Djøf gør klar til strejke

I løbet af i dag fredag sender Djøf en mail ud til Djøf-medlemmer i staten om, at de måske skal i konflikt fra den 4. april, hvis ikke parterne i løbet af marts finder en løsning.

Beskeden i mailen vil gå på, at AC/Akademikerne – paraplyorganisationen for de 25 AC-organisationer – nu har afsendt strejkevarsel til statens arbejdsgivere og udtaget en række arbejdsområder til strejke. Samlet er der tale om knap 2.000 djøfere og i alt omkring 6.000 ansatte i staten. Du kan se, hvilke arbejdspladser det drejer sig om i boksen herunder.

Djøf-medlemmer, der arbejder på de pågældende arbejdspladser, som AC og Djøf altså har udtaget til strejke, får en mail senere i dag.

På mandag den 5. marts forventes en mail udsendt til de medlemmer, som er ansat i kommuner og regioner, og som bliver omfattet af det strejkevarsel på det kommunale og regionale område, der vil blive afsendt på mandag.

Forhandlinger fortsætter

I næste uge forventes der at være fortsatte forhandlinger – enten i regi af Forligsinstitutionen eller direkte mellem parterne – med henblik på at nå til et forhandlingsresultat.

Der kan altså endnu findes en løsning ad frivillighedens vej. Men strejkevarslet skal afgives nu, fordi en strejke skal varsles med mindst en måned.

Den 4. april – anden hverdag efter påske – er den tidligste dato, hvor en eventuel strejke kan gå i gang. Forligsmand Mette Christensen kan – hvis hun skønner, at der er forligsmuligheder – vælge at udskyde en strejkes ikrafttræden med 2 gange 14 dage. Dermed kan vi nå helt hen mod maj, før strejken i givet fald kan træde i kraft.

Lønkrav samler offentligt ansatte

Dét, som først og fremmest – ifølge lønmodtagersiden – har fået forhandlingerne til at bryde sammen og organisationerne til at sikre sig, at strejkevåbenet kan tages i brug, er størrelsen på lønstigningerne. Arbejdsgivernes udspil er for lille.

Sara Vergo er formand for de 25.000 overenskomstansatte djøfere, som er dem, der i givet fald skal i strejke, idet cheferne ikke kan.

Hun understreger, at samtlige grupper i den offentlige sektor – fra SOSU-assistenter i kommunerne over sygeplejersker i regionerne til djøfere og magistre i staten – står sammen om at kræve en reallønsforbedring. Det er ikke nok med en reallønssikring.

”Det her handler om alle offentligt ansatte. Danmark står i et opsving nu, og den lønfremgang, som det berettiger til – og som De Økonomiske Råd har prognosticeret – skal vi offentligt ansatte selvfølgelig også have glæde af.”

1,5 procent skiller parterne

I går torsdag kunne flere medier skrive, at de statsansatte kræver en lønrammestigning på 8,2 pct., mens statens arbejdsgivere kun vil tilbyde 6,7 pct.

Flere arbejdsmarkedsforskere mente i går, at det burde være muligt for parterne at mødes. Vil du give et bud på, hvor I kunne mødes?

”Nej, det hører til inde ved forhandlingsbordet.”

Finansministeriet har hele vejen igennem sagt, at de offentligt ansattes lønudvikling siden 2008 er løbet fra de privatansattes, så I nu 'skylder'?

”Vi mener, at Finansministeriet har taget en unfair og manipulerende regnestok i brug. Det er rigtigt, at hvis man isoleret regner fra 2008 – som var året, hvor finanskrisen satte ind – og satte de privatansattes lønstigninger på hold, er den statslige lønudvikling gået hurtigere.”

Men det er ikke fair at beregne lønudviklingen kun med udgangspunkt i året 2008, siger Sara Vergo.

”Måler man eksempelvis med udgangspunkt i 2005, er der ikke noget 'lønudviklingsgab', og hvis udgangspunktet er 2011, er den private lønudvikling løbet fra den statslige.”

Sophie Løhde har sagt, at for store lønstigninger til de offentligt ansatte vil koste danskerne velfærd...

”Der er vækst i det danske samfund. De offentligt ansattes overenskomster skal afspejle dette.”

Betalt spisepause skal med i overenskomst

Den anden store hurdle, som set fra lønmodtagerside har skabt sammenbruddet, er striden om den betalte frokostpause. Den har aldrig været skrevet eksplicit ind i overenskomsterne, men det skal den nu – og der skal ikke betales for noget, man har i forvejen, lyder kravet.

Forhistorien er, at statens arbejdsgivere i oktober meldte ud, at de mener, at den juridisk set må betragtes som en kutyme, som de lokale ledelser selv kan opsige, hvis de vil.

”Vi skal have sikkerhed om vores spisepause. Det er en usikkerhed, som arbejdsgiverne har sået. Så den betalte spisepause skal ind i overenskomsten nu. Ellers kan arbejdsgiverne reelt underminere det resultat, de måtte aftale med os, ved med den anden hånd efterfølgende at tage den betalte spisepause fra os,” siger Sara Vergo.

Krav om mere individuel løn

Et af kravene i Moderniseringsstyrelsens udspil til AC-organisationerne – hvor pilen ikke mindst rettes mod djøferne – er, at en større del af lønnen fremover skal forhandles lokalt og individuelt. Der har ligefrem været tale om et helt nyt lønsystem for statens AC’ere.

Hvad har du fra Djøfs side sagt til det?

”Det har vi brugt rigtig mange timer på at drøfte med Moderniseringsstyrelsen. Fra Djøf og AC’s side er vi efter min mening gået meget konstruktivt ind i det. For hvis det er arbejdsgivernes hovedkrav på AC-området, så må vi også være klar til at høre, om de forestiller sig noget, som kunne blive spiseligt for medlemmerne. Sådan må det jo være i en forhandling. Og individuel forhandling er jo ikke ukendt land for os djøfere.”

Ser det ud til, at I får landet noget her?

”Så længe vi ikke er enige om lønrammen og spisepausen, kommer vi ikke videre med de forhandlinger. Så det ved jeg ikke.”

Lærernes arbejdstid er ikke problemet

Lærernes krav om en arbejdstidsaftale har fyldt rigtig meget, fordi alle de faglige organisationer indgik en såkaldt musketér-ed om, at de nægtede at forhandle på de øvrige områder, før KL havde spillet ud med et reelt forhandlingsoplæg til lærerne.

Selvom I skulle blive enige om lønrammen og den betalte spisepause, kan lærernes forhandlinger så ikke stadig vælte det hele?

”Det er vigtigt at understrege, at musketér-eden handlede om, at der skulle være påbegyndt reelle forhandlinger mellem KL og lærerne, før vi andre ville gå videre. Det er jo sket. Det problem er løst. Vi har ikke indgået nogen musketér-ed om, at lærerne skal komme hjem med et bestemt resultat. Så igen: Dét, det står og falder på i næste uges forhandlinger og i Forligsinstitutionen, er lønrammen og den betalte spisepause,” fastslår Sara Vergo.

Hvad sker der med min ferie?

På mandag har de faglige organisationer anmeldt demonstration foran Moderniseringsstyrelsen på Landgreven i det indre København.

Djøferne har ikke strejket siden 1969. Har du dine medlemmer med dig, hvis det bliver en realitet?

”Det håber jeg da. Jeg har været meget ude at tale med arbejdspladserne, og jeg har fået mange tilkendegivelser med 'stå fast', 'nok er nok', og 'vi står lige bag dig'. Jeg tror, at mange djøfere, specielt i staten, er ganske fed up med arbejdsgivernes anslag mod deres vilkår, ikke mindst på grund af den måde som flytningerne af statslige arbejdspladser sker på. Men det ligger nok ikke helt fremme i vores DNA at stå med bannere foran Moderniseringsstyrelsen.”

Men der er også de djøfere, som er bekymrede for, hvad en strejke vil indebære for dem, understreger Sara Vergo.

Djøfs sekretariat får lige nu mange opringninger fra medlemmer, som er usikre og fx vil vide, hvad det betyder for deres planlagte ferie, hvis der bliver konflikt.

Det er et helt relevant spørgsmål. Er man udtaget til at strejke, må man nemlig ikke afholde ellers planlagt ferie under strejken. Og er man på tjenesterejse, skal man vende hjem.