Pinds mailforbud virker

Det røg ud på Ritzau, da uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) i forsommeren – i vanlig fyndig stil – skrev på sin blog, at han fremover forbyder sine medarbejdere at maile, sms’e eller ringe til hinanden om søndagen. Vil nogen fra et andet ministerium have fat i hans medarbejdere en søndag, skal de gå til ham. Kom hviledagen i hu, pointerede han og efterspurgte, at man i det mindste én dag om ugen kunne få fred fra det grænseløse iPhone-tjekkeri. 

Han uddybede til Altinget.dk:

”Mens jeg var i Justitsministeriet kunne jeg se, at der var et enormt pres hele tiden. Dels på spørgsmålet om at besvare folketingsspørgsmål, dels i forhold til samråd, hvor man nærmest lagde systemerne ned. Jeg kunne se et skifte fra, at der var et privatliv og et arbejdsliv til, at folk arbejdede dag og nat – også i fridagene. Det har jeg grublet over lige siden – og det, synes jeg, er uholdbart.”

Går livligt for sig

Men hvad er der så sket siden i Uddannelses- og Forskningsministeriet?                     

Departementschef Agnete Gersing, som Pind vel at mærke drøftede sagen med, før han skrev sit blogindlæg, har tilføjet et nyt punkt i vejledningen om arbejdstid på intranettet.

”Det er et vilkår – ikke mindst i den del af vores ministerium, som er knyttet til det politiske liv – at det indimellem går livligt for sig også uden for arbejdstid. Ministerens ønske flugter helt med mit eget om en kultur, hvor vi ikke er på hele tiden, og hvor man ikke bare forventer, at andre står til rådighed på mail og telefon, heller ikke på en hverdagsaften, hvis det ikke er strengt nødvendigt.” 

Må godt arbejde – men ikke trykke på send

Instruksen gælder for hele ministerområdet og skal ikke misforstås – som nogle medier gjorde – derhen, at man ikke må arbejde om søndagen. Man må arbejde lige så meget om søndagen, som man selv har lyst til.                     

”Vi har fuld fleksibel arbejdstid her i ministeriet og lægger meget vægt på det. Det her skal være foreneligt med medarbejdernes ønske om at kunne tilrettelægge deres arbejde fleksibelt. Men man må ikke forstyrre sine medarbejdere eller kolleger, medmindre det er strengt nødvendigt. Hvis man mener, det er det – og det kan bestemt ske i et system som vores – skal man først drøfte det med sin chef. Og det er som udgangspunkt kun mig, der kan kontakte ministeren om søndagen,” forklarer Agnete Gersing.

Kort sagt: Har man brug for at skrive en masse mails søndag formiddag, fordi man skal til læge med den mindste eller til Lucia-optog med den største mandag formiddag, eller man bare vil være på forkant med ugen, så gør man det. Men man sender dem ikke før mandag morgen.

Hvorfor kun om søndagen?

Mark Neumann, specialkonsulent i Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte og Djøf-tillidsrepræsentant, er enig med sin departementschefs tilgang til sagen – også selvom det er blevet livligt diskuteret internt, hvorfor det kun er søndagen, der skal holdes hellig, og fx ikke også lørdagen. 

Det her er tveægget sværd, fastslår han.                     

”På den ene side er det vigtigt, at en ledelse signalerer, at grænsen mellem arbejdsliv og fritidsliv skal holdes. Arbejdsmanien skal styres, og selvfølgelig har vi også hos os folk og chefer, som har svært ved at skrue ned. Set i det lys havde vi måske godt set en lidt bredere udmelding end bare gældende for søndagen,” siger han. 

”På den anden side vil vi som djøf--medarbejdere gerne bevare vores fleksibilitet, så vi kan sætte os ned og arbejde, når vi selv har brug for det, fx en søndag formiddag. Det gør det nemmere for os at få familie- og arbejdsliv til at gå op og dermed stressen til at gå ned. Alt for firkantede regler dur ikke.” 

Chefer har ændret adfærd

Men har den nye søndags-instruks overhovedet en reel betydning? 

Mark Neumann siger: 

”Det har er en god signalværdi, at der ikke må kommunikeres om søndagen, også selvom det så kun er søndagen. Det skærper alles opmærksomhed på, at fritiden så vidt muligt skal respekteres.” 

Agnete Gersing svarer også ja. 

”På direktionsmøderne kan jeg jo høre, at der bliver talt om søndags-instruksen. Den har ændret konkret adfærd.” 

Selv sidder hun som regel søndag sidst på dagen – fordi det tidspunkt passer hende godt – og læser materialet til mandagens koncerndirektionsmøde. 

”Samtidig læser jeg mine mails, men jeg sender ikke noget. Før ville jeg ofte sende mails til bl.a. min sekretær om møder, der skal indkaldes til i ugens løb.” 

En undersøgelse fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd fra sidste år om politikeres og offentlige toplederes arbejdsvilkår kom frem til, at en departementschef i gennemsnit bruger to timer af sin lørdag og fire en halv time af sin søndag på arbejde – og 40 pct. bruger mere end otte timer af deres weekend. 

Kan du og dine chefer virkelig lade være med at skrive og ringe til hinanden om søndagen?

”Ja. Der er selvfølgelig undtagelser, men generelt kan vi godt. Jeg er personligt selv meget tilbageholdende med at ringe til mine chefer, når de har fri, medmindre der er en meget god grund til det. Det gælder alle ugens dage. Det er vigtigt at værne om, at vi har et privatliv – også selvom arbejdet fylder meget for mange af os.” 

Ingen sanktion – det er kultur

Hvad er din sanktion, hvis man overtræder forbuddet? 

”Det giver ikke mening at tale om sanktioner, synes jeg. Det er et spørgsmål om kultur. Vi må fælles bakke op om, at søndag er dén dag i ugen, hvor vi ved, at der er helt fred på kommunikationslinjerne.” 

Søren Pind har sagt offentligt, at han vil se serveren før og efter, så han kan aflæse, at der er en nedgang i søndags-mails? 

”Det skal han nok få lov til,” siger Agnete Gersing. 

”Men det vigtigste for mig er, at niveauet er lavt. Måske var vi i forvejen rigtig gode til at lade være med at sende mails til hinanden om søndagen. Det ved vi ikke.” 

Værner om flekstid og kutymedage

Fra Djøf-tillidsrepræsentanter i staten hører Djøf, at djøferne føler, at de er fleksible og stiller op, når arbejdspladsen kalder, men at de nogle steder oplever, at viljen til fleksibilitet den anden vej bliver mindre, og at deres flekstidsaftaler sættes under pres af ledelsen, ligesom sagen om de såkaldte kutymedage har skuffet mange. Hvordan stiller du dig til det? 

”Jeg kan kun sige, at jeg værner om vores flekstidsaftale, og jeg har ingen planer har om at afskaffe kutymefridagene her i ministeriet,” siger Agnete Gersing.