Loading component...

Syv ud af ti samfundsvidenskabelige kandidater er ansat i en privat virksomhed i 2030, viser ny rapport. Det betyder, at der allerede nu skal justeres på både de studerendes og studiernes mindset.

Der vil blive længerere og længere mellem, at en samfundsvidenskabelig kandidat finder en offentlig stilling. Ser vi frem til 2030, vil 70 procent havne i et privat job. Og det skal de studerende have for øje allerede tidligt i studietiden, lyder rådet fra Jan Ellebye, erhvervspolitisk chef i Djøf.

Andelen af kandidater, der finder job i det private, har været stigende de seneste 20 år. Og fremskriver man den tendens, vil syv ud af ti djøfere altså være ansat i en privat virksomhed i 2030. Det fremgår af en rapport om fremtidens universitetsuddannelser, som Uddannelses- og Forskningsministeriet netop har udgivet.

I løbet af perioden 2015-2030 vil mængden af samfundsvidenskabelige kandidater, der er en del af arbejdsstyrken, ifølge fremskrivningen vokse fra cirka 100.000 til 173.000. Den offentlige sektor vil aftage omkring 12.500 af de nye kandidater. Det betyder, at antallet af privatansatte djøfere vokser markant: Fra cirka 61.000 i 2015 til 121.000 i 2030.

Loading component...

Loading component...

Loading component...

ANNONCE

Loading component...

Loading component...