Djøfere udvider kommunal dagsorden

I kommuner med flere djøfere når flere sager politikernes bord. Det viser ny forskning fra Aarhus Universitet.

Forskerne har kortlagt antallet af jurister, økonomer og statskundskabere ansat på Djøf-overenskomst i hver af de 98 kommuner i årene 2008-13 og samkørt det med de over 500.000 dagsordenspunkter til byrådsmøderne, som det løb op i hen over samme periode.

Facit i kort form: For hver ekstra djøfer i kommunen i forhold til den øvrige administration er der året efter i gennemsnit sat ét emne, såsom børnehaver eller biblioteker, mere på dagsordenen.

Forskerne har sammenlignet kommuner med færrest og flest djøfere og fundet markant forskel: Når djøferne er færrest, kan man forvente 36 forskellige emner på dagsordenen i løbet af et år, mens der er 79 i kommunerne med flest djøfere. Der er taget højde for diverse demografiske og politiske faktorer.

Djøfbladet har talt med lektor Henrik Bech Seeberg, Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, der er en af forskerne bag studiet.

Er det godt eller skidt, at flere sager når politikernes bord?

”Mit udgangspunkt som forsker i den politiske dagsorden er, at det er uheldigt, hvis emner, der kræver politisk opmærksomhed, holdes bevidst eller ubevidst af den politiske dagsorden, fordi der så ikke handles på dem. Det kan være svært at vise en sådan dagsordensmanipulation, men man kan sagtens forestille sig i en dansk, kommunal kontekst, at nedslidte folkeskoler holdes af dagsordenen, fordi det fører til nye udgifter. Så i det omfang, at det djøfiserede embedsværk imødegår dette og er med til at skabe en bred dagsorden, så er det godt, at flere sager når politikernes bord.”

Afmonterer jeres analyse en ofte hørt påstand om, at det djøfiserede embedsværk har overtaget styringen af kommunerne fra kommunalpolitikerne, som har svært ved at overskue sagernes mængde og kompleksitet?

”Vi afviser i hvert fald den bekymring, at det djøfiserede embedsværk direkte fjerner emner fra politikernes bord for selv at tage sig af dem og derigennem overtage styringen i kommunerne. Men vores forskningsresultat udelukker ikke, at kompleksiteten af de enkelte sager er vokset som følge af det djøfiserede embedsværk, så kommunalpolitikerne reelt ikke længere ved, hvad de træffer beslutninger om. Det sidste kan vores analyser ikke kaste lys over.”

Er djøferne en del af problemet eller en del af løsningen på udøvelsen af lokaldemokratiet?

”Lokaldemokratiet skal i dag løse mange og ofte komplekse problemer, og jeg tror, at en professionel forvaltning er en forudsætning for det. I forhold til at sikre demokratiet i kommunerne peger vores analyser på, at kommunalpolitikerne skal kunne følge med et stadig mere professionaliseret embedsværk. Vi viser, at djøfere bringer flere sager til politikernes bord, og det er en stor udfordring for kommunalpolitikerne at forholde sig til alt dette. Det skal de klædes på til, men jeg tror ikke, at det er det djøfiserede embedsværks opgave at løse denne opgave. Det ville fx et partisekretariat nok løse bedre.”

Hvilke kompetencer skal djøfere – som jo bl.a. er dine studerende – have med for, at de løser opgaven godt i forhold til kommunalpolitikerne?

”Vi træner vores studerende i at forstå en kompleks virkelighed og store mængder information og formidle det til kommunalpolitikerne, som ofte ikke har de faglige forudsætninger for at forstå problemstillingerne. En vigtig del af det er at kunne navigere i en stor politisk organisation og agere bindeled mellem kommunens fagforvaltning – ingeniører, kemikere, pædagoger etc. – og det politiske niveau. Det er også en del af uddannelsen. Jeg mener, vores nyuddannede djøfere er godt klædt på.”