Studerendes stressniveau er steget markant de seneste år

Langt flere unge studerende føler sig stressede. Siden 2013 er andelen af studerende mellem 25 og 34 år, som oplever et højt stressniveau, steget fra 29,3 til 41,3 procent. Det viser tallene fra den omfattende undersøgelse Den Nationale Sundhedsprofil.

Også blandt de yngre studerende er stressproblemerne vokset. 30,5 procent af de 16-24-årige, der er under uddannelse, har ifølge undersøgelsen et højt stressniveau. Det tal var i 2013 23,2 procent.

Og splitter man resultaterne op på køn, ser man, at markant flere kvinder end mænd er plaget af stress. Blandt de 25-34-årige studerende har hver anden kvinde således et højt stressniveau.

Dicte Bjarup Thøgersen studerer folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet og sygemeldte sig med stress i tre måneder i starten af sit kandidatstudie sidste år. Hun mener, at det forhøjede stressniveau blandt unge studerende skyldes flere ting end blot studiet:

”Jeg tror, at for rigtig mange unge er selvværd og selvtillid bundet op på at præstere. Det er en konsekvens af logikken om, at du skal bidrage, før du er noget værd for samfundet, hvilket man også kan se, i forhold til hvordan vi behandler arbejdsløse, førtidspensionister, indvandrere og flygtninge, der ikke kan arbejde. Den tankegang rammer også studerende.”

Studerende forventer meget af sig selv

Djøfs studielivsundersøgelse fra efteråret 2017 viser, at de studerende ofte føler sig pressede af egne forventninger om toppræstationer samt bekymringen om, hvorvidt de nu får de rette kompetencer på deres CV, før de er færdige på studiet.

Disse bekymringer deler Dicte Bjarup Thøgersen.

”Jeg tror, meget af presset kommer fra forventningen om, at man skal optimere sine muligheder for at være attraktiv på arbejdsmarkedet, så man kan få et job bagefter. Jeg ville gerne have et studiejob, frivilligt arbejde og topkarakterer på samme tid.”

Hun mener at samfundets og egne forventninger kan være svære at skille ad, men pointerer også, at det er vigtigt at huske, at alt ikke er samfundets skyld.

”Jeg tror, det er så komplekst og grundlæggende et problem, at det forudsætter en kulturændring og ikke kan løses ved kun at ændre på studierne. Når det er sagt, tror jeg også, at politiske beslutninger som fremdriftsreformen er med til at presse de studerende yderligere.”

Vi tror, vi står alene

Studenterpræst ved Københavns Universitet Nicolai Halvorsen har godt kunnet mærke stigningen i stressniveauet hos de studerende. Han anerkender, at spørgsmålet om, hvor presset kommer fra, er komplekst, men har alligevel nogle bud på, hvad der kan stikke under:

”Vi er mere konkurrenceprægede, end dengang jeg var ung. Der har i mange år været et stort fokus på selvudvikling og selvoptimering. De unge får at vide, at de kan blive, hvad de vil, men det betyder også, at de bærer en stor del af ansvaret, hvis de ikke bliver det”.

De sociale medier kan være en forstærkende faktor, mener Nicolai Halvorsen, fordi det ikke er et rum, hvor følelsen af utilstrækkelighed trives særligt godt. Men Nicolai Halvorsen peger på to rødder til problemet. Den første er individualiseringen.

”Vi er blevet meget individualiserede i den forstand, at vi har etableret en frihedsidé om, at vi står med den fulde kontrol over vores liv, og hvis man kan kontrollere alting, har man magt over alting – og har man det, har man også ansvar for alting”.

Det er derfor vigtigt at acceptere kontroltabet, mener Nicolai Halvorsen.

”Man skal vurdere, hvad man egentlig kan kontrollere. Mange af de studerende, jeg snakker med, har prøvet at handle sig ud af problemer, som de egentlig ikke selv er herre over.”

Valgmulighedernes fængsel

En anden årsag til de stigende stressproblemer udgøres af mulighedernes mangfoldighed, mener Nicolai Halvorsen.

”Blandt de studerende, jeg taler med, møder jeg tit en frygt for at gå glip. Det er forestillingen om alle de forbipasserende chancer, som måske kunne påvirke éns fremtid i en positiv retning. Det er lidt en tankegang, der ender ud i, at man vil det hele, men man kan jo ikke vælge ét uden at vælge noget andet fra. Om det så er det rigtige valg, ved man ikke. Det er en del af kontroltabet.”

En del af løsningen på problemet kan ifølge Nicolai Halvorsen være at finde fællesskaber, hvor man kan tale om stressen.

”Når man taler med andre mennesker, finder man hurtigt ud af, at der er mange, som har det ligesom én selv. Det er også et opgør med den meget individbårne tankegang om, at man skal klare alting selv.”