Tillidsfolk klar til kamp

Per Martin Petersen, TR-suppleant i Rigspolitiet 

Hvordan har kollegaerne taget imod strejkevarslet?

"Normalt har vi 20-30 mennesker, som kommer til vores arrangementer i AC-klubben hos Rigspolitiet. Da strejkevarslet kom, var der dobbelt så mange, der mødte op, så det er noget, der fylder hos vores medlemmer. Jeg har en følelse af, at der var en opbakning til og forståelse for det."

Hvilke spørgsmål får du fra kollegaerne?

"Der var mange spørgsmål omkring konfliktlån. Den var lidt svær at forklare. Men jeg synes, at modellen er rigtig."

Har du fået noget ud af at være til mødet i dag?

"Jeg vil være bedre til at kunne sælge idéen om konfliktlånet i dag, end jeg kunne i går. Det er meget teknisk og handler om at kunne se tingene i et større perspektiv. At forstå, at det kun er en lille del af indbetalingen, der går til strejkekassen, og at denne hurtigt kan blive tømt, hvis alle skal have en bid af den på samme tid."

Hvis du skulle sælge nødvendigheden af en strejke til mig, hvad vil du så sige?

"At vi har et aftalesystem, og det er rigtig vigtigt at bakke op om. Derudover har vi en udfordring i forhold til at bevare reallønnen. Men jeg vil især fremhæve symboleksemplet med vores betalte frokostpauser, som bliver udfordret. Det er vigtigt, for hvis frokosten kan tages fra os, så har arbejdsgiverne mulighed for at tage mange andre ting på et senere tidspunkt."

Anders Baadsgaard Jensen, TR for djøferne i Solrød Kommune

Hvad var kollegaernes reaktion på strejkevarslet?

"Jeg fornemmer, der er en god opbakning. Folk kan godt forstå, at man ikke kan få en velfungerende offentlig sektor, hvis man har dårlige vilkår for de ansatte. Man får, hvad man betaler for. Jeg fornemmer det også på vores kampråb: "Skulder ved skulder!" Det kan godt være, at vi er dårlige til at råbe det, men jeg tror, at mine kollegaer kan leve det."

Hvad siger ledelsen til strejkevarslet?

"Lederen og direktionen forstår det godt. Vi er jo civiliserede mennesker, og det kan godt være, man taler om kamp og konflikt, men når det så er overstået, så skal vi kunne sidde og arbejde sammen igen."

Men kan man godt kæmpe for en sag med en så pragmatisk tilgang?

"Man kan godt brænde for noget på pragmatisk vis. Vi (Djøf, red.) har ikke været i konflikt siden 1969. Vi ser nærmest os selv som en forligsinstitution."

Hvad tager du med dig efter mødet i dag?

"At vi ikke kun skal stå skulder om skulder med andre djøfere. Det er også vigtigt, at vi står sammen med sosu-assistenten, pædagogen og togkontrolløren som en samlet arbejdstagerorganisation."

Er denne konflikt vigtigere, end den vi havde i 2013?

"Ja, hvis den bliver til noget, så bliver den vigtigere. Den er meget mere omfattende. Jeg tror også, at det er en konflikt, der vil få politiske konsekvenser for dem, der sidder på arbejdsgiversiden. Hvis konflikten kommer, vil de ikke kunne gå tilbage. Det koster at få blod på hænderne."

Hvorfor skal man kæmpe for det her?

"Du kan ikke gå i krig uden at slå ihjel. Nu går vi jo ikke ud og myrder folk, men der kommer nogle konsekvenser i en tidsbegrænset periode. Hvis du vil have pensionsordninger, opsigelsesvarsler og aftaler om mindsteløn, så må du kæmpe. Det er ikke retskrav, som vi skal tage for givet. Hvis man er medlem af en konfliktramt organisation, og alligevel sidder derhjemme og arbejder, så er det landsforræderi."