Lang vej i mål endnu

Der kom ikke noget gennembrud i Forligsinstitutionen i påsken, og i går – efter blot fem timers forhandling om løn på det kommunale område – sendte forligsmand Mette Christensen parterne hjem på tænkepause uden en ny mødedato.

Vandene deler sig stadig på de tre store spørgsmål:

Lønrammens størrelse, lærernes arbejdstid og den betalte spisepause.

Der er tavshedspligt om, hvad der foregår i Forligsinstitutionen, men Sara Vergo, formand for Djøf Offentlig, vil godt give et indblik i, hvor situationen efter hendes vurdering står.

Er vi nu tættere på en konflikt med strejke og lockout, end vi var, da forligsmand Mette Christensen indkaldte til de første møder i Forligsinstitutionen lige før påske?

"Det er rigtig svært at vurdere. Alting er stadig åbent," siger hun.

Ud over lønrammen, lærernes arbejdstid og frokostpausen er der også andre knaster, som skal falde på plads, understreger hun.

"Det gælder for eksempel puljer til lavtlønnede og til ligeløn. En række forbund er også bekymrede for deres seniorfridage, fordi KL ønsker at hæve aldersgrænsen for seniordage. Indtil nu har vi ved forligsmandens hjælp diskuteret alle disse parametre ét ad gangen og i forhold til hinanden. Forligsmanden prøver – selvfølgelig – at åbne så mange døre som muligt."

Musketér-ed også om betalt frokostpause

I løbet af påsken lød det i medierne fra bl.a. arbejdsmarkedsforsker Flemming Ipsen, at hvis man kan blive enige om lønrammen – og der nærmer parterne sig angiveligt – så er en arbejdstidsaftale for lærerne og spørgsmålet om sikringen af den betalte frokostpause for småt at køre en storkonflikt på.

Men Sara Vergo understreger, at den såkaldte musketér-ed står ved magt – hvad der også er fremgået i medierne i påsken:

Nemlig, at der ikke bliver sagt kollektivt ja til et mæglingsforslag, som ikke indeholder både en aftale om lærernes arbejdstid og en sikkerhed for den betalte frokostpause.

"Vi ser en rigtig stor værdi på lønmodtagerside i, at vi fastholder og styrker samarbejdet i en fælles kamp for at undgå forringelser af arbejdsvilkårene for de offentligt ansatte," siger hun.

"For Djøf og de øvrige akademikerorganisationer er det afgørende, at vi får en garanti for, at arbejdsgiverne ikke bare kan inddrage den betalte spisepause som led i besparelser ved at henvise til, at det er en kutyme og ikke en rettighed, som følger af vores overenskomst. Det er arbejdsgiverne selv, som har sået tvivl om den betalte frokostpause, og den tvivl må de nu fjerne igen."

Løhde og topdirektør gik i medierne om frokostpausen

Sophie Løhde var i påsken i en kronik i Politiken ude at forsikre, at arbejdsgiverne undervejs i forhandlingerne har skabt tryghed om den betalte spisepause og i øvrigt aldrig har fremsat krav eller ønsker om at fjerne den.

Også Moderniseringsstyrelsens direktør, Poul Taankvist, var ude på skrift om frokostpausen. Han skrev – i et gensvar til en klumme om Moderniseringsstyrelsens rolle fra en af Politikens debatredaktører – at 'Finansministeriet hverken vil eller kan fjerne den betalte spisepause for offentligt ansatte'.

Men det er ikke nok?

"Nej. Når Sophie Løhde siger, hun vil skabe tryghed om frokostpausen, er det alene, at hun vil frede den i en periode, nærmere bestemt frem til 2024," siger Sara Vergo.

"Det ændrer ikke ved, at hun og Finansministeriet fortsat betragter den som en kutyme, som man derfor kan afskaffe. Men den betalte spisepause er ikke en lokal kutyme. Det er noget, vi altid har haft, og som følger af vores overenskomst. Det er det, arbejdsgiverne må anerkende."

Bonus til topchefer for smal lønramme

Ekstrabladet var for et par dage siden ude med en forside om, at hvis det lykkes for Poul Taankvist og Finansministeriets departementschef, Martin Præstegaard, at lande en smal økonomisk ramme ved OK18, så er det med til at opfylde deres resultatkontrakt og udløse en større økonomisk bonus til dem.

Hvad synes du om det?

"At man kan få resultatløn og bonus også i det offentlige, har jeg principielt ikke noget imod. Det er jo en integreret del af, at vi har decentral løn. Men jeg synes godt nok, at det er ærgerligt, at man vælger at give bonus for lige præcis at forringe løn og reallønssikring for alle offentligt ansatte."

Offentligt ansatte har fået nok

På de sociale medier ses Sara Vergo i gul konflikt-vest i demonstration foran Forligsinstitutionen.

Hvordan oplever du stemningen på lønmodtagerside?

"Jeg er overrasket. Jeg ser et massivt og næsten rørende opråb fra de offentligt ansatte om, at nok er nok. Hvis man følger bare lidt med på de sociale medier, vælder det frem med frustrationer om, hvor stærkt folk løber, og hvor mange nedskæringer og forringelser de har oplevet," siger hun.

"De frustrationer er ikke opstået fra den ene dag til den anden. Arbejdsgiverne og Sophie Løhde har fået trådt godt og grundigt på en tå, som er øm i forvejen og nu ikke vil gå længere, ved at sige til os, at 'I har fået så rigeligt i lønstigninger, at I skylder, og så tager vi i øvrigt også lige jeres seniorfridage og jeres betalte frokostpause'. Nu siger de offentligt ansatte fra, og det gør de markant."

Gør den massive opbakning det sværere eller lettere for jer forhandlere at lande et resultat?

"Det gør det jo sværere for begge parter at lande et resultat, som man er tilfreds med – fordi forventningerne fra de 750.000 offentligt ansatte er så store til, at vi får løst de her knaster. Det presser arbejdsgiverne, men det presser også os forhandlere på lønmodtagersiden. Vi skal komme hjem med et resultat, som adresserer knasterne. Ellers kan vi ikke få det stemt igennem hos vores medlemmer."

Hvad håber du nu?

"Jeg håber virkelig, at vi ender med et mæglingsforslag, som adresserer knasterne. For der er ingen, som ønsker en konflikt. Men igen: De offentlig ansatte er så vrede nu, at vi ikke kan lande en aftale medmindre, arbejdsgiverne begynder at lytte."