1.000 unge sigtet for at dele sexvideo – hvorfor slipper Facebook?

Overalt i verden famler advokater og jurister med at reparere skadevirkningerne efter de sociale mediers hærgen. Danske teenagere får hårde domme for at dele ulovlige videoer på nettet. Men Facebooks CEO, Mark Zuckerberg, kan tage ustraffet hjem fra en kongreshøring om alvorlige lovovertrædelser, mens Facebook-aktien stiger.

Flere EU-lande har rejst sager mod det sociale medie om misbrug af persondata. Herhjemme har ingen – endnu – turdet eller villet lægge arm med tech-giganten.

Det undrer professor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet, Sten Schaumburg-Müller.

Han blev for nogle måneder siden bedt om at holde en festforelæsning i Foreningen for Entertainment- og Medieret om, hvilket ansvar der gælder for medier, som ikke hører under medieansvarsloven, fx sociale medier.

Opgaven blev mere omfattende, end han havde regnet med. Den involverede, at han gennemgik, hvordan dansk straffelovgivning fra en helt anden tid kan bruges i forhold til fx Facebook.

Analysen vil måske være overraskende for dem, der har fulgt med i sagen om deling af ulovligt børnepornografisk videoindhold. Sten Schaumburg-Müllers konklusion er, at anklagemyndigheden kunne været gået direkte i clinch med Facebook med baggrund i straffelovens § 23.

Den omfatter alle, der ved tilskyndelse, råd eller dåd har medvirket til en ulovlig gerning. Selvom lovovertrædelsen ikke er begået med overlæg, kan virksomheden tiltales, hvis den har haft kendskab til ulovlige krænkelser, påpeger han.

”Man medvirker, fordi man som Facebook stiller et medie til rådighed, der viderebringer ulovligt, pornografisk indhold. Er nogen i stand til at gøre opmærksom på, at der distribueres børneporno, har mediet også et kendskab,” siger Sten Schaumburg-Müller.

Mangler juridiske svar

I sagen om den børnepornografiske videodeling, som i øjeblikket kører i retslokaler over hele landet, valgte det danske politi at sætte over 1.000 unge på anklagebænken.

”Jeg tvivler på, at der findes et godt juridisk svar på, hvorfor man kun er gået efter de unge mennesker og ikke også efter Facebook. Er det bare en forglemmelse? Jeg vil mene, at man helt åbenlyst burde stille krav om, at Facebook overholder dansk lov,” siger Sten Schaumburg-Müller.

“Man kunne måske godt ønske sig, at myndighederne var mindre servile over for disse store globale virksomheder. Hvorfor har man ikke mere aktivt brugt dansk lovgivning for at stoppe ulovlighederne? De sociale medier er aktører som alle mulige andre og skal straffes, hvis ikke de retter sig efter loven,” siger Sten Schaumburg-Müller.

Hans bevisførelse for, at Facebook kan straffes i Danmark, omfatter også reglerne i e-handelsloven. Loven beskytter e-handelsplatforme mod at blive draget til ansvar for indhold, som brugerne lægger op. E-handelsvirksomheder betragtes som ’service providers’, fordi de ikke redigerer eller påvirker indholdet.

”Men som jeg læser loven, betyder den, at hvis man fx fjerner eller blokerer indhold, har man taget et mediemæssigt ansvar og er ikke længere omfattet af beskyttelsen. Facebook startede måske mere ydmygt som en service provider, men har for længst overskredet den grænse,” siger Sten Schaumburg-Müller og tilføjer:

“Måske bunder udviklingen i, at det har varet lidt, før det er gået op for os, hvad Facebook egentlig har udviklet sig til."

Grundlæggende er juraprofessorens holdning, at dansk lovgivning, udformet i en analog verden, næsten på alle områder kan bruges i forhold til digitale selskaber og tjenester. Kun få steder er der behov for nye paragraffer. Et af dem er digital mobning på sociale medier og i kommentarsporene på mediernes nyhedsplatforme.

”Gentagen, grov mobning på nettet som en gentagen og systematisk forfølgelse, fx af kvindelige politikere, bør måske gøres til en sag for politiet, bl.a. for at beskytte demokratiet.”

Djøfbladet har bedt Facebook om at kommentere Sten Schaumburg-Müllers vurderinger, men Facebook har ikke svaret på henvendelsen.

Berøringsangst

Sagen om deling af børnepornografisk materiale er ikke den første, som kunne have udløst en sag mod Facebook på dansk grund. Forbrugerrådet har kritiseret Datatilsynet for ikke at have rejst sag mod platformen ud fra den nuværende lov om persondatabeskyttelse (den afløses 25. maj af EU’s GDPR, General Data Protection Regulation).

Frankrig, Holland, Tyskland og Italien har dømt Facebook for brud på persondatalovgivningen. Datatilsynet i Danmark har holdt sig tilbage, fordi tilsynet mener, at Facebook hører under irsk jurisdiktion.

”Der har været en vis berøringsangst over for Facebook i Danmark, bl.a. fordi man mener, at retssager ikke har nogen reel effekt,” siger Catrine Søndergaard Byrne, der er advokat i advokatfirmaet Labora Legal og tilknyttet den danske tænketank DataEthics.

”I sagen om videodeling er vi desuden i lidt af et dilemma. Det er godt, at Facebook opdagede videoerne og gjorde os opmærksomme på dem, men vi har i retssystemet udelukkende fokuseret på forebyggelse og ikke set på Facebooks rolle som distributør. Vi svinger mellem at betragte Facebook som med- og modspiller,” siger hun.

Catrine Søndergaard Byrne mener, at der har været et knæfald for tech-giganterne på mange fronter. Hun har eksempelvis undret sig over, Danmark har udnævnt en tech-ambassadør (Casper Klynge, red.) til at udøve det, der markedsføres under hashtagget #techplomacy. Initiativet har givet overskrifter i aviser og magasiner verden over. Men den danske advokat er ikke begejstret.

”Som jurist finder jeg det betænkeligt, at vi ikke bruger lovgivning, retsforfølgelse og håndhævelse til at påvirke og regulere de globale tech-virksomheder. Med udnævnelsen af en tech-ambassadør anerkender vi Facebook, Google osv. som medaktører i den demokratiske sfære. Vi lægger den juridiske præmis til side og validerer dermed det, de gør,” siger hun og fortsætter:

”At kontrollere Facebook bør ikke være anderledes end at udøve kødkontrol på et slagteri. Hvis der er listeria i en spegepølse, skal bakterien fjernes, hvis ikke slagteriet skal risikere at blive lukket.”

Men kan man lukke Facebook?

Her tøver Catrine Byrne. Hun mener, at det ville være en teoretisk mulighed at gøre det i Europa, mens der i USA er en grundlæggende ret til at drive forretning, som ville forhindre en lukning. Men også Facebooks dominans gør det svært. 

”I dag har vi ikke noget reelt alternativ til den sociale kontakt, som Facebook tilbyder. Den største magt til at få skubbet Facebook i den rigtige retning ligger hos forbrugerne, og vi kan allerede se bevægelsen ske,” siger hun og tilføjer, at forbrugernes krav om datasikkerhed og respekten for individets rettigheder begynder at blive et konkurrenceparameter.

“Der ligger en omdømme-risiko for de sociale medier i ikke at opføre sig ordenligt. Endelig vil bødestørrelsen i den nye EU-forordning (GDPR) have en langt større effekt end i det tidligere EU-direktiv om beskyttelse af persondata,” siger Catrine Byrne.

Mangel på kompetencer

Efter at nationale myndigheder i mange år har tænkt på nettet som noget uden for deres rækkevidde, er de begyndt at se på Facebook som en digital platform, der kan og bør reguleres, siger professor på CBS, Mikkel Flyverbom.

”Men reguleringen halter bagefter, og den skal ikke halte særlig meget bagefter, før distancen bliver meget stor,” siger han og fremhæver, at det juridiske system ikke er gearet til at lovgive om sociale medier. 

”Pointen er, at platformen godt kan reguleres, men at der ikke er kompetencerne til at forstå, hvordan man gør det,” siger Mikkel Flyverbom.

Han forklarer, at en af mulighederne er, at man som stat eller EU piller enkelte områder ud, som EU-kommissær Margrethe Vestager har gjort med Google på konkurrenceområdet. Myndighederne kan fx sætte begrænsninger for, hvor mange forskellige typer virksomheder Facebook må eje.

“Facebook opkøber konkurrenter og lægger dem ind under deres egen paraply for at få adgang til endnu mere data. For dem er konkurrence for tabere. Hos tech-giganterne gælder det om at dominere,” siger Mikkel Flyverbom. 

Som udgangspunkt opfatter Facebook sig som en digital motorvej uden ansvar for, hvad der foregår blandt trafikanterne. Men med Cambridge Analytica skandalen (hvor 87 millioner Facebook-brugeres persondata kan være blevet brugt til politisk propaganda, red.) har Facebook afsløret, at virksomheden langtfra er i stand til sikre ansvarlig kørsel.

Derfor rykker EU nu i stilling for at dæmme op for den indflydelse, som det sociale medie har fået på politiske beslutningsprocesser. EU’s rådgivende databeskyttelsesorgan, den såkaldte Artikel 29-gruppe, som består af cheferne for de europæiske datatilsyn, har besluttet at udarbejde en strategi for arbejdet med sociale medier. Nu er også det danske datatilsyn kommet med på vognen.

”Det er en dybt problematisk sag, som vi tager meget alvorligt. Derfor er vi glade for, at vores britiske kollegaer, som har kontakten til Cambridge Analytica, i øjeblikket har sat alt ind på at få undersøgt, hvad der er foregået,” siger Datatilsynets direktør, Cristina Angela Gulisano, på tilsynets hjemmeside.

Demokratiske konsekvenser

Spørgsmålet er, om eventuel lovgivning løser problemet, siger Mikkel Flyverbom. 

”Det hjælper ikke at lave regler, som får Facebook til at lukke sig om sig selv og blive mere uigennemsigtig. Det har demokratiske konsekvenser og forhindrer os i at udnytte en masse værdifulde effekter af de sociale medier, også i forskningssammenhænge,” mener han. 

For CBS-professoren ligger problemet i vores famlende forhold til begrebet data. 

”Vi har ikke helt forstået de forretningsmodeller, som tech-virksomhederne får adgang til, når de indsamler data. Derfor skal vi i gang med at tænke persondata på andre måder," siger Mikkel Flyverbom.

Han mener, at der er forskel på, om man anser data for at være privat ejendom, kommercielt råstof eller en samfundsmæssig ressource, som samfundet kan få en værdi af.

"Den danske stat udviser i øjeblikket stor mangel på indsigt. Politikernes fokus er ikke  på privatliv og de langsigtede konsekvenser, men på effektivisering og smarte løsninger. Staten køber den der Silicon Valley-drøm om, at tech løser problemerne. På den måde minder statens holdning til data om Facebooks,” siger Mikkel Flyverbom.