Studerende har ondt i huslejen

Kendall Jenners nye 50 millioner kroner-palæ i Beverly Hills står i skarp kontrast til det boligmarked, tusindvis af danske studerende må navigere rundt på. 164 studerende er netop flyttet ind i containere på Refshaleøen i København, mens en 22-årig superstjerne – mest kendt for at være Kim Kardashians lillesøster – flytter ind i et hus, som ikke engang eliten fra International Business på CBS tør drømme om.

Siden 2007 er den gennemsnitlige husleje i Danmark steget med 30 procent, viser tal fra Danmarks Statistik. Samtidig viser en undersøgelse, som Epinion har lavet for Djøf, at hver femte udeboende studerende betaler mere end 5.000 kroner om måneden i husleje. Det efterlader ikke meget tilovers til fadøl i fredagsbaren, medmindre man altså har familiære bånd til Kardashian-klanen.

”Det er vanvittigt bekymrende, at huslejen er steget så meget, fordi de studerendes levegrundlag samtidig ikke har ændret sig særlig meget. Der tegner sig et billede af, at vi som studerende ikke har mulighed for at være en del af de større byer, hvis det fortsætter på den her måde,” siger Sana Mahin Doost, forkvinde i Danske Studerendes Fællesråd.

Salgspriser skubber husleje op

I 2016 kostede en toværelses-lejlighed i København i gennemsnit 10.838 kr. om måneden. Over dobbelt så meget som en toværelses-lejlighed i Aalborg, der i gennemsnit kostede 5.331 kr. pr. måned. Det viser en opgørelse fra boligformidlingshjemmesiden Boligportal.dk. Ifølge Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom i Nordea, skyldes det de stigende priser på ejerlejligheder og andelsboliger.

”Jo mere prisen på ejerlejligheder og andelsboliger stiger, desto mere påvirker det private udlejningsboliger. Hvis udlejerne har mulighed for at sætte prisen frit, vil de tage bestik af den situation og hæve prisen på lejligheden,” siger hun.

Man kan dog være heldig at komme i besiddelse af en lejlighed fra før 1992, påpeger hun. Dér er huslejen nemlig fastsat af boligreguleringsloven.

Nybyggeri er for stort til studerende

Men når man taler om studerende, skal man ifølge Sana Mahin Doost heller ikke fokusere på de dyre toværelses-lejligheder centralt i storbyen. De studerende har ifølge hende langt lavere krav til en bolig, end hvad der sædvanligvis nævnes i debatten.

”Vores undersøgelser viser, at de studerende har meget simple krav til bolig. Det er nærmest bare et toilet at skylle ud i og en seng at sove i. Derfor skal man også blive bedre til at udnytte kvadratmeterne ordenligt. Man bygger ikke småt nok i de store byer,” siger hun med det forbehold, at hun er klar over de huslejeregulativer i København, som foreskriver, at nye boliger skal have en gennemsnitlig størrelse på 85 kvadratmeter.

Det krav henviser Lise Nytoft Bergmann også til.

”De seneste år har der i København fra kommunal side været et krav om, at en gennemsnitlig lejlighed skal være på 95 kvadratmeter, som dog i øjeblikket er sænket til 85 kvadratmeter. Det har betydet, at rigtig meget af det nybyggeri, der er opført, er familieegnede lejligheder og ikke lejligheder egnede til studerende,” siger hun.

Singler presser prisen op

Kravet om en gennemsnitlig boligstørrelse for nye boliger på 85 kvadratmeter ser Sana Mahin Doost fra Danske Studerendes Fællesråd gerne lempet. Det gør det ifølge hende svært at sikre de studerende de små og billige boliger, de efterspørger.

Hun mener i stedet, at man skal kigge tilbage på en mere traditionel form for kollegieboliger. Ifølge hende efterspørger studerende nemlig den fællesskabskultur, der opstår med fælles arealer som køkken og bad.

”Man har i nogle år tegnet et billede af, at unge gerne vil bo alene. Det er der nogle, der vil, men det er også vigtigt at skabe nogle mere alsidige boliger, hvor man kan gøre ting sammen, for det ved vi, at de unge gerne vil have. Det kan være med til at holde boligudgifterne nede,” siger Sana Mahin Doost.

Boligøkonom Lise Nytoft Bergmann mener også, at en beslutning om at sænke den gennemsnitlige kvadratmetergrænse væsentligt vil være til gavn for boligmarkedet i København.

”Kvadratmetergrænsen i København er blevet sænket en lille smule, men det er langtfra nok til at imødekomme den efterspørgsel, der i øjeblikket er på små boliger,” siger hun.

Samtidig peger hun på, at studerende ikke blot konkurrerer med andre studerende, når man taler om private udlejningsejendomme eller små ejerlejligheder.

”Der bliver flere og flere singler i Danmark, som er villige til at bo mindre, end de tidligere har foretrukket, for at få en central beliggenhed i København, og dem er de studerende også i konkurrence med,” siger hun.

Flere containere

Uanset løsningen vil opførelsen af nye studieboliger stadig efterlade mange studerende uden fast bolig, indtil byggeprojekterne står færdige og klar til indflytning. Sidste år vedtog Folketinget en modernisering af planloven, der bl.a. gjorde det muligt at opføre midlertidige boliger på ellers tomme byggegrunde og lade dem stå i op til 10 år.

Danske Studerendes Fællesråd foreslår også flere midlertidige boliger i stil med containerne på Refshaleøen, selvom det dog ifølge Sana Mahin Doost langtfra er den optimale løsning.

”Det er godt at kunne skabe nogle containerbyer, for dér kan man hjælpe de studerende akut. Men vi mener selvfølgelig ikke, at de studerende skal blive boende hele deres studietid i en midlertidig bolig. Der er dog brug for kreative løsninger for at imødekomme den store boligmangel, der er lige nu,” siger hun.