Multitalenter kommer hurtigst frem

Engang kom forfremmelsen hyppigst af sig selv. Når en nyuddannet djøfer havde fået sit første job i det offentlige, gjaldt det – især i staten – groft sagt bare om at vente, indtil man på et tidspunkt stod for tur til at blive forfremmet.

De tider er for længst forbi. I dag kræver det grundige overvejelser, faglig opkvalificering, sparring og personligt engagement at komme videre fra sit første offentlige job – i staten som fuldmægtig, i kommuner og regioner som fx økonomisk eller juridisk konsulent – og til en udnævnelse til special- og måske senere chefkonsulent. Det mærker Djøfs rådgivere tydeligt.

“Vi oplever, at stort set alle unge nyansatte pejler efter det første spring opad til specialkonsulent. Og også ansatte med lidt længere anciennitet er meget interesserede i, hvordan de kan avancere, fx fra specialkonsulent og længere op ad karrierestigen,” siger rådgivningschef Mette Knudsen.

I en tid, hvor det generelle indtryk er, at offentligt ansatte skal kunne det hele og lidt til, er det imidlertid alt andet end let at gennemskue, hvad der skal til.

“Ledelsesansvar er for mange en naturlig udvikling. Og rigtig mange vil gerne avancere til en special- eller chefkonsulentstilling, men de har vanskeligt ved at gennemskue hvordan,” fastslår Mette Knudsen.

Tre veje til forfremmelsen

Du behøver ikke nødvendigvis vente på, at der bliver en special- eller chefkonsulentstilling ledig. Når det er tilfældet, følger forfremmelsen med jobbet. Men der kan også være tale om en nyoprettet arbejdsopgave eller stilling, som ikke eksplicit er forbundet med en forfremmelse.

“I så fald er det vigtigt, at du taler med din tillidsrepræsentant eller Djøf for at få hjælp til at få funktionen eller stillingen korrekt indplaceret – og, hvis den bør indebære en forfremmelse, at få afklaret, om det skal være til special- eller chefkonsulent,” lyder rådet fra Charlotte Højby Løssl, chefkonsulent i Djøfs forhandlingsafdeling.

Rigtig mange forfremmelser sker dog hverken til nye eller bestående stillinger, men derimod som en anerkendelse af medarbejdernes faglige og personlige udvikling – og her ofte for at holde på en dygtig medarbejder, der ellers kunne finde på at søge nye græsgange. Derfor betaler det sig ofte at arbejde målrettet på at køre sig i stilling til en sådan ’personlig forfremmelse’, hvor man får udnævnelse og større ansvar uden at skifte job.

Ankestyrelsen, der hører under Økonomi- og Indenrigsministeriet, er et af de steder, hvor det er den hyppigste karrierevej. Her bruger ledelsen personlige udnævnelser, som finder sted én gang om året.

“Vi bruger mest konsulentudnævnelser som en anerkendelse af, at medarbejderen har opnået et højt niveau på de konkrete beskrevne kompetencer,” siger vicedirektør Trine Hede.

“Hvis medarbejderen senere fratræder, er det ikke udgangspunktet, at stillingen skal genbesættes på konsulentniveau. Udnævnelsen af den konkrete medarbejder er begrundet i kompetencer og ikke den pågældendes funktion.”

Klæd dig på til forfremmelsen

Mange forskellige faglige og personlige kompetencer kan bane vejen for den første forfremmelse. Vil du være specialkonsulent, kræver det især høj faglighed, selvstændighed, gode formidlingsevner og helhedsforståelse.

Vil du tage skridtet videre til chefkonsulent, kræver det også ledelsesevner, fokus på udvikling samt evnen til at agere eksternt. Og så skal du være både drifts- og resultatorienteret.

“Men det allerbedste råd er nok, at du skal sætte dig godt ind i, hvordan regler og praksis er skruet sammen på lige netop din arbejdsplads,” påpeger Charlotte Højby Løssl fra Djøf, som tilføjer:

“Her er det oplagt at kigge i arbejdspladsens lønpolitik, hvor det ofte vil fremgå, hvilke kompetencer ledelsen lægger vægt på, eller hvilke særlige opgaver man skal løse for at blive forfremmet.”

Hun anbefaler også, at du taler med kolleger, der allerede er forfremmet, og med tillidsrepræsentanten om, hvad arbejdspladsen har fokus på.

Listen med kompetencekrav vil ofte være lang. Det er den også hos Ankestyrelsen, men det betyder ikke, at man skal være lige stærk på alle kompetencer. 

“Men man skal have et godt niveau på alle kompetencer,” understreger Trine Hede.

Lønnen er ikke afgørende, men …

Når den personlige research er på plads, gælder det om at gøre din chef opmærksom på dine ambitioner og meget gerne sammen med chefen tilrettelægge et kompetenceudvidende forløb, som bringer dig nærmere målet.

I Djøfs medlemsundersøgelser giver medlemmerne oftest udtryk for, at det er ønsket om faglig udvikling og større ansvar snarere end mere i løn, der driver dem. Den tilgang kan Mads Fløe Holm, fuldmægtig og Djøf-tillidsrepræsentant i Ankestyrelsen, godt genkende.

“Karriere – både internt og eksternt – er den vigtigste motivationsfaktor for at blive udnævnt,” vurderer han.

Dertil kommer, at en forfremmelse fra fuldmægtig til specialkonsulent sjældent skæpper voldsomt i lønposen, i hvert fald ikke hos Ankestyrelsen.

“Gennemsnitslønnen for fuldmægtige på øverste løntrin svarer nogenlunde til basislønnen for specialkonsulenter, så for langt de fleste af dem, vi udnævner, betyder det ikke en lønstigning,” siger Mads Fløe Holm.

Der kan dog sagtens være lønmæssige perspektiver i en forfremmelse på længere sigt.

“En udnævnelse giver en ny lønramme. Man går fra at være en af de højestlønnede til en af de lavestlønnede inden for sin lønramme,” påpeger han.