Klumme
Guruen
16.5.2018
af
Per Helge Sørensen
Foto: Djøf
Supporter-Kasper er ved at tvinge Per Helge til manuelt at oprette 550 brugere i styrelsens nye KPI-system. Per Helge er rasende. Men så fortæller en kollega om den sagnomspundne skikkelse Guruen, og nu går jagten ind.
Klumme
16.5.2018
af
Per Helge Sørensen
Foto: Djøf
”Det kan jo ikke være sandt!”
Jeg hamrede røret tilbage på telefonen, mens jeg forbandede Kasper-fra-backoffice-support og alle hans gerninger.
Overfor kiggede Søs uroligt op fra skærmen.
”De er jo idioter deroppe,” bandede jeg og forklarede, hvordan Kasper for tre uger siden havde lovet, at han ville finde en ’strømlinet’ løsning til brugeroprettelse i styrelsens nye KPI-system, så jeg ikke behøvede at gå ind på serviceportalen og oprette 550 brugere manuelt. Og hvordan han nu – efter omfattende analyser – var vendt tilbage med sin strømlinede løsning: At jeg skulle gå ind på service-portalen og oprette brugerne manuelt.
”Det vil jo tage tre milliarder år,” råbte jeg til telefonen – som om Kasper faktisk kunne høre det oppe i sit backoffice.
”Har du prøvet at spørge HR?”
”HR?” Jeg kiggede forvirret over på Søs.
”Vi brugte en fyr derovre, forklarede hun. ”Da vi oprettede brugere til journalsystemet. Han var virkelig skarp. De kaldte ham Guruen.”
Jeg overvejede sagen et øjeblik. En Guru i HR? Det lød tvivlsomt. Men hvis han kunne frelse mig fra serviceportalen, var det værd at prøve.
”Kan du huske, hvad han hed?” spurgte jeg. ”Har du hans mail?”
Søs rystede på hovedet. ”Jeg snakkede kun med ham i telefonen. Men tag fat i Maria derovre. Hun må vide, hvad han hedder.”
Få sekunder senere havde jeg Maria i røret:
”Ja, ja. Jeg ved godt, hvem du tænker på,” sagde hun. ”Han er virkelig god. Vi brugte ham til feriepengesystemet.” Hun fnisede lidt. ”Vi kaldte ham Guruen.”
”Kan du stille mig om til ham?”
”Nej, altså.” Maria trak lidt på det. ”Han er jo ikke i HR mere. Han røg videre i den sidste omstrukturering.”
”Hvor sidder han så nu?”
”Det ved jeg faktisk ikke,” indrømmede hun. ”Jeg var bare glad for, jeg ikke selv blev flyttet.”
Jeg fornemmede uroligt, hvordan Guruens velsignelse gled mig af hænde.
”Måske kan jeg få hans navn?” forsøgte jeg. ”Så kan jeg finde ham på intra.”
”Det er bare …” begyndte hun. ”Jeg fandt faktisk aldrig ud af, hvad han hed. Han sad her jo aldrig helt.”
”Hvordan helt?”
”Han blev overført formelt,” forklarede hun. ”Men så gik der kuk i flytningen. Og før han nåede herover, var han blevet flyttet igen.”
”Så du har aldrig mødt ham?”
”Vi snakkede bare i telefon.”
Jeg sukkede opgivende. Ingen undslipper serviceportalen.
”Men prøv at høre,” sagde hun hurtigt, ”ring til Kirsten i bogholderiet. Hun havde fat i ham i sidste måned. Hun må have hans nummer.”
Få øjeblikke senere sad jeg med krydsede fingre og Kirsten i røret.
”Ja, ja. Guruen,” sagde hun begejstret. ”Han er supergod. Vi brugte ham til regnskabssystemet.”
”Har du stadig hans nummer?” spurgte jeg, mens jeg opsendte en stille bøn til Gud og Guruen.
”Jeg tror, jeg har hans mobilnummer på en seddel.” Hun begyndte at rode med noget papir i baggrunden. ”Eller fik jeg alligevel smidt det ud ... Nej, her er det.”
Kort efter tastede jeg med andægtige fingre Guruens nummer på telefonen. Der gik et par sekunder. Så hørte jeg stemmen i røret:
”Backoffice-support, det er Kasper.”Ledige stillinger