I 2030 er dit job nok privat - sådan bliver du klar

Der vil blive længerere og længere mellem, at en samfundsvidenskabelig kandidat finder en offentlig stilling. Ser vi frem til 2030, vil 70 procent havne i et privat job. Og det skal de studerende have for øje allerede tidligt i studietiden, lyder rådet fra Jan Ellebye, erhvervspolitisk chef i Djøf.

Andelen af kandidater, der finder job i det private, har været stigende de seneste 20 år. Og fremskriver man den tendens, vil syv ud af ti djøfere altså være ansat i en privat virksomhed i 2030. Det fremgår af en rapport om fremtidens universitetsuddannelser, som Uddannelses- og Forskningsministeriet netop har udgivet.

I løbet af perioden 2015-2030 vil mængden af samfundsvidenskabelige kandidater, der er en del af arbejdsstyrken, ifølge fremskrivningen vokse fra cirka 100.000 til 173.000. Den offentlige sektor vil aftage omkring 12.500 af de nye kandidater. Det betyder, at antallet af privatansatte djøfere vokser markant: Fra cirka 61.000 i 2015 til 121.000 i 2030.

"Det er godt nok vildt mange," lyder det fra David Dreyer Lassen, professor på Økonomisk Institut på Københavns Universitet og medlem af Udvalg om bedre universitetsuddannelser. Udvalget blev nedsat af regeringen i april sidste år, og opgaven var at undersøge, hvordan universitetsuddannelserne bedst kan indrettes i forhold til indhold, længde og opbygning.

Er det overhovedet realistisk, at de private virksomheder kan aftage så mange flere djøfere?

”For alle uddannelser gælder det, at den offentlige sektor kommer til at ligge nogenlunde fladt, så de mange flere kandidater skal finde plads i den private sektor. Men jo, jeg tror også, det er realistisk,” siger David Dreyer Lassen.

Det begrunder han med, at historikken viser, at det er den vej, det går. Virksomhederne vil gerne have og har også brug for de højtuddannedes kompetencer.

”Men en stor udfordring er, at en række kandidater skal ansættes i SMV’er (små- og mellemstore virksomheder, red.), hvor mange ikke har akademikere ansat i forvejen.”

Derfor skal de regne med at få en helt anden rolle end i en stor virksomhed, hvor de typisk vil arbejde som en eller anden form for specialist, siger David Dreyer Lassen.

”Hvis man ansætter en akademiker i en virksomhed med syv medarbejdere, skal vedkommende både kunne – og være villig til – at udføre mange forskellige opgaver. Jeg ved ikke, i hvor høj grad man kan uddanne folk til det, men man kan forberede dem på det.”

Rust dig til det nye arbejdsmarked

Og det er en vigtig pointe, mener Jan Ellebye, erhvervspolitisk chef i Djøf, der tager rundt til de studerende og fortæller om fremtidens arbejdsmarked. Der skal forberedelse til.

”De traditionelle samfundsvidenskabelige kandidater kan bestemt have gavn af at have et bredere fokus. Den virkelighed, der kommer til at møde dem, betyder, at de skal være åbne for at kunne gå flere veje. Og de skal også ruste sig til fagligt.”

Jan Ellebye råder de studerende til under studietiden at have et blik på det arbejdsmarked, der kan vente dem.

”Det kan de gøre i form af de opgaver, de skriver, via studiejob, praktik, ved at lave undersøgelser eller ved at besøge forskellige arbejdspladser, hvilket rigtig mange allerede gør i dag. Min oplevelse er, at overgangen til arbejdslivet bliver nemmere, jo mere de ved, hvad der venter dem, hvad der bliver forventet af dem, og hvad de egentlig kan bidrage med.”

Netop erfaringer med studiejobs og kendskab til forskellige former for virksomheder gennem opgaveskrivning på studiet kan bidrage til, at de studerende spores ind på, hvor de gerne vil arbejde. Og det er åbenlyst, at flere vil vælge det private erhvervsliv, hvor der eksempelvis ligger et kæmpe potentiale i de danske SMV’er, siger Jan Ellebye.

”De skal kunne sætte deres faglighed i spil i forhold til den sektor og den størrelse virksomhed, de gerne vil ansættes i. Groft sagt skal de forsøge at afkode det arbejdsmarked, de skal ud på for dermed at kunne vise, hvad de kan bidrage med i en konkret virksomhed. Der er fx stor forskel på det faglige sprog i en håndværksvirksomhed på Østfyn og en stor corporate virksomhed som Novo Nordisk.”

Ud af komfortzonen

David Dreyer Lassen påpeger, at virksomhederne godt ved, hvad de vil have.

”I vores undersøgelse kan vi se, at virksomhederne vil have samf- og tech-kandidater og kandidater, der kan håndtere digitale værktøjer og kvantitativ dataanalyse, og som har teknologiforståelse i det hele taget. Og så skal de kunne samarbejde – også med andre faggrupper.”

Den pointe bør både de enkelte uddannelser og de studerende gribe, mener han.

”Det digitale og det teknologiske er nyt for alle i en eller anden forstand, så det er et sted, hvor mange studier og studieretninger kan mødes. For alt fra økonomer til antropologer har brug for at lære det – på forskellige måder – og begge parter har noget at byde inde med. Men det kræver, at både de studerende og studierne er nødt til at gå lidt ud over komfortzonen og prøve nogle nye ting af,” siger David Dreyer Lassen.

Som studie er det endnu vigtigere, at man er tæt på sit aftagerpanel og i det hele taget sørger for, at der også er repræsentanter fra det private i panelet.

”Inden for bestemte studier har der nok været en tradition for, at man i høj grad orienterer sig mod det offentlige og dermed måske ikke får dét, som den private del af aftagerpanelet efterspørger, med ind i revisionen af fag og studieretninger.”

Og så handler det om konstant at holde fingeren på pulsen, mener David Dreyer Lassen.

”På det danske arbejdsmarked er der en stor omsætning af virksomheder. En tredjedel af dem lukker i løbet af et år, og så opstår der nye. Men det vil sige, at mange af de virksomheder, der skal ansætte akademikerne i fremtiden, ikke findes endnu.”