Djøf-toplaget skal støtte lederne ude i marken bedre

29-årige Marc Lykke, der blev cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet i 2016, har allerede flere offentlige lederjobs bag sig og fik sit første efter bare otte måneder på arbejdsmarkedet. I dag er han afdelingsleder i Jobcenter Ringkøbing-Skjern med personaleansvar for 25 fagprofessionelle og to faglige koordinatorer.

Det er lige profiler som hans, som regeringens ledelseskommission om bedre offentlig ledelse retter sig mod: Ledere af alle slags, som sidder i velfærdsstatens maskinrum i forreste række til borgerne.

Kommissionen har samtidig som en af sine anbefalinger, at topledelserne skal gøre en særlig indsats for at få nye og unge ledere godt ind i jobbet og lederidentiteten.

Vi vender tilbage til, hvad Marc Lykke mener om rapportens syv hovedanbefalinger.

Toplederne kigger for meget op

Kommissionens rapport har titlen 'Sæt borgerne først – ledelse i den offentlige sektor med fokus på driften'.

Et hovedbudskab er, at borgernære ledere som Marc Lykke står for alene med opgaverne: Toplederne og forvaltningscheferne – der ofte er djøfere – har blikket vendt for meget opad mod politikerne og for lidt udad og nedad mod borgerne og de fagprofessionelle ledere og medarbejdere.

Så når skolelederen, sygehusdirektøren eller den lokale politichef skal sætte retning og lede sin organisation, mangler de støtte. De bliver alt for ofte mødt med krav og ikke med ledelse, lyder det fra ledelseskommissionen.

"Mange steder har de ledere, som egentlig burde fokusere på driften, deres fokus rettet mod det politiske lag. Forvaltningscheferne og lederne af de borgernære organisationer kommer til at stå med ryggen mod hinanden," sagde kommissionens formand, Allan Søgaard Larsen, da rapporten blev offentliggjort.

Djøf: Godt med mere ledelse og mindre bureaukrati

Kommissionen understreger, at politikerne skal give mere ledelsesrum til de offentlige ledere og vise dem mere tillid. De folkevalgte skal stoppe automatreaktionen med at kræve kontrol og regler, når noget er gået galt, og mediemøllen kører.

Det er Djøf rigtig glad for. Og også for, at kommissionen siger, at der skal skæres ned på unødvendig dokumentation og bureaukrati.

"Jeg er sikker på, at færre regler, proces- og dokumentationskrav vil give et større og bredere ledelsesrum for den enkelte leder. Så får lederen bedre muligheder for at levere den ledelse, der er nødvendig i forhold til opgaven og medarbejderne," siger formanden for de godt 7.500 offentlige ledere i Djøf, Hanne Fugl Eskjær.

Djøfere skal selv begrænse regler og kontrol

Men kommissionen adresserer også debatten om djøfisering.

Kommissionen skriver, at toplederne – som jo typisk er djøfere – selv skal styre sig med hensyn til at stille nye dokumentations- og proceskrav, og at de skal give større plads til faglig ledelse? Er du enig i det?

"Ja, det er jeg i hovedtræk. Hvor den rette balance ligger mellem ledelse og dokumentationskrav, afhænger altid af opgaven og institutionen. Men jeg synes, det er alfa og omega, at hverken politikerne eller toplederne lægger en one size fits all-tilgang ned over institutionerne. Dér er det vigtigt, at man som topleder leder opad. Toplederen skal tage dialogen med den politiske ledelse om, at hvis vi ønsker, at lederne og medarbejderne ude i institutionerne bruger deres sunde fornuft og faglighed, skal vi ikke samtidig styre på 117 forskellige detaljer."

Hvad med politikernes ansvar for de mange kontrolregler – tager kommissionen nok fat her?

"Jeg mener, at ledelseskommissionen tager fint fat om både politikernes og de offentlige chefers forskellige roller og ansvar – og af vigtigheden af, at samspillet er båret af tillid til ledernes og medarbejdernes faglighed," siger Hanne Fugl Eskjær.

"Kommissionen understreger netop, hvor vigtigt det er, at politikerne forstår, at ledelse er et bedre instrument end konstant nye regler og procedurer. Det kræver mod at stole på, at problemer og 'skandalesager' løses bedre gennem en god lederindsats frem for med en stribe nye kontrolkrav. Det vil gavne alle – både borgere, virksomheder og medarbejdere."

Borgere skal komme først

Marc Lykkes førstehåndsindtryk af anbefalingerne er, at hensigten er svær at være uenig i, men at det også er svært at vurdere, hvordan man omsætter dem til konkret handling.

"Forhåbentlig kan de på sigt omsættes til lidt mere håndgribelige handleplaner," siger han.

Men han tilslutter sig 100 procent kommissionens fokus på, at borgere og virksomheder kommer først i opgaveløsningen.

"Dér ser jeg et væsentligt udviklingspotentiale, hvor vi på tværs af den offentlige sektor hele tiden arbejder på at blive endnu skarpere på det – ledere og medarbejdere i fællesskab."

Har kommissionen ret i, at topledelsen ofte har blikket mere rettet opad mod politikerne end nedad mod jer ledere 'ude i driften'?

"Jeg oplever faktisk, at min nuværende og mine tidligere ledere har været gode til at håndtere vekselvirkningen mellem det politiske og det administrative niveau. Indtil videre har jeg ikke prøvet at stå i en situation, hvor jeg har haft følelsen af at stå alene med ledelsesopgaven, fordi min leder har været optaget af en politisk vinkel og været for langt væk fra den virkelighed, jeg står i," siger han.

Men det kræver en velfungerende ledelseskæde hele vejen gennem organisationen.

"En ledelseskæde med en klar opgave- og ansvarsfordeling på de forskellige niveauer – og en åben og tillidsfuld kommunikation," understreger han.

Forholdet til nære ledere er det vigtigste

Hvad har betydet noget for dig i din læringsproces som ung, offentlig leder?

"Der vil jeg klart understrege vigtigheden af et tæt, tillidsfuldt og udviklingsorienteret forhold til mine nærmeste ledere. Det har været med til at skabe et trygt læringsrum. Jeg har især nydt godt af at kunne sparre om ledelsesdilemmaer med min egen leder, men også på tværs af ledergruppen," siger han.

"Jeg vil ikke underkende værdien af teoretiske lederuddannelser, for de har helt klart en berettigelse. Men for mig at se er det vigtigt for især unge ledere, at lederuddannelse bliver suppleret af lokale mentorforhold, så man kan få sparring på konkrete situationer."

Djøf: Pulje til uddannelse og debatarrangementer

Hanne Fugl Eskjær roser ledelseskommissionen for et godt indspark til udviklingen af god offentlig ledelse.

"Rapporten er alt for vigtig til at samle støv på en hylde. Jeg håber, den vil blive debatteret levende blandt offentlige ledere i Danmark på tværs af fagligheder og sektorer," siger hun.

Derfor vil Djøf tage initiativ til en række regionale debatter om kommissionens anbefalinger til efteråret.

Djøf vil også foreslå regeringen, at der afsættes en ambitiøs pulje til uddannelse af offentlige ledere.

"Det er nu over 10 år siden, man sidst satte penge af til systematisk kompetenceudvikling af offentlige chefer. Det er på tide, at man igen går systematisk til værks. Der er kommet nye krav til ledelse, og der er også kommet nye og unge ledere til," siger Hanne Fugl Eskjær.