Pinds filosofikum i teknologisk retning

I marts sidste år introducerede daværende uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) idéen om et såkaldt "moderne filosofikum, der giver studerende et godt fundament. Et fælles dannelsesforløb, der bygger videre på klassiske byggesten inden for filosofi, historie og etik," som han skrev i et debatindlæg hos Altinget.

Filosofikummet burde ifølge Pind være et essentielt grundelement i uddannelsesforløbet med det formål at "søge dannelsen som ståsted. Et fælles fundament."

Nu hedder uddannelses- og forskningsministeren imidlertid Tommy Ahlers (V), og i et interview med Børsen giver han udtryk for ambitionen om at omlægge eller supplere filosofikummet med et teknologikum.  

Indledningsvist var den nye minister ikke imponeret af sin forgængers hjertebarn.

”I min verden lød det ret højpandet,” udtaler Tommy Ahlers til Børsen, ”men så sad jeg og kiggede på det og forholdt mig åbent til det. Jeg kan ikke lide det, vi kalder det, men nogle af elementerne i det er rigtig gode, og hvis vi skal fortsætte det, kunne jeg godt tænke mig at udvide med et teknologikum.”

Teknologien kan ikke stå alene

Hvad Ahlers helt præcis har i tankerne, er stadig uvist, eftersom idéen endnu er spæd, men ministeren har lovet, at der vil blive fremlagt 10 konkrete punkter senere på året.

Allerede før sommerferien skal en inspirationsgruppe, som Søren Pind nedsatte, fremlægge deres viden og arbejde med implementeringen af filosofikummet for Tommy Ahlers. Rektor på Roskilde Universitet Hanne Leth Andersen mener, at Tommy Ahlers' visioner flugter meget godt med det arbejde, som hun og de øvrige medlemmer af gruppen allerede har lavet.

”I det oplæg, vi er lige ved at have klar til ministeren, fylder teknologien en stor del. Det handler både om teknologiforståelse, men også talforståelse, så på den måde spiller det godt ind i hans melding,” siger hun til Børsen.

Djøfs forsknings- og uddannelsespolitiske chef, Wenche Quist, mener, at idéen grundlæggende er interessant.

”Der er al mulig grund til at tænke det teknologiske mere ind, men jeg håber ikke, at det bliver på bekostning af de andre elementer i filosofikummet, for teknologi kan ikke stå alene,” siger hun.

Hun håber derfor på, at det teknologiske perspektiv bliver et supplement snarere end en erstatning:

”Det, der er brug for i fremtiden, er kobling af forskellige fagligheder. Det er i tværfagligheden, at dannelsen bliver stimuleret, og derfor håber jeg, at teknologien bliver koblet sammen med andre kompetencer.” 

Man skal vide før man kan mene

Stefan Hermann er rektor på Professionshøjskolen Metropol og sidder også med i inspirationsgruppen. Han fortæller, at gruppens hidtidige arbejde med implementeringen af det teknologiske aspekthar været en sammenblanding af det praktiske og det filosofiske.

”Det er svært at tage stilling til etiske dilemmaer, der knytter sig til teknologiens muligheder og risici, uden at vide noget om teknologien selv. Selvfølgelig kan en klassisk filolog ikke være fortrolig med alle nye teknologier, men det er godt at have kendskabet."

Dette kendskab er nemlig vigtigt, hvis man skal kunne stille de vigtige spørgsmål til teknologiens udvikling:

”Når det kommer til teknologisk udvikling, er der jo fx grundspørgsmålet om: 'Er det her noget, vi skal, fordi vi kan – eller noget, vi skal, fordi vi vil?' De, der i deres uddannelse bliver stærkt fortrolige med teknologien, har også brug for at oparbejde et stærkt beredskab til at kunne forholde sig til teknologiens rolle både i faget, men også i samfundet. Det anser vores gruppe for at være vigtigt for den akademiske dannelse.”