Specialeskrivning: Mænd er til tal, kvinder til interview

Dybdegående interviews eller statistiske analyser af store datasæt? Det er et af de valg, studerende på samfundsvidenskab skal træffe, når de udtænker deres speciale. Om de vælger en kvalitativ eller en kvantitativ tilgang, hænger i en vis udstrækning sammen med deres køn.

Det fremgår af en nylig artikel i tidsskriftet Dansk Sociologi. Her har forskerne Oskar Enghoff og Rasmus Munksgaard undersøgt 1.103 specialer fra de samfundsvidenskabelige fag på Københavns Universitet. Via en ny form for digital tekstanalyse har de kortlagt, hvor meget forskellige kvantitative og kvalitative metoder fylder i specialerne, og dernæst analyseret sammenhængene mellem metodevalg og køn.

Resultaterne viser, at der på flere studier er kønsforskelle. På statskundskab og især sociologi er kvinder således mere tilbøjelige til at vælge interviewmetoder, mens kvantitative metoder fylder mere i mænds specialer på statskundskab end i kvinders.

På et studie som økonomi har Enghoff og Munksgaard til gengæld ikke fundet nogen forskelle mellem kønnene.

”Real men don’t collect soft data”

Kønsforskellene blandt de sociologi- og statskundskabsstuderende er ”små (…) men statistisk signifikante,” skriver forskerne og tilføjer, at resultaterne flugter med tidligere studier af forbindelsen mellem køn og metodevalg.

I den sociologiske forskning har man empirisk fundet et tilsvarende kønsmønster i empiriske undersøgelser både på tværs af landegrænser og i historiske studier, der rækker tilbage til 1960’erne.

Ifølge flere feministiske forskere opfattes kvantitative metoder som mere objektive inden for samfundsvidenskaben, og samtidig forbindes forskellige metoder med forskellige køn: Kvantitative data er hårde og maskuline, mens kvalitative data er bløde og feminine. ”Real men don’t collect soft data,” som den italienske sociologiprofessor Sylvia Gherardi syrligt har kaldt en af sine forskningsartikler.

Første undersøgelse af studerende

Enghoff og Munksgaards studie skiller sig imidlertid ud, fordi det handler om studerende. Hidtil er kønnede metodevalg blevet undersøgt ved at zoome ind på de øvre akademiske lag: Hvad får mænd og kvinder udgivet i prestigefyldte videnskabelige tidsskrifter?

Ved i stedet at analysere specialer prøver Enghoff og Munksgaard at kaste lys over, om kønsmønstrene allerede grundlægges i studietiden.

De signifikante kønsforskelle på sociologi og statskundskab kunne umiddelbart tyde på det. Men Oskar Enghoff, der er ph.d.-studerende ved University of Manchester, understreger, at forskellene er så små, at han ”gerne vil undgå, at der bliver draget drastiske konklusioner”.

”De små forskelle kan betyde mange ting. Er det, fordi kønsforskellene er mindre blandt studerende end blandt professionelle forskere? Er det, fordi vi er særligt ’ukønnede’ i Europa, Norden, Danmark eller København? Eller er det, fordi tingene har ændret sig, siden sidste gang denne problematik blev undersøgt? Det er svært at sige uden videre undersøgelser,” skriver han i en mail til Djøfbladet.

Kan smitte af på arbejdsmarkedet

Når det er relevant at undersøge området nærmere – og fx belyse, om kvindelige specialevejledere anbefaler deres studerende andre metoder end mandlige – skyldes det ifølge Oskar Enghoff, at kønsforskelle i metodevalg kan have en afsmittende effekt på arbejdsmarkedet.

I disse år nævnes big data og dataanalyse ofte som vigtige elementer i arbejdslivet for mange samfundsvidenskabelige akademikere. Det kræver kvantitative kompetencer. Og er det især mænd, der får den slags med sig fra universitetet, kan det fastholde nogle af de kønsskævheder, der er på arbejdsmarkedet.

”En undersøgelse fra SFI viser, at der er markante ’horisontale’ forskelle på, hvilke dele af arbejdsmarkedet de to køn hver især primært befinder sig på. Hvis universiteterne primært producerer kvindelige kandidater med stærke kvalitative kompetencer og mandlige kandidater med stærke kvantitative kompetencer, kan det være med til at understøtte disse forskelle – fx at der er flere kvinder i den offentlige sektor og inden for undervisning, mens der er flere mænd i den private sektor og inden for handel,” skriver Oskar Enghoff.