Nu skal dine pensionspenge ud og redde verden

Impact-investeringer. Det er den brede betegnelse for en ny type investerings-etik, som over de seneste 10 år har vundet stigende indpas hos banker, virksomheder, pensionsselskaber og sparekasser.

Førhen var ansvarlig investering kendetegnet ved fraværet af skadelige følgevirkninger – ”do no evil”. Impact-investeringer er derimod kendetegnet ved tilstedeværelsen af gode følgevirkninger – ”do some good”.

Det handler således ikke kun om at fravælge virksomheder, der fx producerer våben eller forurener drikkevandet. Det handler i højere grad om at lægge sine penge et sted, hvor de kan skabe en bedre verden.

Global Impact Investing Network (GIIN) er skabt med henblik på at styrke Impact-investeringer verden over. Den tidligere Tryg-chef Stine Bosse blev sidste år en del af bestyrelsen for GIIN, og hun tror på, at man kan koble profit og etik:

”Gennemsnitligt kan Impact-investeringer måle sig med næsten alle andre slags investeringer. Der er en højere risiko, når man investerer i virksomheder i udsatte verdensdele som Sydafrika og Sydamerika, men til gengæld er afkastet tilsvarende højt.”

Profit, risiko og hensyn

”Jeg tror, rigtig mange mennesker er oprigtigt bekymrede for klimaet og verdens tilstand,” siger Stine Bosse.

”Impact-fonde giver mulighed for, at enkeltpersoner kan være med til at skabe arbejdspladser og grobund for at et samfund kan blive selvstændigt og bæredygtigt.”

Men hun tilskynder samtidig til mådehold:

”Det er også et risikofyldt område. Jeg mener ikke, at man skal putte alle sine sparepenge over i Impact-investeringer. I stedet skal man overlade en mindre del af sin formue til professionelle. Der er ganske rigtigt chance for højere afkast, men også en risiko for nulafkast.”

En af de personer, som skal vægte profit, risiko og hensyn, er Kristine Lund Christiansen. Hos JØP er hun Head of ESG (Environment, Social and Governance, red.) og vurderer alle selskabets nye investeringer.

”Vores politik siger, at pensionskassen skal skabe det størst mulige afkast og samtidig være en ansvarlig investor. Det kan godt være, at fabrikken ligger det rigtige sted og har et godt produkt, men behandler de deres medarbejdere ordentligt, og har de styr på spildevandet? Hvis selskabet systematisk agerer i strid med fx menneskerettigheder, og aktivt ejerskab viser sig udsigtsløst, kan vi godt fravælge selskabet på bekostning af afkast.”

Et buzzword, der er svært at måle

JØPs nye politik, som blev effektueret fra 1. januar i år, tager blandt andet udgangspunkt i FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og Erhvervsliv, OECD’s retningslinjer for multinationale selskaber, samt Paris-aftalen.

”Vi arbejder med at få hævet bunden og få drejet vores portefølje over mod et positivt impact. Det gør vi helt konkret ved at have øjnene åbne for fonde inden for forskellige aktivklasser, der kan have en positiv indvirkning.”

JØP har således bl.a. investeret i en solcellepark i Chile og infrastruktur i Indien. Men Kirstine Lund Christiansen er dog varsom med at indlejre investeringsstrategien under Impact-tendensen:

”Impact er også meget et buzzword for tiden, og der findes mange definitioner af, hvad en impact-fond kan være. Vi arbejder ikke med en bestemt måde at måle og rapportere det på, og derfor er vi forsigtige med at brande investeringer som Impact-investeringer.”

Afrikanske lande trætte af godgørenhed

Men måske er Impact-fonde svære at definere, fordi de opererer med et etisk sigte, som er vanskeligt at gøre målbart?

”Alle arbejder på og med at tænke standarder inden for etik”, forklarer Stine Bosse.

”Det er her, at Impact-investeringer begynder at ligne det, man beskæftiger sig med i NGO-verdenen. Her forsøger man at finde bruttomål for, hvilke metoder der virker, når man eksempelvis vil reducere børnedødelighed eller skabe arbejdspladser.”

Stine Bosse forudser, at det, vi i dag karakteriserer som Impact-investeringer, vil glide over i at blive helt almindelige investeringer.

”NGO’erne ved det, og Verdensbanken ved det: Der er brug for mange flere penge. Landene i Afrika er trætte af godgørenhed. De vil hellere have investeringer. NGO’erne i verden har stadig en stor rolle at spille, men investeringer gør, at velstående og fattige lande kan mødes i øjenhøjde,” siger Stine Bosse.