Se resultaterne fra den største private overenskomst

Det specielle ved dette års ATP-forhandlinger har været, at de –  ligesom de øvrige private forhandlinger, der er i gang i øjeblikket – er trukket i langdrag. ATP’s overenskomst udløb d. 1. april, og forventningen var, at en ny aftale skulle være underskrevet på det tidspunkt. Men da parterne sædvanen tro har ventet på resultaterne af de offentlige overenskomster, har de først kunnet sætte punktum nu.

ATP har også haft en anden særlig udfordring. Det er nemlig første gang, der har været egentlige overenskomstforhandlinger, siden Arbejdsskadestyrelsen – nu Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) – blev etableret som en ny selvejende institution under ATP. Altså har omkring 35-40 procent af akademikerne i ATP tidligere været på en statsoverenskomst.

Parterne har tidligere forhandlet arbejdstiden på plads. Medarbejderne fra den daværende Arbejdsskadestyrelse havde betalt frokost – det har de ikke i ATP. Det landede på en frivillig aftale, hvor det var op til den enkelte, om de ville gå en halv time op i arbejdstid om dagen mod ekstra betaling, eller om de ville fastholde en arbejdsuge på 37 timer inklusiv frokost. De fleste akademikere valgte den første løsning.

Men der har været en række andre forhold, som ikke er blevet afklaret før årets forhandlinger, fortæller René Óli Rasmussen.

”Det har betydet, at vi bl.a. har diskuteret ’godt arbejdsmiljø’ og ’fleksibilitet’, hvilket er usædvanligt for en overenskomstforhandling i ATP.”

Hvad med fleksibiliteten?

Særligt fleksibilitet har været et issue, fortæller tillidsrepræsentant Jacob Pless-Schmidt, der selv er en af de tidligere statsansatte.

Arbejdsskadestyrelsen har haft en hjemmearbejdsordning, hvor især sagsbehandlere typisk arbejdede hjemme to dage om ugen.

”Den har ATP opsagt, fordi de ikke ønsker faste aftaler. Det har været en stor ændring for os, da vi samtidig har haft en udflytning til Vordingborg, Haderslev og Hillerød, hvilket virkelig kan udfordre nogle, når det gælder transport.”

Og det er ikke bare hjemmearbejdsdagene, der ikke længere må være faste.

”Vi har mødt en helt anden kultur, der er meget 8-16-agtig. Men vi har været vant til meget frie forhold, som har været til gavn for fx børnefamilierne, der kunne logge på halvanden time om aftenen, når børnene sov,” siger Jacob Pless-Schmidt.

Derfor er bl.a. fleksibilitet trukket med ind i forhandlingslokalet. Og aftalen er landet på, at det bliver ét af fire fokusområder, der skal arbejdes videre med. Ledelsen og medarbejdere kommer til at holde faste dialogmøder for at finde frem til en endelig aftale.

Det vigtigste var lønnen

Jacob Pless-Schmidt er tilfreds med det samlede overenskomstresultat – og det er han ikke ene om. 67 procent af akademikerne har afgivet en stemme, og der var en klar tilslutning til resultatet.

”Det vigtigste for os var at få en generel lønstigning til alle og en reel reallønsfremgang. For ligesom i staten har vi haft nogle magre år. Men når det så er sagt, betyder det også meget, at vi har fået en aftale om at arbejde videre med de ’bløde’ områder. For det er afgørende, at ATP kan blive ved med at kunne tiltrække og fastholde medarbejdere,” siger Jacob Pless-Schmidt.

ATP er som nævnt den første overenskomst, der er landet på det private Djøf-arbejdsmarked. Men pga. de langstrakte offentlige overenskomster, bliver der ikke indgået flere aftaler på denne side af sommerferien, siger René Óli Rasmussen.

Han forventer overenskomstaftaler hos bl.a. Red Barnet, Røde Kors, Forbrugerrådet Tænk og Dansk Selskab for Patientsikkerhed i det tidlige efterår.