"Det her er en chance for at vise, at vi djøfere ikke er os selv nok"

Og netop derfor er det vigtigt at få fortalt djøferne, hvorfor det er nødvendigt at kæmpe. Ikke mindst fordi Djøf ikke har været i en konflikt siden 1960'erne. ”Pas på mig – jeg er ny i konflikten”, som der står på nogle af de bannere, der kan risikere for alvor at blive luftet, hvis forhandlingerne bryder sammen.

Alice Bogoni var en af de fremmødte djøfere. Hun er mobility consultant for Københavns Universitet, og hos hendes kontor har der været travlt, for konflikten kan have store konsekvenser for de udenlandske ph.d.-studerende, som hun arbejder sammen med.

”Vi har været bekymrede for, at vores udenlandske studerende ikke vidste, hvad der foregik omkring lockouten, så vi har været meget involverede i at sprede viden om, hvad der egentlig foregår.”

Rent praktisk har det også betydet, at ophold og arbejdstilladelser skulle fornys, fortæller Alice Bogoni.

”Hvis de udløber, mens vi er i konflikt, så kan folk risikere at blive afvist.”

Presset kan mærkes på arbejdspladserne

Musketereden mellem de faglige organisationer og konfliktlånet var blandt de emner, som trak mange spørgsmål fra stolerækkerne.

”Vi bruger lånemodellen, fordi den er billigst for medlemmerne”, fortalte Djøfs forhandlingschef, Mads Carstensen, ”og så vi kan stå imod i længere tid i tilfælde af en konflikt.”

En af de spørgere, som ville vide mere om konfliktlånet, var Martin Lindeblad Nielsen. Han er fuldmægtig i Ankestyrelsen, hvor man efterhånden godt kan mærke, at konflikten trækker op.

”Vi taler jo meget om det kollegaerne imellem, og ledelsen er kommet med meldinger om nødberedskab. Jeg har også kollegaer, som har bestilt rejser sydpå, og for dem er det jo en noget vanskelig situation at stå i.”

Han tror imidlertid på, at der vil blive indgået et forlig.

”Jeg tror, de finder en aftale i 11. time. Det har begge parter størst interesse i, og jeg tror ikke, at regeringen vil gå til valg på en konflikt.”

Nok må være nok

Djøf-forhandlingernes ubestridte hovedperson, Sara Vergo, er meget positivt overrasket over djøfernes opbakning trods den svære forhandlingssituation.

”Jeg havde egentlig ikke troet, at djøferne var sådan nogle, der turde kaste sig rigtigt ind i en konflikt. Vi plejer jo at forhandle om tingene. Men som man kan se, er der stor opbakning, og folk går jo hen og tager t-shirts, gule veste og badges ned fra bordene.”

Hun tror, at opbakningen især skyldes, at arbejdsgiverne har trådt på en øm tå:

”Det går godt i Danmark, og når man så ikke vil give en lønudvikling, der svarer til den, man forventer i det private, og man derudover vil tage spisepausen og i øvrigt kun kommer med forringelseskrav, så bliver folk jo sure.”

Særligt én oplevelse har overbevist Sara Vergo om, at djøferne er klar til kamp:

”Vi havde hængt gule veste på stoleryggene til vores repræsentantskabsmøde. Tanken var egentlig, at de fremmødte kunne tage dem med hjem, men folk begyndte automatisk at tage dem på og gik rundt i DGI-byen med de her virkelig grimme refleksveste blandt de pæne jakkesæt fra Djøf Advokat og Djøf Privat. Det synes jeg er et stærkt signal. Vi tager de der refleksveste på, selvom det er grænseoverskridende - fordi det er vigtigt for os at signalere, at vi står sammen med de andre faggrupper."

Og hvis der stadig sidder nogle derhjemme og venter tålmodigt på, at konflikten blæser over, så minder Sara Vergo om, hvorfor det er vigtigt, at der kæmpes:

”For det første skal vi ikke længere finde os i, at vilkårene bliver forringet. For det andet er det her en chance for at vise, at vi ikke bare sidder og er os selv nok. Vi står sammen med sosu'en, park-arbejderen og alle de andre.” 

Nedenfor kan du se udvalgte billeder af djøfere i demonstrationer landet rundt: