Djøfbladets karriereråd hæmmer omstilling

Djøfbladet nr. 5/2018 bringer opskriften på, hvordan unge djøfere hurtigt får sig en lederpost i den private sektor. For kuglelynene er den hjemme på tre-seks år.

Det er fint, at djøfere i stigende grad bevæger sig ind i den private sektor, og flot, at de unge mennesker så hurtigt stiger i graderne. En bekymring kunne være, om de har nået at få den erfaring og menneskelige ballast, en leder bør have. Hvis det altså drejer sig om ledelsesansvar for mennesker.

Anbefalingerne til lederaspiranter i artiklen, der er konkretiseret i syv trin mod forfremmelsen, giver mig anledning til refleksioner.

Problemer skal ikke undviges

En ledelsesrådgiver refereres i artiklen for, at unge, der søger forfremmelse, skal være forsigtige med at påpege problemer og fejl, men vise dedikation for løsningsforslag. På universiteterne vægter vi, at de studerende bliver i stand til at gennemføre en professionel problemanalyse, inden man fyrer en løsning af. Her bedømmes man negativt, hvis et løsningsforslag ikke bygger på dyb problemerkendelse, og vi belønner opgaver, der indeholder en grundig og skarp problemformulering. På Aalborg Universitet er PBL (problembaseret læring) et mantra. På RUC hedder det problemorienteret projektarbejde. På de andre universiteter er denne tankegang lige så stille taget op. Måske giver dette anledning til forvirring for unge kandidater, hvis de læser Djøfbladets anbefalinger til karriereudvikling.

Jeg synes, at der i virkelighedens verden er belæg for, at universiteternes tilgang er rigtig. At det kan gå galt i organisationer, der satser på hurtige løsninger, og godt i organisationer, der fordyber sig i problemerne.

Hvad kunne være opnået, hvis man havde forstået problemerne med at implementere it-systemer i Arbejdsformidlingen, SKAT, på sundhedsområdet, i politiet etc.? Jeg tror, man er sprunget til en it-løsning uden tilstrækkeligt kendskab til problemstillingerne og de konkrete arbejdsbetingelser i de organisationer, it skulle implementeres i. Måske har it-konsulenterne selv haft tiltro til løsningerne – i hvert fald har de kunnet sælge dem til ledere hos deres kunder. Fra begge sider har man måske i sin iver for at ’komme med konkrete løsninger i stedet for problemer’ overset væsentlige ting.

Omvendt er min erfaring fra ansættelse i Novo Nordisk, at dyb problemerkendelse som grundlag for løsninger netop skaber forretning. Et eksempel er de grundige studier af diabetespatienters behov og ønsker, som førte til en løsning – en radikal forandring i behandlingsregimet med udviklingen af Novo-pennen.

Djøfbladets råd er konserverende

Det femte råd i trin til tjeklisten til forfremmelsen lyder, at man ikke skal ’stikke ud, hverken i fremtoning eller påklædning’. Ser man på portrætbillederne i samme nummer af Djøfbladet, får man et indtryk af, hvad det betyder.

Hvornår stikker man ud? Er det, hvis man bærer kalot eller tørklæde? Hvis man er kendt for at være vegetar eller veganer? Skal it-geniet iføre sig slips og jakkesæt, hvis nu hans foretrukne dresscode er jeans og t-shirt? Og skal man fjerne et stort skæg og erstatte det med den daggamle version? Hvad med indvandrere og flygtninge, vi skal integrere – skal de holde lav profil med deres historie? Kravene til ledelse i det moderne samfund er efter min opfattelse ganske anderledes, end Djøfbladet lægger op til. Hvad med den nye forskningsminister – stikker han ud?

Globalisering kræver mangfoldighedsledelse, hvis nye talenter skal opdages og bruges og markeder i fremmede kulturer dyrkes. De langsigtede løsninger på tidens samfundsproblemer kræver efter min opfattelse helt andre lederegenskaber.

Samfundet efterspørger forandringsledelse, innovationer, bæredygtige løsninger, grøn omstilling etc. Der er også en stigende erkendelse af stressproblemer, der koster milliarder. Her er brug for nytænkning, der måske netop kan føres ud i livet af ledere, der gør en forskel, stiller kritiske spørgsmål, tænker nyt og ’stikker ud’. Ledere, som sætter sig grundigt ind i problemerne, før der investeres i holdbare løsninger. Jeg frygter, at Djøfbladets råd vil være konserverende for det eksisterende samfund og hæmme de nødvendige omstillinger i den private som i den offentlige sektor.