Djøfer vinder sag om dagpenge efter fyring

I 2014 blev Erik Fraas fyret efter syv måneders ansættelse i den danske del af en stor international virksomhed. Efterfølgende vurderede Ankestyrelsen, at Erik Fraas’ fyring var selvforskyldt, hvilket gav ham tre ugers karantæne fra at få dagpenge.

Efter fire år har Østre Landsret nu ændret den afgørelse. En sejr, ikke bare for Erik Fraas, men også for lønmodtagernes retssikkerhed. Dommen betyder nemlig højst sandsynligt, at Ankestyrelsen må ændre praksis, og færre vil få dagpengekarantæne efter en fyring.

Skulle pludselig fyres

I 2014 underbyggede Ankestyrelsen sin vurdering med udtalelser fra ledelsen, der gav en række begrundelser for fyringen af Erik Fraas.

”Det blev nævnt, at jeg ikke konsulterede mine kollegaer, inden jeg tog en beslutning, og at jeg havde insisteret på at snakke dansk til en distributør, som ville føre kommunikationen på engelsk,” fortæller Erik Fraas.

”Men den distributør, som anklagen handlede om, var allerede planlagt fyret af virksomheden. Hvorfor så bruge krudt på det? Det virkede mærkeligt.”

Erik Fraas kunne ikke genkende anklagepunkterne, og desuden undrede han sig over, at arbejdspladsen ikke blot havde taget en samtale med ham, mens han var ansat, i stedet for at opmagasinere hændelserne som rygdækning for at fyre ham.

”Jeg ville gerne have haft en chance, for jeg syntes jo egentlig, det var et spændende job. Stemningen gik fra, at jeg var et frisk pust på arbejdspladsen, til at jeg pludselig skulle fyres. Det havde jeg det lidt svært med.”

Ankestyrelsen må skifte praksis

Havde det ikke været for Djøf, var Erik Fraas ikke gået videre med sagen.

”Det er for omkostningsfuldt, og det tager enormt meget energi og tid, som man egentlig bør bruge på at komme videre i livet,” siger han.

Advokat Jeppe Wahl-Brink fra Djøf har ført sagen. Ifølge ham er den principielt vigtig.

”Problemet er, at der har været tradition for, at det pålægges lønmodtageren at bevise sin uskyld. Det bliver ord mod ord, og de sager ender ofte med, at Ankestyrelsen tror mere på arbejdsgiverens udlægning end på lønmodtagerens.”

Ofte refererer Ankestyrelsen til ledelsesretten, som foreskriver, at det er op til arbejdsgiveren at bestemme, hvordan arbejdet skal fordeles og udføres. Men det argument gør denne dom nu op med. Og det er vigtigt, at retssikkerheden øges for lønmodtagerne i disse konflikter, mener Erik Fraas.

”Jeg er jo glad for udfaldet, men det har da stadigvæk været en ubehagelig oplevelse. Jeg har jo ingen mulighed for at forsvare mig selv. De kan jo påstå, hvad de vil, for alt, jeg kan bruge som modbevis, ligger på en firmamail, som jeg ikke længere kan tilgå.”

Det er samtidig svært at hente hjælp fra kollegaer.

”Ingen har interesse i at vidne mod deres egen arbejdsplads,” understreger Jeppe Wahl-Brink, ”og så kan det blive meget svært at bevise, at noget ikke er sket”.

Skruerne er strammet

Ifølge Jeppe Wahl-Brink ville en sag som denne ikke have været aktuel for 10 år siden.

”Der er sket en udvikling, som formentlig er båret af politikernes italesættelse af de dovne arbejdsløse, der udnytter systemet for penge uden at ville give noget den anden vej. Det er i kølvandet på denne stramning, at Ankestyrelsen er gået for vidt,” siger han.

Selvom vurderingen i disse sager ofte har resulteret i, at medarbejderen får skylden for fyringen, er den slags ofte slet ikke et skyldsspørgsmål, mener Jeppe Wahl-Brink.

”Det handler i vid udstrækning om kemi og arbejdskultur, og om man lige passer ind.”

”Udbyttet står ikke mål med indsatsen”

Erik Fraas har været ked af at skulle kæmpe så indædt for noget, der i hans øjne var åbenlyst logisk.

Nu arbejder han som selvstændig privatøkonomisk rådgiver, hvor han hjælper folk med at optimere deres økonomi og minimere deres gæld. Men selvom han er kommet godt videre, vil han ikke anbefale andre at tage kampen op på samme måde.

”Det tager meget fokus fra andre ting, som man kan bruge energi på her i livet. Udbyttet står ganske enkelt ikke mål med indsatsen. Men nu håber jeg, at færre vil stå i den samme situation.”