Brevkasse

Kan det passe, at jeg ikke er funktionær?

26.6.2018

af

Illustration: Alexander Limbach/Shutterstock

Illustration: Alexander Limbach/Shutterstock

Min arbejdsgiver mener ikke, at jeg er funktionær. Ifølge min kontrakt kan jeg blive opsagt med én måneds varsel. Er det rigtigt, at jeg ikke er omfattet af funktionærloven?

Min arbejdsgiver mener ikke, at jeg er funktionær. Ifølge min kontrakt kan jeg blive opsagt med én måneds varsel. Jeg er social media manager halvdelen af tiden, og resten af tiden betjener jeg kunder. Er det rigtigt, at jeg ikke er omfattet af funktionærloven?

’Social media manager’

 

Kære medlem

Langt de fleste af Djøfs medlemmer er ansat som funktionærer. En funktionær er en lønmodtager, som er ansat i en tjenestestilling, primært inden for handel- og kontorområdet, eller som udfører lagerarbejde eller tekniske eller kliniske bistandsydelser.

Lønmodtageren skal være ansat i gennemsnit mere end otte timer om ugen for at være omfattet af loven. Betingelserne fremgår af funktionærlovens § 1.

Ud fra beskrivelsen af dine arbejdsopgaver, og såfremt du arbejder mere end otte timer, vil du være funktionær.

Funktionærstatus medfører, at du erhverver visse rettigheder i forhold til din arbejdsgiver, fx et fastlagt opsigelsesvarsel i forbindelse med fratrædelse, at en opsigelse skal være sagligt begrundet og ret til løn under sygdom.

Man kan ikke ved aftale fravige funktionærloven – eller fratage dig dine funktionærrettigheder. Du vil således være beskyttet af loven, selvom din kontrakt siger noget andet.

Kontakt os gerne på tlf. 33 95 97 00 eller mail djoef@djoef.dk, så vi kan drøfte hvordan du skal drøfte problematikken med din arbejdsgiver.

René Óli Rasmussen, chefkonsulent, Djøf 
Skriv til brevkassen

Skriv til Djøfs panel af rådgivere, hvis du har spørgsmål om ansættelsesforhold, karrieremuligheder, overenskomster, regler og lovgivning, faglige netværk eller andet, der optager dig i forbindelse med arbejdsliv eller studier.

Vi bringer et udvalg af spørgsmål og svar. De indsendte spørgsmål kan eventuelt blive forkortet eller lettere redigeret.

Send dine spørgsmål til bladet@djoef.dk. Husk også at skrive dit fulde navn og mailadresse til brug for redaktionen og rådgiverne. Hvis du ønsker, at dit spørgsmål i bladet bliver underskrevet med pseudonym i stedet for navn, bedes du gøre opmærksom på det.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
KL - Kommunernes Landsforening
Job
Erhvervsstyrelsen
Job
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Job
Røde Kors
Job
Politiets Efterretningstjeneste
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet