Djøf-mænd er i risikozonen

Kører du derudaf med 130 i timen med røg fra kølerhjelmen og blinkende advarselslamper uden at sænke farten? Hvis ja, er sandsynligheden for, at du er mand, stor. Stressramte mænd reagerer ofte senere på stressymptomer, end kvinder gør, og de søger også sjældnere hjælp.

Og det skal der ændres på, siger Sisse Marie Welling, sundheds- og omsorgsborgmester (SF) i Københavns Kommune.

”Ja, vi vil meget gerne kunne sætte tidligere ind, for nogle gange er mændene rigtig, rigtig syge, før de får den nødvendige hjælp.”

Derfor har Københavns Kommunes Sundheds- og Omsorgsforvaltning netop sat gang i kampagnen ’Du har stress, mand!’ Kampagnen skal gøre mænd og deres pårørende opmærksomme på de symptomer, der følger med stress. Budskaberne bliver leveret via standere og sitet stressmand.dk, hvor der bliver sat ansigt på ved hjælp af to tidligere stressramte mænd.

På Københavns Kommunes stressklinikker er 76 procent af de henviste patienter kvinder, mens kun 24 procent er mænd. Men det er ikke, fordi mænd i langt mindre grad er stressede. Ifølge Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2017 har 21 procent af mændene og 30 procent af kvinderne et selvoplevet højt stressniveau.

Særlige kendetegn hos mænd

Lykke Fehmerling, chefkonsulent i Djøf, kan sagtens genkende billedet. Flere end tre gange så mange kvinder som mænd kontakter Djøf pga. udfordringer med stress.

”Kvinderne ringer typisk og siger: ’Jeg er så stresset’, mens mændene siger: ’Jeg skal have et nyt job nu’. Så når det gælder mændene, kan det godt være svært at fange, at det i bund og grund handler om stress.”

Lykke Fehmerling oplever også, at mens kvinderne typisk er kede af det, er mændene vrede.

I Københavns Kommune sætter de netop også fokus på stresstegn, der særligt kendetegner mænd, som fx ’kort lunte’ og ’humørsvingninger’, fortæller sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling.

”Vi vil gerne have, at flere mænd og deres pårørende bliver opmærksomme på, at det er klassiske symptomer på, at de er stressede, og at det er noget, der skal ageres på, så det ikke ender med en langtidssygemelding, eller med at parforholdet går i stykker.”

Et andet sprogbrug til mænd

Det giver rigtig god mening at lave en stresskampagne, der retter sig mod mændene, siger Svend Aage Madsen, psykolog, ph.d. og formand for Forum for Mænds Sundhed.

”Mænd har rigtig svært ved at formulere, at der er noget galt, fordi de ikke har et sprog omkring det. Hvis du siger til en mand: ’Du ser ud til ikke at have det så godt,’ siger han: ’Jeg er bare så træt.’ For han er ikke vant til at tale om, hvordan han har det, og har derfor ikke så mange ord for det. Det gælder også fysiske ting – men især når det handler om de psykiske.”

Svend Aage Madsen har undervist personalet på stressklinikken i Københavns Kommune i, hvordan man kommunikerer med de stressramte mænd.

”Det er også noget, kampagnen afspejler. Det er vigtigt at finde et sprog, der ikke er et ’netdoktor-sprog’, som især appellerer til kvinder. Ligesom mange af de spørgeskemaer, der bliver brugt til at afdække omfanget af stress, gør. Her lyder spørgsmålene ofte:’ Hvor tit føler du dig….?’ I stedet for: ’Har du oplevet at sidde i toget og ikke vide, om du er på vej ud eller hjem?’”

Svend Aage Madsen siger, at det generelt set er alle typer mænd, der har svært ved at få sat ord og handlinger på stressproblemer.

”Men når det gælder djøfere, er der nok ingen tvivl om, at mange mænd tænker: ’Hvis jeg kommer og siger til min chef, at jeg er ved at gå ned med stress, vil det nok påvirke min karriere.’ Og det har de desværre nok ret i.”

Det er endnu en god grund til at sætte fokus på, at mænd også kan have stress, på de særlige symptomer, som er kendetegnende for mændene, og på de muligheder, de har for at få hjælp, siger Svend Aage Madsen.

Hjælper det?

Ifølge sundheds- og omsorgsborgmesteren har 25 mænd indtil videre henvendt sig til de københavnske stressklinikker og udtrykt, at det skyldes kampagnen – og de har også fået flere mænd henvist fra egen læge.  

Svend Aage Madsen er spændt på at se resultaterne af kampagnen.

”Den forsøger at tale mændenes sprog. Og vi har aldrig undersøgt, hvad der hjælper, så der er et stort behov for sådanne forsøg for at finde ud af, om det kan være med til at fange flere mænd ind, end vi ellers gør.”