Djøfbashing er symptom på grus i maskinrummet

Når offentlige ledere i en åben fritekst beskriver, hvad der motiverer dem mest, skriver administrative djøf-ledere som det første ’overordnet samfundshensyn’ og ’helhedssyn’.

De fagprofessionelle ledere – som leder plejehjem, daginstitutioner, skoler, sociale tilbud osv., og som udgør langt de fleste af de 46.000 offentlige ledere her i landet – skriver ’borgerne’ eller ’brugerne af min institution’.

Det mønster fandt professor og medlem af regeringens Ledelseskommission, Lotte Bøgh Andersen, da hun gennemgik det kæmpestore materiale i en spørgeskemaundersøgelse blandt offentlige ledere – den hidtil største af sin art – som kommissionen har gennemført med hende og lektor Caroline Grøn som tovholdere.

Hun understreger, at det ikke er sådan, at djøf-lederne ikke er borgerorienterede.

“Det er de i høj grad. Det viser svarene. Men de er bare også i høj grad samfundsorienterede.”

Dårlig dialog skaber djøf-kritik

Svarmønsteret er med til at forklare debatten om djøfisering og synet på djøferne som fjender af professionslaget, siger hun.

“Svarene afspejler den arbejdsdeling, der er, og derfor er det super, at de svarer, som de gør. Men problemet er, når de to parter taler forbi hinanden.”

De administrative djøf-ledere er ikke gode nok til at forklare, hvorfor de brænder for de overordnede samfundshensyn, mens de fagprofessionelle misforstår djøfernes fokus på den store helhed som kold økonomitænkning, mener hun.

“Djøfiseringsdebatten er langt hen ad vejen et symptom på, at kommunikationen og dialogen mellem lagene ikke fungerer, som den skal.”

Sort-hvid fortælling holder ikke

Også på den store klinge bekræfter undersøgelsen, at der er grus mellem tandhjulene i velfærdsstatens maskinrum.

Lederne oplever, at der stilles alt for mange gammeldags dokumentationskrav til dem, som de ikke kan bruge til noget.

“Den dokumentations-jungle skal der ryddes op i. Det må være Ledelseskommissionens vigtigste budskab til politikerne,” siger Lotte Bøgh Andersen.

Men undersøgelsen dementerer samtidig den sort-hvide fortælling om en offentlig sektor martret af ubrugelig New Public Management.

“Modsat hvad vi altid hører, vil lederne gerne have styringsmål, som hjælper dem til at levere øget værdi,” forklarer hun og peger på de svar, lederne giver om hhv. understøttende og begrænsende rammevilkår.

“Vi kan også læse det ud af de mange fritekstsvar, som vi er rigtig glade for at have fået. Samfundet er nødt til at have styring, så vi får omsat de politiske ønsker helt ude i den skarpe ende af driften. Men vi skal styre ved hjælp af dét, som de derude siger, de kan bruge til at gøre tingene bedre, og droppe resten.”

Gammeldags bureaukrati lever

Hvad gik galt?

“At vi har indført moderne styring efter målsætninger, men samtidig beholdt det gammeldags bureaukrati, hvor man skal rapportere opad om alt, hvad man gør undervejs for at nå målet. Det bliver lederne klemt af.”

Er alle de datakrav djøf-lederlagets skyld?

“De, som er leder-ledere og forvaltningschefer, har et særligt ansvar for, at styringen opleves som meningsfuld ude i driften. De skal både kunne lytte til de fagprofessionelle driftsledere og forklare sig over for dem, og de skal opad kunne fortælle politikerne, når det ikke er flere dokumentationskrav, der skal til.”

Dvs. djøf-lederlaget skal gøre det bedre?

“Jeg er sikker på, at djøf-lederne interesserer sig meget for de fagprofessionelle og driften. Men vi kan bare konstatere, at nogle af driftslederne oplever det på en anden måde, og vi ved også fra forskning, at sådan er det. Derfor må begge parter virkelig prioritere dialogen og respekten for hinandens faglighed for at undgå at misforstå hinanden.”

Bidrag til fremtidens dialog

Lotte Bøgh Andersen kører selv et kursusfag i offentlig ledelse for scient.pol.studerende på Aarhus Universitet.

Her har hun indgået et partnerskab med universitetets fleksible master i offentlig ledelse, hvis deltagere typisk er fagprofessionelle institutionsledere. Aftalen er, at de studerende kobles sammen med ledere, og så skal de sammen lave handleplaner for lederens organisation.

“Det er mit eget lille bidrag til fremtidens dialog. Mine studerende lærer respekt for de fagprofessionelle ledere. Den anden vej rundt får jeg mails fra lederne, som priser de statskundskabsstuderende for i den grad at bidrage med viden og sætte dem på arbejde i forhold til at udvikle deres organisation.”