Udkanten kan være et eventyr

Det regner så voldsomt, at bilen slingrer let på vejen i det øde sommerhusområde. Faktisk minder vejret om dét, nordjyderne kalder for ’himmelbetændt regnfog’, da målet for køreturen, Morten Bergulf, åbner døren og byder inden for i tørvejr i et klassisk træhus i klitterne.

“Det er mine forældres hus, så her er ægte, gammeldags sommerhushygge,” siger han og viser rundt blandt nips, familie-fotos og en flammende brændeovn.  

Sommerhuset i Saltum, der engang kun blev brugt til lange sommerferier og dovne aftener ved ludobrættet, er i dag hans bolig de fleste hverdage året rundt. Morten Bergulfs arbejdsplads, Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring, fik i 2015 besked på, at de sammen med flere andre områder fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering skulle flytte fra København til Brønderslev, og den erfarne kontorchef valgte at rykke med.

“Det var ret uventet, da beskeden om udflytning kom. Ingen havde set det komme, og slet ikke at vi skulle til Brønderslev. Alle var meget berørte, og mange græd. Andre grinede lettere hysterisk, akkurat som hvis de havde fået noget uforståeligt og tragisk at vide. Det er jo de facto en fyring for mange. Hvis ikke du vil med, så har du ikke noget job,” siger han.

Sigtekornet på Nordjylland

Men hos Morten Bergulf, der var chef for de 37 tvangsudflyttede medarbejdere, tog en beslutning hurtigt form. Han er født og opvokset i Nørresundby, og han valgte at rette det mentale sigtekorn mod Nordjylland.

“Langt de fleste sagde med det samme, at de ikke ville med. Men allerede inden for et døgn kunne jeg mærke, at jeg havde lyst til at prøve det af. Jeg kendte jo landsdelen, og det var mine medarbejdere og mit område. Mange af mine tidligere chefjobs har også handlet om at flytte kontorer sammen eller oprette nye enheder. Så selve opgaven – at få folk til at arbejde sammen på en ny måde i nye omgivelser – den tændte mig,” fortæller han.

Og sådan gik det til, at Morten Bergulf endte med at have hverdagsbase her i forældrenes sommerhus, mens weekenderne tilbringes med hustruen og de voksne børn hjemme i Virum. Mens han førhen tilhørte gruppen af midaldrende mænd i trikot, der kæmpede sig til og fra kontoret på cykel, flyver han i dag typisk til lufthavnen i Aalborg mandag morgen og tager retur torsdag. En grå Fiat Punto klarer hans daglige transportbehov på de nordjyske landeveje, og motionen klarer han med løbeture i klitterne ved Vesterhavet.

“Et af de største privilegier er den natur, jeg pludselig befinder mig midt i. Det er en stor gave. Og at jeg kan se lige præcis dét, jeg har lyst til i fjernsynet om aftenen…” siger han.

Fyrstelig modtagelse

Regnen er stilnet af, da vi begiver os ud på de små 20 minutters kørsel fra Saltum til Brønderslev. Midt i byen ligger Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der i daglig tale går under navnet STAR og bl.a. behandler sager om arbejdsløshedsforsikring og ferieloven. Placeringen kunne ikke være meget bedre efter lokale standarder. De cirka 40 medarbejdere er blevet fornemt indlogeret i Brønderslev Banks tidligere lokaler og bevæger sig dagligt rundt i et stykke provinshistorie med bankboks og trappetårn.  

“Vi fik en fyrstelig modtagelse med rød løber og velkomst af borgmesteren. Der er ingen tvivl om, at de var glade for at tage imod os her i byen,” fortæller Morten Bergulf. 

Da han og kollegerne i 2015 modtog beskeden om udflytning, var de blot en lille procentdel af 3.900 statsligt ansatte, der dengang blev tvunget ud i en ny hverdag uden for København – eller en opsigelse. Tidligere i år fik yderligere godt 4.000 ansatte så besked om en forestående flytning, da anden del af regeringens udflytningsplan ’Bedre Balance’ blev præsenteret.

Selv om Morten Bergulf personligt har haft gode erfaringer med sin pendlertilværelse, er han ikke ukritisk over for udflytningerne. Flytningen af STARs medarbejdere er ét af mange eksempler på, at dyrebar viden og erfaring går tabt. Blot fem ud af 37 ansatte valgte at følge med fra hovedstaden, og ifølge Morten Bergulf er hovedparten af de første to år i Brønderslev gået med ansættelse og oplæring af nye medarbejdere.

“Vi fik ellers lavet en god pakke til dem, der ville med. Der var mulighed for en prøveperiode heroppe, og det første år havde vi tjenestested i København og fik rejseomkostningerne dækket. Folk fik reelt mulighed for både at sige ja, nej eller måske…”

Men alligevel var der kun fem, der ville med?

“Ja. Og de, der endte med at tage med, sagde faktisk alle ja med det samme. Der var kun to, der tog imod en prøve-ordning, og de blev her ikke.” 

Hvad tænker du om det?

“Jeg tænker, at mange er bundet af familie og omgangskreds og har rødder et andet sted. Det har været nemmere for mig, fordi jeg har noget nordjysk i mig. For folk, der ikke har et forhold til landsdelen, er det en kæmpe omvæltning. Og det skal siges, at de, der blev i København, stort set alle har fået job andre steder. Så det er endt ret godt.”

Det koster kvalitet i starten  

Morten Bergulf har i stedet rekrutteret nye, lokale medarbejdere i stor stil. Hans ansatte er primært jurister, og han har nydt godt af, at Aalborg Universitet har et jurastudium.

“Det skønne er jo, at nogle andre gode folk får nogle gode jobmuligheder. Men i tiden lige omkring selve udflytningen koster det noget kvalitet. Det var en kæmpe udfordring at få de nye lært op, samtidig med at sagerne jo blev ved med at strømme ind. Behovet for sagsbehandling stopper jo ikke, selv om vi er midt i en flytning.” 

Også denne dag går en del af morgenmødet med at byde nye medarbejdere velkommen. For med en helt ny stab, som for en stor dels vedkommende består af nyuddannede kvinder, bliver det hurtigt en fast chefopgave at finde barselsvikarer. I øjeblikket er hele ni på barsel.

“Det er en epidemi, men heldigvis en glædelig en af slagsen,” smiler Morten Bergulf. 

De mange barsler er blot en af mange forandringer i hans arbejdsliv, siden han sad i de velkendte lokaler i København. Selv erklærer den 54-årige kontorchef, at hans arbejde er mere interessant og udfordrende end nogensinde. Men han kan bestemt også se dilemmaerne og udfordringerne ved udflytningsdagsordenen.

“Jeg er spændt på at se, hvilken effekt de udflyttede statslige arbejdspladser får for lokalsamfundene. Årsagen til, at vi overhovedet har noget, vi kalder Udkantsdanmark, er jo bl.a. en række tidligere reformer af statsadministrationen. Kommunalreformen, politireformen, domstolsreformen og de reformer, der har lukket sygehusene – de har alle sammen været med til at fjerne alt det, der engang fandtes over hele Danmark. Kig bare på Brønderslev. Retten er væk, politigården er væk, og sygehuset er reduceret til næsten ingenting. De arbejdspladser er jo forsvundet på grund af en række politiske beslutninger, som man nu vil kompensere for,” siger han.

Han påpeger, at reformerne har kostet langt mere end arbejdspladser. De har også skabt en anden kultur i provinsen – en af-akademisering, der blandt andet har medført et handelsliv, der for Brønderslevs vedkommende i stigende grad består af genbrugsbutikker og discount-supermarkeder.

“Når man lukker de statslige arbejdspladser, er der jo også en bestemt type mennesker, der forsvinder. De er væk! Svaret på det bliver så at flytte noget andet herud, og det store spørgsmål er jo, om det er løsningen. Jeg håber selvfølgelig, at vores 41 arbejdspladser vil gøre en forskel for Brønderslev.”

Mindre attraktive arbejdspladser

Morten Bergulf glæder sig over, at han nu får mulighed for at bygge et nyt fagligt miljø op, der ser alting med friske øjne. Men han ser det også som en stor ledelsesopgave at gøre de udflyttede arbejdspladser fagligt interessante nu, hvor man som chef ikke længere kan lokke med omplaceringer og forfremmelse i lige så stor stil som før. 

“Jeg kan være bekymret for, om det er muligt at skabe tilstrækkeligt attraktive og effektive statslige arbejdspladser, hvis de enheder, der spredes rundt i landet, er meget små. Det gør det nemmere at rekruttere og holde på medarbejdere, når de kan være med i noget større og se nogle muligheder foran sig,” argumenterer han og tilføjer:

“Brønderslev er endda ikke det værste sted, for det ligger i kort afstand til Aalborg, hvor der er gode arbejdspladser, når der ikke er flere muligheder hos os. Men andre steder virker enhederne unødvendigt små, og man smører arbejdspladserne meget tyndt ud, måske for at gøre nogle lokale politikere glade. Man kunne komme langt ved i stedet at flytte ud i nogle større centre, hvor der skabes reelle miljøer.” 

For de djøfere, der lige nu står midt i den overvejelse, der er blevet fast bestanddel i manges statslige karriere – skal jeg flytte eller sige op? – er hans bedste råd:

“Kig grundigt på, hvor du er i livet. Arbejdsmæssigt er det noget af det sjoveste, jeg har oplevet, men det har da sin pris, særligt i forhold til familielivet og mit fritidsliv. Hvis du ikke er for etableret og har mulighed for at rykke, kan det være en sjov oplevelse, som flere bør overveje. Udkanten kan være et eventyr, akkurat som udlandet kan. Og husk, at du altid kan pendle eller fremleje i en periode. Det behøver jo ikke at være for altid…”