Forældres indflydelse på unges studievalg vokser

Hvis en jurist og en ingeniør får et barn, er der en langt større sandsynlighed for, at barnet tager en kandidatgrad, end hvis en frisør og en ufaglært bliver forældre.

Dette mønster bliver stadig mere udtalt. Ifølge Djøfs studielivsundersøgelse 2017 har 41 procent af de studerende i Djøf mindst én forælder med en akademisk uddannelse. I 2013 var det 36 procent.

Tallene fortæller tydeligt, at éns forældres uddannelse har stor indflydelse på sandsynligheden for, at man vælger en lang videregående uddannelse, siger Martin D. Munk, professor på Institut for Statskundskab ved Aalborg Universitet.

”I Danmark er der kun 10 procent, der har en lang videregående uddannelse, så når 41 procent af de studerende i Djøf har mindst én højtuddannet forælder, må det jo siges at være relativt meget.”

Børn af akademikerforældre vælger ikke bare universitetet – de skæver også til, hvilken kandidatgrad deres forældre har.

”Mine kollegaer og jeg har lavet et studie, der viser, at studievalget er drevet af forældrenes specifikke profession. Det er ikke sådan, at et økonombarn nødvendigvis bliver økonom, men der er en stor sandsynlighed for, at barnet vælger økonomi eller en beslægtet uddannelse,” siger Martin D. Munk.

Afsmitningen fra forældrenes uddannelse ser ud til at blive større og større over tid, siger han.

”I min generation, der læste i 80’erne, blev akademikerbørn også akademikere, men de valgte ikke i lige så høj grad den samme retning som deres forældre. De nye generationer vælger til gengæld mere det, de kender. Og det betyder, at den sociale arv er vokset over tid – altså at dine forældre får stigende betydning for, hvad du vælger. Man kan sige, at de unge med akademikerbaggrund kommer til at vælge mere ufrit, end de gjorde tidligere,” siger Martin D. Munk.

Æblet falder ikke langt fra stammen

Tabellen viser, hvor mange af de studerende i Djøf der har mindst én forælder med en kandidatgrad.

Kilde: Djøfs studielivsundersøgelse 2017. 1.448 Djøf-medlemmer deltog.

Abdirihin Mohumed er 22 år og læser erhvervsøkonomi på Syddansk Universitet på tredje semester. Han kom til Danmark i 1998 og har rødder i Somalia og Etiopien. Begge forældre er ufaglærte.

Hvordan fandt du ud af, at du ville læse erhvervsøkonomi?

”Jeg har altid drømt om at arbejde med virksomheder og virksomhedsudvikling, men jeg har bare aldrig helt vidst, i hvilken retning jeg ville gå. Derfor valgte jeg at læse almen erhvervsøkonomi, fordi det giver så mange muligheder.”

Har I talt om derhjemme, at det ville være godt, hvis du tog en videregående uddannelse?

”Mine forældre vægter meget højt, at vi søskende tager en uddannelse. Så det har vi talt om, siden jeg var helt lille. Og gerne en uddannelse, hvor man kan gøre en forskel, og som man kan bruge til noget.”

Hvornår fandt du ud af, at du ville læse på universitetet?

”Det er kommet hen ad vejen. Det er ikke noget, jeg har følt mig presset til hjemmefra. Slet ikke. Men mine forældre har været med til at forme min tankegang og mine valg.”

Føler du, at det er mere udfordrende at tage en videregående uddannelse, når dine forældre ingen uddannelse har?

”Ja, jeg tror, det er nemmere for dem, der har højtuddannede forældre. Det kunne da være rart nogle gange at få hjælp til opgaverne. Det kunne jeg især mærke på gymnasiet og i folkeskolen. Men jeg får en masse mental støtte fra dem. Jeg snakker tit med dem om min uddannelse, og når det er mest stressende, så er de der 100 procent.”

Sophie Bayer er 22 år og læser statskundskab på Københavns Universitet på tredje semester. Begge forældre er jurister. Faderen er advokat, og moderen arbejder med ledelsesudvikling hos Novozymes.

Har det altid ligget i kortene, at du ville tage en lang videregående uddannelse?

”Ja. Jeg er rimelig boglig, så det har været en meget naturlig vej. Jeg er vokset op i Gentofte, og der er procentdelen af dem med en lang videregående uddannelse rimelig høj. Men jeg har aldrig oplevet, at mine forældre har pacet mig. Det er kommet helt naturligt og hænger nok også sammen med de samtaler, vi har haft hen over middagsbordet.”

Har du brugt dine forældre til at sparre med?

”Ja, det har jeg helt bestemt. Jeg har fx talt med min mor om, at statskundskab nok er mere abstrakt og teoretisk sammenlignet med jura, hvor man jo typisk arbejder med konkrete cases og eksempler fra virkeligheden.”

Gik du lige fra gymnasiet til KU?

”Nej, jeg havde to sabbatår. Jeg har aldrig haft en ambition om at blive hurtigt færdig. Mine forældre har også sagt, at jeg skulle huske at have det sjovt undervejs, og at det måske ville være fedt at komme ud og se lidt af verden, inden jeg dykkede ned i bøgerne igen.”

Er det dit indtryk, at mange af dine medstuderende kommer fra en akademisk baggrund?

”Nej, der er overraskende stor diversitet. Min studiekammerat, som jeg laver opgaver med, kommer fra Falster og har en mor, der er sygeplejerske, og en far, der er biolog, og det er ret kontrastfyldt i forhold til mig, der kommer fra Gentofte med to juraforældre. Det er ikke mit indtryk, at det er elitebørn, der er samlet på ét sted.”

Anders Birch Mogensen er 22 år og læser erhvervsjura på Aalborg Universitet, hvor han lige er begyndt på kandidaten. Moderen er kontoruddannet. Faderen er oprindeligt elektriker, men har taget en bachelor i ledelse.

Hvordan fandt du ud af, at du ville læse erhvervsjura?

”Så langt jeg kan huske tilbage, har jeg tænkt, at jeg gerne ville læse noget med jura. Jeg ved ikke, hvor det kommer fra, men jeg tror, det er, fordi min far har sagt til mig, at jeg er god til at tale mig ud af enhver situation.”

Har det hele tiden ligget i kortene, at du skulle på universitetet?

”Vi har talt meget uddannelse og karriere derhjemme. Især min bror, der er kandidat nu, og jeg. Det er ikke noget, vores forældre har presset os til, for vi har altid haft helt frie tøjler i forhold til, hvad vi ville. Hvis vi gerne ville være håndværkere, var det fint. Men både min bror og jeg har altid haft høje ambitioner.”

Hvor tror du, ambitionerne kommer fra?

”For mig handler det nok om, at jeg er vokset op, i takt med at min far er begyndt at gå mere op i sin karriere. Det er da også ham, der er min store motivation til at komme langt og til at gennemføre tingene, for jeg har set ham få succes via hårdt arbejde. I dag er han vice president hos Vestas.”

Føler du, at du har valgt rigtigt?

”Ja. Jeg overvejede både at læse en bachelor i erhvervsjura og i jura, men så kom den der ’dejlige’ dobbeltuddannelseslov, og så røg det på gulvet. Men jeg har aldrig tænkt, at jeg har valgt forkert.”

Ida Mikolajek er 22 år og bachelor i politik og administration fra Roskilde Universitet, hvor hun netop er gået i gang med kandidaten. Moderen arbejder som receptionist og har ingen uddannelse. Faderen har en erhvervsfaglig uddannelse og har arbejdet sig op til at være økonomichef.

Har dine forældre opfordret dig til at læse videre?

”Nej, jeg har aldrig følt et pres eller en påvirkning hjemmefra. Men jeg kan mærke, at de er stolte over, at jeg tager en lang videregående uddannelse. Men de er lige så stolte af min bror, der er murer og har startet egen virksomhed.”

Har du altid vidst, at du ville læse videre?

”Nej, for jeg kunne ikke fordrage at gå på gymnasiet. Men efter at jeg havde holdt et sabbatår, skete der noget. Jeg har altid godt kunnet lide samfundsfag. Og da en ven foreslog mig at starte på RUC, søgte jeg ind uden særligt mange overvejelser. Nu er jeg superglad for at læse, og jeg ville ønske, at jeg skulle læse i mange år.”

Kan du mærke forskel på dig og dine studiekammerater, der har højtuddannede forældre?

”Jeg har aldrig fået hjælp til lektierne – det har de. De har også en større indsigt i, hvad de kan bruge deres uddannelse til, fordi de har nogle, de kan spejle sig i, eller nogle, der kan guide dem. De virker mere målrettede, mens jeg går efter dét, jeg synes er spændende. I starten var jeg rigtig bange for, at jeg ikke kunne følge med. Men på RUC bliver man taget i hånden det første år, så man kan finde ud af, hvilken vej man skal gå.”