Jurist i lære som gulvvasker

Michael Jonasen er træt af snakken om kolde og varme hænder som hinandens værste fjender. Den 39-årige jurist i Borgerservice i Glostrup Kommune mener, at samtalen om velfærdsstaten er kørt i grøften på det punkt, men synes også, at man selv har en forpligtelse til at hive den op igen og bygge broer.

Derfor inviterede han sig selv ud på Omsorgscenter Dalvangen for at bytte job med rengøringsassistent Jeanette Larsen, som han kender fra Hovedudvalget, kommunens samarbejdsudvalg. Her repræsenterer Jeanette FOA-medarbejderne, mens Michael er djøfernes og akademikernes repræsentant.

”Som søn af en hjemmehjælper og en skraldemand er jeg opdraget med, at vi alle bidrager uanset løn, køn og fag. Mange tror, at vi djøfere føler os vigtigere end andre, fordi vi får mere i løn. Jeg synes jo, at jeg som djøfer er lige så vigtig som alle andre – uden djøfere ville kommunen godt nok se noget mærkelig ud – men vi er ikke bedre eller vigtigere end alle andre faggrupper.”

Selvom Michael er lidt af en selvbestaltet aktivist, skriver hans initiativ sig dog også ind i en større strategi i Glostrup Kommune.

”I Hovedudvalget har vi stjålet landsholdets motto ’En del af noget større’ netop for at sige, at ingen af os kan undværes, når vi betjener vores 23.000 chefer – borgerne i Glostrup Kommune. Og vores kommunaldirektør har en dagsorden om ’anerkendende følgeskab’, hvilket er, at man gennem god ledelse og et stærkt arbejdsfællesskab skaber en stærk organisation.”

Hvad kan dit lille stunt med Jeanette bruges til i det store billede?

”I et samfund, hvor vi som offentligt ansatte skal være mere og mere effektive, er det essentielt, at vi ikke kun tænker på, hvordan vi hver især kan gøre tingene smartere, billigere og mere effektivt, men forstår hinandens opgaver, så vi sammen kan gøre hinanden gode. For når vi sammen er gode, kommer arbejdsglæden – og dermed effektiviteten.”

Nærkontakt med borgerne

Klokken syv møder Michael Jonasen, jurist i Glostrup Kommune, ind på Omsorgs-center Dalvangen for være føl hos Jeanette Larsen, rengøringsassistent.

”Jeg fik idéen for et halvt år siden, og nu skal det være. Hold da op, hvor har min skridttæller allerede talt mange skridt,” siger Michael.

”Jeg kendte Michael, fordi vi sidder i Hovedudvalget sammen. Derfor sagde jeg ja,” siger Jeanette.

Michael siger: ”De borgere, jeg sidder med til hverdag, det er personnumre. Herude siger jeg: ’Hej og godmorgen, har du sovet godt?’ Så nærværende.”

Gulvvask for viderekomne

”Du skal danse tango med den,” forklarer Jeanette. Hendes hænder hviler ganske let på ’fremføreren’ – moppens skaft – og hendes håndled svæver. Hun laver et baglæns twist, og moppen danser over linoleummet. Den teknik giver effektiv gulvvask og mindst belast-ning af kroppen. Ret ryg og skuldrene nede.

Michael får fremfører og moppe tilbage. Det ser let ud, når Jeanette gør det, men det er det ikke, må Michael erfare.

Nej, nej, nej

”Han laver rent faktisk noget. Nu kan han næsten tage et helt toilet selv. Hallo, dét der gjorde du ikke! Du har lige tørret toiletkummens kant af med dén klud, og nu brugte du den også til låget.

Det må man ikke. Om igen med en ren klud. Der går mange klude til i dag.”

”Du er en hård lærer. Nå, men min kone forventer også, at jeg får lært rigtig meget i dag,” siger Michael.

Lynkursus i arbejdsmiljø

”Nu må du godt tage gummihandskerne af, for hænderne skal have nogle åndepauser,” forklarer Jeanette.

”Jeg har ikke lært så meget om arbejdsmiljø og ergonomi hele mit arbejdsliv som de her timer i dag. Hvordan man sætter en ny pose i spanden på toilettet uden at belaste kroppen. Om hygiejne, smitsomme bakterier og skrappe rengøringsmidler,” siger Michael.

”Hvis du ikke gør, som jeg siger, er der ingen erstatning, hvis du får allergi på hænderne af de her rengøringsmidler,” siger Jeanette og fortsætter: ”Jeg er helt hæs af at snakke. Jeg plejer jo at gå alene, når jeg arbejder.”

Af sted til bryllup

Klokken går mod 11, og de får pludselig travlt. Det er tid til at bytte over. Nu skal Jeanette følge Michael på hans job som jurist på rådhuset. Michael er også giftefoged, og lige om lidt skal han vie et ungt par. Jeanette skal være vidne, så de skal nå op på rådhuset, skifte tøj, hente papirerne og kommunens gave til parret på Michaels kontor og stå klar i bryllupssalen.

”Hvor er nu slipset? Jeg troede, jeg vidste, hvor jeg havde lagt det.”

Nå, nu fandt han det alligevel. Jeanette hjælper med flippen, og de når det i fin stil. Mens de venter på det unge par oppe i bryllupssalen, morer alle sig med at kigge ned på parkeringspladsen og gætte på, hvem af de ankommende der er parret.

”Det gør vi altid,” fortæller Michael.

Hurtig vielse

Det første, Michael forklarer det unge par, er, at selve ritualet altså kun tager cirka tre minutter.

”Så når det er nu – og det er det, når jeg beder jer om at rejse jer op – så er det nu.”

Jeanette er vidne og skriver under på vielsesattesten.

Det unge ægtepar rækker deres mobiltelefoner frem og spørger, om Michael og Jeanette vil tage nogle billeder af dem. Det vil de selvfølgelig godt.

”Det bliver vi tit bedt om,” fortæller Michael.

”Hvor sidder du meget ned!”

Teammøde med Glostrup Kommunes seks jurister. ”Borgmesteren sidder lige 20 meter længere her nede,” forklarer Michael til Jeanette.

Jeanette opdager en ’helligdag’ i morgenens gulvvask på borgmestergangen og udpeger den for Michael. Der er en god stemning på det lille kontor, som juristerne klemmer sig sammen i til mødet, synes Jeanette.

Efter teammødet går Michael og Jeanette tilbage til Michaels kontor, hvor han arbejder med et par sager, mens han forklarer hende om principperne i sagsbehandling. Sagerne er en folkeregistersag og en sag om socialt bedrageri, som er Michaels specialområde.