Den usynlige arbejdstid er et stigende problem

Måske kommer du til at shoppe rundt fra den ene korttidsansættelse til den anden – ufrivilligt eller selvvalgt. Eller måske bliver en række af dine ’simple’ arbejdsopgaver overtaget af nye teknologier, så du udelukkende sidder tilbage med komplekse opgaver. Og det kan sætte din hjerne under ekstra pres, når du mister alle dine ’pauseopgaver’.

Det er bare nogle af de scenarier, to forskere fra Institut for Mennesker og Teknologi på Roskilde Universitet i et nyt projekt vil sætte under lup i partnerskab med erhvervsliv og interesseorganisationer. De vil undersøge de nyeste tendenser inden for vidensarbejde for at finde nye løsninger på udfordringerne på det danske arbejdsmarked ved den teknologiske og globale udvikling.

Lektor Katia Dupret står i spidsen for arbejdet sammen med lektor Susanne Ekman.

Projektet skal løbe over tre år, og som det ser ud lige nu, vil de zoome ind på særligt to udfordringer, fortæller Katia Dupret: Dels ’arbejdsintensivering’, dels en europæisk tendens, der peger i retning af, at flere højtuddannede bliver løsere knyttet til arbejdsmarkedet i form af atypiske ansættelser – det såkaldte prækariat.

Vi mister vores ’pauseopgaver’

Forskerne vil især kigge nærmere på den offentlige sektor, de små- og mellemstore it-virksomheder og på kultur- og mediebranchen.

Katia Dupret peger på, hvordan forandringerne for vidensarbejderen kan komme til at øge ’arbejdsintensiveringen’ og dermed presse medarbejdere og ledere blandt andet i den offentlige forvaltning.

”Et eksempel på, hvordan arbejdsmarkedet forandrer sig er, at den teknologiske udvikling i form af AI og Big Data bliver set som et middel til at effektivisere og spare lønkroner. Det betyder, at der også er stor forventning om, at tingene kan gøres hurtigere og billigere. Men samtidig ser vi, at de opgaver, der er tilbage, bliver stadig mere komplekse og skal løftes af færre. Særligt i den offentlige sektor, hvor kerneopgaven er velfærd, kan det synes, at gevinsten lader vente på sig. Det ser ud til at overraske beslutningstagerne hver gang. Så vi vil gerne undersøge, hvordan kravene til medarbejdernes kompetencer og trivsel udvikler sig i lyset af disse forandringer.”

For når arbejdet til stadighed bliver mere komplekst, og der ikke er nogle ’pauseopgaver’, kan det gå ud over vores trivsel, siger Katia Dupret.

Jobbeskrivelsen ændrer sig hele tiden

Og så er der alt det her med forventningen om omstillingsparathed – eller agilitet, som det så smukt hedder. Hvad er potentialerne, og hvad gør det ved os? Det vil de to forskere også kigge nærmere på.

”Frem for at lave en strategi på et projekt, der starter ved nul og slutter om tre år, skal vi med den teknologiske udvikling vænne os til, at vi har ’her og nu’-viden om bl.a. kunder og markeder. Og fordi omverdenen hele tiden ændrer sig, justerer vi også i et langt højere tempo end tidligere. Vi har jo de digitale muligheder for at indsamle data i real time, og det betyder, at arbejdsgangene for de højtuddannede bliver komprimerede, fordi beslutningsgrundlaget konstant ændrer sig, og der er brug for, at beslutninger ikke altid skal forbi en leder.”

Det betyder også, at mange måske kommer til at arbejde i nogle helt andre konstellationer, de har været vant til, siger Katia Dupret. Derfor vil RUC-forskerne også kigge på, hvordan nogle af udfordringerne med arbejdspres, kompleksitet og usikkerhed i ansættelsen måske kan hånderes ved nye typer af organisationer og måder at dele viden på.

”I fremtiden bliver du ikke ansat med en fast funktionsbeskrivelse, som passer resten af den tid, du er i et givent job. Du går måske oftere ind og tager nogle forskellige roller i nogle forskellige projekter, og det stiller nogle andre krav til, hvordan du opdaterer dig i forhold til nye digitale værktøjer og nye beslutningsprocesser.”

Men jobfunktionen ændrer sig ikke kun for fastansatte. Netop det med at springe fra projekt til projekt eller fra job til job er det, der kendetegner prækariatet. De højtuddannede kommer også kommer til at stå med nogle særlige udfordringer, siger Katia Dupret.

”Selv om vi ikke ser de løse ansættelser i et ekstremt omfang i Danmark endnu, så ser vi tendenser. Og det efterlader en række spørgsmål om rettigheder til fx pension, efteruddannelse og til dét at bliver repræsenteret på en arbejdsplads. Så det er en potentiel ulighed, vi er opmærksomme på i vores forskningsprojekt.”

Mere eller mindre arbejdstid i fremtiden?

Samtidig kan forskningsprojektet måske også bidrage til at punktere en myte eller to.

”Vi hører flere steder fra, at vi arbejder mindre, end vi nogensinde har gjort. Men lige præcis når det gælder vidensarbejdere og dermed også djøfere, tager man ikke højde for, at arbejdet er mere og mere udflydende og komplekst. For teknologien letter os måske nok for rutinearbejdet, men de komplekse beslutninger bliver ikke færre. Det ’usynlige’ arbejde, der ligger ud over den kontraktbaserede arbejdstid, er lige alvorligt for både den løst- og den fastansatte: Vi kan arbejde når og hvor som helst. Og vi tager spekulationer og opgaver med hjem og drømmer om dem om natten."

Katia Dupret peger på flere ’gode’ grunde til at arbejde mere og forsøge at løse problemerne om natten.

”Den korttidsansattes incitament til at arbejde ekstra kunne være: ’’Hvis jeg gør mig ekstra umage med den her opgave og arbejder 20 procent mere, end jeg får løn for, så kan jeg måske få en god anbefaling til mit næste job.’ Og for den fastansattes vedkommende kunne det være: ’Jeg kan godt se det fantastiske i, at vi har fået en ny sagsbehandlingsrobot, men til gengæld har jeg fået ansvaret for X andre opgaver, som er så komplekse, at jeg må tage natten til hjælp for at nå i mål med dem.”

Og mon ikke der kan være en sammenhæng mellem det voksende arbejdspres og ’stressepidemien’, spørger Katia Dupret?

”Vi kan godt se fidusen ved at bibeholde et fleksibelt arbejdsmarked i lyset af den globale og teknologiske udvikling. Men der er samtidig brug for forskning, der undersøger konsekvenserne og kommer med bud på, hvordan man kan organisere sig på måder, der skaber trivsel og sikkerhed og ikke mindst modvirker en ny type ulighed blandt højtuddannede fastansatte og atypisk ansatte.”

De to forskere er som nævnt lige gået i gang med projektet, men Katia Dupret forventer, at de er i mål om tre år.