Eks-politikere går PR-vejen

Danske virksomheder og organisationer efterspørger i stigende grad medarbejdere, der kender den politiske proces indefra og ved, hvor og hvornår man skal søge indflydelse. Derfor er lobbyisme i dag det klart hurtigst voksende jobmarked for eks-politikere.

Det fremgår af en ny undersøgelse i fagtidsskriftet Økonomi & Politik, der sætter tal på en udvikling, som politisk interesserede danskere ikke har kunnet undgå at bemærke. Navne som Karen Hækkerup (S), Lars Barfoed og Lene Espersen (K) samt Gitte Lillelund Bech (V) er eksempler på folketingspolitikere, som i de senere år har skiftet karrierespor. Og at de ikke står alene, men tværtimod tegner en ny tendens, dokumenteres i undersøgelsen af Mark Blach-Ørsten og Ida Willig, der er professorer på RUC, og Leif Hemming Pedersen, der er ekstern lektor samme sted.

Det store skel kom med folketingsvalget i 2001. Går man 14 år tilbage, til valget i 1987, og 14 år frem, til valget i 2015, viser undersøgelsen en stigning på hele 80 pct. Fra 35 ansættelser af politikere i job med lobbyindhold mellem 1987 og 2001, til 63 ansættelser mellem 2001 og 2015.

Størst er fremgangen i PR- og kommunikationsbureauer som fx Primetime og Advice og i tænketanke som Cepos og Concito. Her ansatte man mellem 2001 og 2015 over fire gange så mange eks-MF’ere som mellem 1987 og 2001. Men også i interesseorganisationer som fx WWF Verdensnaturfonden og Finans Danmark har væksten været til at få øje på med næsten en fordobling i antallet af ansatte eks-politikere. Kun blandt de fagforeninger, som ansætter eks-politikere i jobs med lobbyindhold, er der tilbagegang at spore – fra 11 ansættelser mellem 1987 og 2001 til 4 ansættelser mellem 2001 og 2015.

Viden og netværk

”Den stigende efterspørgsel efter eks-politikere i det private erhvervsliv skyldes, at man søger medarbejdere, der kender det politiske liv indefra, og ved, hvornår en politisk proces begynder, og hvornår der er et vindue for at påvirke de beslutninger, der skal træffes,” siger Mark Blach-Ørsten.

”Det ved eks-politikerne, samtidig med at de har et godt netværk og kender de centrale aktører i en given beslutningsproces.”

Public Affairs lyder jobbeskrivelsen for mange af de tidligere MF’ere. Det gælder også kommunikationsbureauet Advice, hvor tidligere forsvarsminister Gitte Lille-lund Bech (V) sidder i ledergruppen for virksomhedens Public Affairs-afdeling, og Primetime Kommunikation, hvor det er den tidligere konservative partileder og justitsminister, Lars Barfoed, der er Public Affairs-direktør.

Før Lars Barfoed blev valgt ind i Folketinget tilbage i 2001, arbejdede han bl.a. i Finansrådet (i dag Finans Danmark, red.), og faktisk er der mange ligheder mellem det, han lavede dengang, og det, han laver nu.

”Den største forskel er, at jeg i dag repræsenterer mange aktører og interesser, mens jeg dengang udelukkende repræsenterede Finansrådet,” siger han.

Lars Barfoed synes, det er positivt, at flere eks-politikere arbejder med Public Affairs.

”Jeg tror, det er sundt, hvis der er en vekselvirkning mellem erhvervsliv og Folketing, frem for at det er de samme navne, der år efter år og årti efter årti præger dansk politik. Også fordi det sikrer, at politikere, der af den ene eller anden grund forlader Folketinget, kan finde et job bagefter, der er til at leve af,” siger han. 

Ministererfaring er attraktiv

Som Lars Barfoed og Gitte Lillelund Bech er eksempler på, rekrutterer virksomheder og organisationer fra den øverste hylde, når de ansætter politikere. Knap 70 pct. af de eks-politikere, som tænketankene har ansat mellem 2001 og 2015, ankom med ministererfaring. Eksempelvis radikale Martin Lidegaard (Concito) og Venstre-politikeren Rikke Hvilshøj (Cepos), mens knap 40 pct. af de ekspolitikere, som ansættes i PR- og kommunikationsbureauer og interesseorganisationer, kommer med ministererfaring, fremgår det af den nye undersøgelse.

Det gælder fx Karen Hækkerup (S) og hendes forgænger som direktør i Landbrug & Fødevarer, Søren Gade (V). Ved hans ansættelse i 2012 lagde Landbrug & Fødevarers formand, Niels Jørgen Pedersen, ikke skjul på den primære årsag til at ansætte Søren Gade: ”Han har indgående kendskab til politiske processer samt et godt netværk både i erhvervslivet og i den politiske verden.”

Ved Karen Hækkerups ansættelse to år senere stillede Enhedslisten sig kritisk og kaldte det et demokratisk problem, at en minister uden karensperiode kunne skifte job til en privat interesseorganisation – også fordi Karen Hækkerup tidligere havde været fødevareminister og i den funktion havde forhandlet med sin nye arbejdsgiver, Landbrug & Fødevarer.

”Der har også været andre tilfælde, hvor politikere, der er søgt over i lobbyistbranchen, har mødt kritik i nyhedsmedierne. Men det har ikke været nogen særlig markant kritik sammenlignet med vores naboland Sverige, hvor udviklingen ligner den danske, og hvor medierne har været mere kritiske end herhjemme,” siger Mark Blach-Ørsten.

Lobbyister kvalificerer nye love

Gitte Lillelund Bech mener ikke, der er grundlag for at nære mistillid til eks-politikere, der som hende selv bruger deres erfaring til at rådgive private virksomheder og organisationer.  Tværtimod kan eks-politikerne være med til at kvalificere lovgivningsprocessen, mener hun.

”Der kommer flere og flere love, og processen omkring hvert enkelt lovforslag går hurtigere og hurtigere. Det medfører, at politikerne ikke nødvendigvis er inde i alle detaljer, ligesom man ikke altid kan være sikker på, at embedsmændene i de relevante styrelser er opmærksomme på utilsigtede konsekvenser af et lovforslag og kan rådgive én. Derfor kan private interessenter have en viden, man har brug for som politiker. Og fordelen ved det danske system er, at alle folketingsmedlemmer har deres mailadresser liggende på nettet, så enhver kan skrive og bede om et møde.”

Det oplevede Gitte Lillelund Bech selv som både ordfører og minister.

”Jeg lyttede til alle mulige interessenter, og det var ikke afgørende, om de havde et bureau i ryggen, slet ikke. Jeg mener, at lovgivningsprocessen og samfundet er godt tjent med, at private interessenter har adgang til at gøre opmærksom på forhold, som det politiske system ellers ikke ville have opfanget,” siger hun.

---

Timing og framing

Efter Folketingsvalget i 2011 kom Venstre i opposition, og den afgående forsvarsminister, Gitte Lillelund Bech, gik i tænkeboks:

”Jeg var i midten af 40’erne, og jeg tænkte, at hvis jeg skulle skifte karriere, så var det nu,” fortæller hun.  

”Men mange virksomheder er berøringsangste i forhold til at få politikere ind i organisationen, og samtidig er det faktisk svært at lægge sine erfaringer og kvalifikationer som politiker ind i et CV. Så i stedet for at søge job sendte jeg mine overvejelser ud i mit netværk.”

Det næste, der skete, var, at Gitte Lillelund Bech fik en opringning fra Advice, et kommunikations- og reklamebureau i København med 120 medarbejdere fordelt på 10 afdelinger. Og en af de afdelinger, der er vokset mest i de senere år, er Public Affairs, hvor Gitte Lillelund Bech i dag er en af tre ledere for de øvrige ni medarbejdere.

”Vi sælger politisk rådgivning; lidt på samme måde som advokater sælger juridisk rådgivning til private virksomheder og organisationer. Og vores opgaver spænder fra at undervise på kurser i interessevaretagelse til at rådgive vores kunder om, hvordan de håndterer deres egne interessenter, og hvordan de søger politisk indflydelse på Christiansborg eller de centrale ministerier på Slotsholmen.”

Kunden kan fx ønske at få ændret på en skatteregel eller en anden bestemmelse i et konkret lovforslag, blive tilgodeset i Finansloven eller få en andel af en bestemt pose penge, fx i Satspuljen. Men uanset ærinde råder Gitte Lillelund Bech altid kunden til selv at møde beslutningstageren.

”Det giver en anden troværdighed, når interessenten selv møder frem og taler sin sag. Vores opgave er først og fremmest at klæde kunden på gennem rådgivning og sparring om den politiske proces, der er gået forud for et lovforslag; hvor tæt det er på at blive til virkelighed, og hvem der er nøgleaktører. Tit sætter vi også mødet op.”

Så hovedopgaven som lobbyist er at skære kundens budskab til og hjælpe ham med at få adgang til de rigtige?

”Ja – og på det rigtige tidspunkt. Timing og framing er altafgørende. Det duer fx ikke, hvis du er en NGO på sundhedsområdet, og du så først kommer ind og møder sundhedsordførerne, efter at satspuljeforliget er indgået. Det har jeg faktisk set eksempler på, og så er alt forarbejdet jo bare spildt, må man sige.”

---

Påvirkning og tilpasning

Vælgerne på Frederiksberg gav ved seneste folketingsvalg ikke De Konservative det mandat, som den tidligere partileder og minister, Lars Barfoed, skulle bruge for at fortsætte på Christiansborg. Og derfor gik han tilbage til den lobbybranche, han oprindelig kom fra som direktør i Finansrådet.

I dag er Lars Barfoed direktør for Public Affairs (PA) i Primetime Kommunikation i København, hvor syv af i alt 40 medarbejdere er helt eller delvist beskæftiget med PA.

”Vores opgaver falder i to kategorier. Den ene består i at rådgive kunderne om, hvordan de bedst muligt kan påvirke politikere eller myndigheder i en given beslutningsproces,” siger han.

”I den anden type opgave rådgiver jeg kunderne om, hvordan de kan tilpasse og udvikle deres egen virksomhed eller organisation i forhold til de rammevilkår, som allerede gælder på området, eller som er på vej politisk.”

Det kan dreje sig om nye regler inden for fx klima eller arbejdsmiljø, hvor den samfundsmæssige og politiske virkelighed er, at det kan en privat organisation eller virksomhed alligevel ikke lave om på, og hvordan håndterer man så det i forhold til medarbejdere, beslutningstagere og medier, forklarer Lars Barfoed.

Han svarer ”hver eneste dag,” når man spørger, i hvor høj grad han anvender sin politiske erfaring i sit nuværende job.

”Når man har været i politik i 14 år, siddet i regering en god del af tiden og er kommet ind i de inderste kamre i en regering, altså økonomiudvalget og koordinationsudvalget med regeringens ledende medlemmer, så har man en god fornemmelse af, hvad der sker bag murene, når en proces er i gang, hvordan den formentlig ender, og hvad der skal til, hvis man gerne vil ind og påvirke den.”

Lars Barfoed vurderer, at den stigende efterspørgsel efter politisk rådgivning ikke mindst skyldes, at brancheorganisationer som Dansk Industri og Dansk Erhverv efterhånden er blevet så store, at de ikke kan servicere alle deres medlemmer i dybden.

”Derfor kan enkeltbrancher eller virksomheder være nødt til at søge rådgivning, når de ønsker at påvirke politiske forhold, som specifikt angår dem,” siger han.