Vold mod privatansatte giver lavere straf

For nylig blev to mænd dømt for et groft overfald på en medarbejder i SKAT. De fik henholdsvis 3 år og 3 år og 11 måneders fængsel for at opsøge medarbejderen på hendes bopæl og overfalde hende. Volden var bestilt af en bagmand, fordi den SKAT-ansatte arbejdede på en skattesag mod hans to virksomheder.

Retten i Viborg oplyser til Djøfbladet, at de to overfaldsmænd blev dømt efter straffelovens § 119, som skærper straffen for vold, hvis den bliver udøvet mod ’nogen, hvem det påhviler at handle i medfør af offentlig tjeneste eller hverv’. Paragraffen bliver i folkemunde kaldet ’vold mod tjenestemand i funktion’.

”Tankegangen bag bestemmelsen er, at når nogen er i offentlig tjeneste eller hverv, så skal de have et særligt strafferetligt værn, fordi de handler som repræsentanter for en offentlig myndighed. Så ud over at det er et angreb på den pågældende person, så er det i virkeligheden også et angreb på myndigheden,” forklarer Trine Baumbach, der er lektor i strafferet på Københavns Universitet.

Otte år i stedet for tre

Strafferammen i § 119 er otte år, hvorimod den kun er op til tre år efter den almindelige voldsbestemmelse. Strafferammen dikterer den maksimale straf for en given forbrydelse. Hvis SKAT-medarbejderen havde været ansat i fx et privat konsulentfirma, ville straffen derfor maksimalt havde været tre år, hvis der var tale om vold efter den almindelige voldsbestemmelse.

Vold mod visse grupper af privatansatte straffes dog højere. Straffelovens § 247, stk. 2 bestemmer, at vold ”over for en person, der efter karakteren af sit arbejde er særligt udsat for vold”, kan betyde, at en højere straf kommer på tale. Trine Baumbach fortæller, at bestemmelsen kun gælder for taxachauffører, nat-ansatte på tankstationer, kontrollører til fodboldkampe og andre personer, der udfører lignende opgaver.

Ikke rabat på straffen

Trine Baumbach vil ikke kalde det ’rabat’ på straffen, at de fleste privatansatte vil opleve, at eventuelle overfaldsmænd slipper med kortere straffe.

”De vil få den normale straf, som gælder, hvis du fx slår en privatperson. Der bliver så set med særligt strenge øjne på vold mod offentligt ansatte og også mod folk, der er valgt til offentlige tjenester eller hverv. Fx kommunalbestyrelsesmedlemmer og folketingsmedlemmer. Der er det også fællesskabet, der bliver overfaldet, fordi de udøver deres funktion på fællesskabets vegne.”

Hun understreger, at volden selvfølgelig skal have tilknytning til vedkommendes arbejde eller hverv, hvis straffen skal skærpes. I så fald vurderer domstolene, hvad volden normalt vil udløse af straf, og forhøjer derefter straffen. Trine Baumbach kan dog ikke udpege konkret, hvor meget højere straffen for vold efter § 119 præcis er.

Navnet vildleder

Selve vendingen ’vold mod tjenestemand i funktion’ er ifølge Trine Baumbach en smule vildledende.

”Det er de færreste i dag, der er tjenestemand – de fleste af os er jo overenskomstansatte. Og ’i funktion’ kan også misforstås. Bestemmelsen omfatter jo også vold, når du ikke lige er i funktionen, men fordi du udøver funktionen. Desuden er det heller ikke kun vold, men også trusler om vold, så på den måde kan du godt sige, at kaldenavnet er meget forenklet.”