Når dygtige ansatte smækker med døren

”Han skal dø. Der er ingen fagfolk, som har respekt for ham, og han stikker politikerne blår i øjnene.”

Sådan nogenlunde faldt ordene i en samtale, jeg overhørte til en konfirmation forleden. Det var på det tidspunkt under festen, hvor vi havde sunget og holdt taler for konfirmanden, hvor vi havde spist, og hvor de unge nu havde fundet sammen ude i haven, mens vi lidt ældre var begyndt at diskutere forholdene på vores arbejdspladser.

Og der var altså en blandt os, der mildest talt var utilfreds med sin nu tidligere øverste chef. Hun lod ikke nogen omkring bordet i tvivl om, at tilliden til den øverste chef var forduftet. For længst. Det handlede om et håbløst it-system, om kontrolfunktioner, der ikke var nyttige for folk, der var underlagt dem, og om stadig voksende dokumentationskrav.

Nu havde hun forladt det offentlige, og hun havde smækket med døren, da hun gik. Hun var for nylig startet op for sig selv, og efter eget udsagn lavede hun nu det, hun var uddannet til i langt højere grad end før.

Hvordan er det kommer så vidt, at veluddannede, dygtige og dedikerede folk tager deres gode tøj og forlader den offentlige sektor i stor vrede? Og kan man mon forhindre, at det kommer så vidt?

Svarene kan man delvist læse sig til i Tina Øllgaard Bentzens nye bog, som bygger på hendes ph.d.-afhandling om tillidsbaseret styring og ledelse i offentlige organisationer. Bogen giver en glimrende indføring i begreberne tillid, styring og ledelse. Vi forstår, at de er trædesten på vejen mod den forjættede organisation med gode betingelser for selvstyring og selvledelse. Vi får også et fint indblik i de utilsigtede udfordringer og bivirkninger, som New Public Management har ført med sig, og som i sin rene form har vist sig at slide på de fagprofessionelles motivation.

Dokumentationskrav slider

Det slider, når dokumentationskravene vokser og æder tid fra kerneopgaven, og særligt når man ikke synes, at dokumentation og kontrol er tilrettelagt på en måde, som understøtter kerneydelsens kvalitet. Så kan det gå galt. Og så er der risiko for, at nogen tager sit gode tøj og går. Og smækker med dørene.

Ifølge Tina Øllgaard Bentzen skal der i den offentlige sektor tænkes langt mere i retningen af tidlig inddragelse og samskabelse af kontrolsystemer. Og der er brug for et mere seriøst fokus på, hvilken virkelighed og hvilke udfordringer kontrolsystemet skal understøtte. Vi skal flytte fokus fra, hvordan medarbejderen understøtter kontrolsystemerne, til hvordan kontrolsystemerne kan understøtte medarbejderens møde med borgerne.

Med bogen skriver Tina Øllgaard Bentzen sig ind i en verserende diskussion om regelforenkling og afbureaukratisering, som djøf-danmark er kronisk optaget af. I hvert fald til festlige lejligheder, hvor man nemt kan blive enige om, at det er den vej, vi skal. Det går vist lidt mere trægt til hverdag. Det er selvfølgelig, fordi det er svært, og bogen beskriver fint det svære spring fra ambition til praksis.

Ambitioner er der masser af. Hvem vil ikke gerne bedrive tillidsbaseret styring og ledelse? Det er i hvert fald vanskeligt at bekende sig til det modsatte. 

Konkrete modeller

Bogen har også en ambition om at formidle forskning, så den bliver relevant for både studerende og alle os, der arbejder i eller interesserer sig for den offentlige sektor. Og det lykkes ganske godt. Der er heldigvis skruet ned for videnskabsteori, lange metodiske overvejelser og detaljerede analyser, som i sagens natur er en nødvendig del af en ph.d.-afhandling.

Til gengæld er der fyret op for eksempler, fortællinger og konkrete modeller, der kan bruges som knager til at hænge al den viden op på, som man får om tillid, ledelse og styring ved at læse bogen. Og for denne anmelders vedkommende er det absolut et ekstra plus, at den gennemgående case er fra Københavns Kommune. Jeg kan ikke afvise, at det er en del af årsagen til min begejstring: Der er jo som bekendt ikke noget så interessant som at læse om éns egen andedam!

I Københavns Kommune har vi siden 2012 arbejdet med en tillidsreform. Der er et ’Kodeks for tillid’, som danner grundlaget for arbejdet med at erstatte kontrol med tillid til den enkelte medarbejder. Hensigten er at skabe mere tid til kvalitet i kommunens kerneydelser og øge arbejdsglæden via et fokus på tillid, faglighed og afskaffelse af uhensigtsmæssige arbejdsgange. Det er en pointe, at der ikke er nogle centrale mål eller krav, som de forskellige forvaltninger skal leve op til. Reformen skal implementeres lokalt og med respekt for de vilkår og rammer, som præger den enkelte forvaltning.

Der vil givet være mange forskellige udlægninger af, hvordan det så går med den tillidsbaserede tilgang, som skal sameksistere med en lang række andre idéer, programmer, projekter, mål og reformer. Set fra min stol går vi med små skridt i den rigtige retning, og vi er nogle, som taler om, at det kunne være rart, hvis øvrige offentlige aktører ville slå følge med os.

Hvis alle dem, der ofte vil de udførende enheder i velfærdssamfundet noget, kunne bliver bedre til at arbejde sammen, så tror vi, at man kunne komme en del af det, der bliver oplevet som uhensigtsmæssige kontrol til livs.