Blockchain kan vende op og ned på alle dele af samfundet

Legoklodser revolutionerede børns leg. Sammenkoblede digitale klodser ventes på samme måde at vende op og ned på hidtidig praksis i den kommende årrække, og her er det samfundslivet på mange områder, der bliver påvirket.

Blockchain, som der er tale om, er en stadigt længere kæde af blokke med krypteret forbindelse, der registrerer aktiviteter, begivenheder eller trans-aktioner, som involverer deltagende parter. Blokkædens medlemmer verificerer de nye informationer og administrerer på den måde i fællesskab optegnelsen ud fra aftalte retningslinjer.

Det amerikanske analysefirma Gartner rangerede i 2017 blockchain som en af de mest hypede spirende teknologier og spåede, at den vil nå sit fulde potentiale i løbet af 5-10 år.

”Anonymiteten og sikkerheden er et afgørende fortrin ved blockchain,” siger Ryan E. Long, amerikansk jurist med speciale i informationsteknologi og retsforhold.

Hver deltagers identitet er repræsenteret af en digital signatur, hvilket sammen med krypteringen giver beskyttelse mod hacking.

Den højnede sikkerhed gør blockchain til et egnet redskab til verifikation, fordi optegnelsen er valideret af medlemmernes konsensus i et transparent datanetværk.

”Blockchain kan udløse betydelige besparelser på administration, fordi mellemmænd til at sørge for dokumentation og kontrol bliver overflødige,” konstaterer Ryan E. Long, som er tilknyttet The Center for Internet and Society på Stanford Law School.

Djøfbladet mødte ham, da han var i Danmark for at holde forelæsning om netop blockchain på Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet. Trods kort varsel var der 30-40 fremmødte til arrangementet.

En ’sandhedsmaskine’

Blockchain blev etableret i 2008 som den grundlæggende struktur for bitcoin, den kryptografisk sikrede valuta. Opfinderen var en mystisk skikkelse, der går under navnet Satoshi Nakamoto.

Mens der er delte meninger om fremtiden for kryptovaluta, er eksperter enige om, at den underliggende teknologi har et enormt potentiale, fordi den ifølge det britiske nyhedsmagasin The Economist er en ’sandhedsmaskine’.

”Smarte kontrakter, der sikrer automatisk betaling, og personlige sundhedsjournaler er et par oplagte områder,” siger Ryan E. Long og nævner i samme åndedrag biovidenskab, herunder sporing af komponenter i fødevarer og medicin.

Offentlige registreringer

Og der er mange andre anvendelsesmuligheder i erhvervslivet og den offentlige sektor:

Blockchain kan bruges til at håndtere handler med jord og fast ejendom og andre nødvendige offentlige registreringer. Myndigheden Lantmäteriet i Sverige (der bl.a. regulerer ejendomssalg, red.) har indledt et forsøg, hvor alle dokumenter i forbindelse med transaktioner registreres og verificeres i en blockchain. Proceduren for papirarbejdet med hver handel kan reduceres fra fire måneder til få dage, lyder meldingen.

Revision er et andet stort område. Alle de fire store internationale revisionskoncerner gør sig nu erfaringer med blockchain.

Banker er interesseret i teknologien, fordi den kan anvendes i forbindelse med finansielle tjenesteydelser til at øge effektivitet og nedbringe omkostninger. 45 af verdens etablerede banker, heriblandt Danske Bank, har dannet konsortiet R3, der forsker i blockchains. Den spanske storbank Santander vurderer, at den finansielle sektor vil kunne spare, hvad der svarer til cirka 120 milliarder kroner årligt fra 2022 på at indføre blockchain.

Også for børshandel er blockchain relevant. Det amerikanske NASDAQ-aktiemarked, verdens største målt på antal virksomheder, samarbejder med en blockchainplatform om at tilbyde teknologi til at behandle og validere finansielle transaktioner. 

Logistik-dokumenter

Et af verdens helt store erhvervsområder er shipping. Gennem århundreder har det været obligatorisk at benytte et såkaldt konnossement, som både er et transportdokument og et værdipapir for søtransport. Papiret skal typisk gennem et stort antal instanser, hvilket koster tid og penge. Flere aktører undersøger nu, hvorvidt blockchain kan indføres som platform i logistik, heriblandt havnen i Rotterdam, Europas største erhvervshavn.

Blockchain kan også være velegnet til beskyttelse af ophavsrettigheder.

Hidtil er bitcoin og andre former for kryptovaluta løbet med opmærksomheden, når det gælder blockchain-teknologien, og det skyldes kolossale værdistigninger og pludselig fald i værdi.

”Jeg tror, at interessen for kryptovalutaer ebber ud. Fænomenet er primært opstået som følge af manglende tillid til det etablerede finansielle system efter den internationale finanskrise,” vurderer Ryan E. Long.

Han tilføjer, at han dog kan se en fremtid for kryptovalutaer, der er baseret på regler fra en centralbank.

Nye tider for djøfere

Blockchain defineres som en ny, grundlæggende teknologi snarere end en disruptiv teknologi, som smadrer traditionelle virksomhedsorganisationers model. Denne skelnen til trods er det vigtigt for organisationer og professioner at være på omgangshøjde med udviklingen, påpeger Ryan E. Long.

”Økonomer og jurister i en række funktioner må indstille sig på nye tider,” siger Long.

Hvad med ansvaret?

Ryan E. Longs forelæsning på Københavns Universitet havde overskriften ’Blockchain technology – good, bad, or somewhere in between?’ Heri ligger, at der også er udfordringer knyttet til blockchain.

Den største fare ligger i et såkaldt 51 procents angreb, hvor et spinkelt flertal finder sammen om en ny blokkæde og dermed overhaler hovedkæden. Faren for afsporing mindskes, hvis datanetværket er hurtigt, og alle har overblik.

”Blockchain bygger på, at medlemmerne har en vis tillid til, at selvforvaltningen fungerer. Der skal være en basal fælles forståelse om retningen,” siger Ryan E. Long.

Hvis der sker en brist, kan der opstå nye juridiske problemstillinger om ansvar i forhold til en transaktion, advarer han.

”Generelt er der behov for mere opmærksomhed og debat om blockchain. Hvorfor kommer interessen netop nu, hvad kan teknologien, og hvor er den måske utilstrækkelig? Vi skal vurdere blockchain i en samfundsmæssig sammenhæng,” siger Ryan E. Long.