Debatindlæg: Drop djøf-bashingen

14-09-2017
6 min.
Velfærdspolitisk chef Mia Amalie Holstein, Cepos. Foto: Privat

For mange djøfere er den massive ‘bashing’ temmelig irriterende. Også for djøferen Mia Amalie Holstein, velfærdspolitisk chef i tænketanken CEPOS. I dette debatindlæg tager hun djøferne i forsvar.

Mia Amalie Holstein

2017 Velfærdspolitisk chef i tænketanken Cepos.

2017 Medlem af Etisk Råd.

2016 Cand.mag.fil. (grenspecialisering i praktisk filosofi og særligt emne i politisk filosofi), Københavns Universitet.

2015-2016 Kommunikationschef og ansvarshavende redaktør, Dansk Arbejdsgiverforening (DA).

2010-2014 Chefkonsulent (tidligere specialkonsulent), Cepos.

2010 Associate, Boston Consulting Group.

2005-2009 Økonom (tidligere student), Copenhagen Economics.

2008 Cand.polit., Københavns Universitet, inkl. kurser fra London School of Economics.

For iagttagere af den menneskelige natur er der intet mere sært og ejendommeligt end at betragte en falsk idé fange an. Et godt eksempel er idéen om, at djøferne er skyld i alle velfærdsstatens onder. At de har kuppet sig ind i de offentlige institutioner og taget magten fra velfærdsarbejderne. At de er skyld i tidstyranniet og det galopperende registreringsvanvid, der får selv de varmeste hænder til at isne og blive kolde.

Denne opfattelse udbredes bl.a. af FOA-formand Dennis Kristensen, der har betegnet djøferne som ”teknisk kompetente barbarer”, forfatter Steffen Jacobsen, der i Politiken har kaldt djøferne for sygehusvæsenets ”fedtrand” og tidligere ministersekretær Carsten Lunding, ifølge hvem djøfernes faglige etik kan sammenlignes med prostitution.

Fællesnævneren for djøf-kritikerne er, at de har et grundlæggende ønske om at gøre op med den stramme styring af den offentlige sektor. Det gælder eksempelvis fagforeningssamarbejdet Velfærdsalliancen, hvis erklærede mål er at udvikle lokale oprør mod nedskæringer og gøre op med den budgetlov, som pålægger kommunerne økonomiske sanktioner ved budgetoverskridelser. Tilsvarende ønsker mere etablerede interesseorganisationer, som fx Danske Regioner, et opgør med sundhedsvæsenets effektiviseringskrav på to procent.

Ønsket om mindre styring og flere penge til det offentlige virker uigennemtænkt. Overholder vi ikke vores effektiviseringsmål, vil regionerne få endnu sværere ved at håndtere presset fra den demografiske udvikling på landets sygehuse, og annullerer vi budgetlovens sanktionsmekanismer, vil kommunernes udgifter sandsynligvis igen løbe ud af kontrol. Fra 1992 til 2010 overskred kommunerne deres budgetter med 84 mia. kr. svarende til, hvad der årligt udbetales i løn til alle statens ansatte. Resultatet var dengang, at vi sendte regningen for vores velfærd videre til vores børn. Det var ikke rimeligt.

På samme måde vil højere skatter på fx arbejdsindkomst reducere beskæftigelsen og velstanden og give et relativt lille provenu. For Danmark har stort set nået grænsen for, hvor højt skatteprovenuet kan blive. Og hvorfor have et selvstændigt mål om at øge skatten i Danmark, når nu Danmark har OECD’s højeste skattetryk og OECD’s næsthøjeste offentlige forbrug?

Kritikerne mener det godt

Man må dog huske på, at djøf-kritikernes intention er god. De ønsker at udøve omsorg for børn, ældre og patienter samt de mange offentligt ansatte, der ganske givet lider under tungt bureaukrati og dårligt arbejdsmiljø, hvilket djøferne delvist har ansvaret for at have introduceret. Men hvad angår hovedparten af kritikken, formår djøf-kritikerne ikke at adressere den rette modtager. De glemmer, at det var politikerne, der i sin tid valgte at tildele økonomerne opgaven at rette op på det offentliges skrantende økonomi. Vel at mærke fordi velfærdsarbejderne ikke selv kunne holde styr på deres institutioner. Magtskiftet mellem djøferne og velfærdsarbejderne opstod ikke gennem et akademiker-kup, men fordi velfærdsarbejderne lod udgifterne løbe ud af kontrol, og politikerne måtte skride til handling. I den optik er djøferne velfærdsstatens helte, men et regulært ’tak for hjælpen’ fra velfærdsarbejderne har nok lange udsigter.

Nogle kritikere går dog langt over stregen i deres kritik af djøferne. Som påpeget af den tidligere adm. direktør i Djøf, Mogens Kring Rasmussen, så sker det, at djøferne sammenlignes med nazister. Oftest sker sådanne sammenligninger med implicit eller eksplicit reference til filosoffen Hannah Arendts beskrivelse af ’ondskabens banalitet’ i bureaukraten Adolf Eichmann. Ifølge Arendt var Eichmann et eksempel på et menneske, der var ”holdt op med at tænke selv” og ikke vurderede sit arbejde med regler og procedurer ud fra et etisk ideal. Han var et menneske, som ikke tog ansvar for den lidelse, som reglerne, han administrerede, affødte. For han parerede bare ordre.

Denne sammenligning er naturligvis fuldstændigt ude af proportioner i et demokrati som det danske. Og det er utilstedeligt at forsøge at undergrave djøfernes person og karakter gennem det, den tysk-amerikanske filosof Leo Strauss kaldte ’reductio ad Hitlerum’: Blot fordi man er uenig i substansen, dvs. den økonomiske prioritering i den offentlige sektor, bliver det aldrig i orden at lade sine frustrationer gå ud over manden.

Dog er det en strategi, mange tyer til, når de ønsker at legitimere deres egen politiske overbevisning.  De ønsker ikke at starte en demokratisk debat om essensen: Hvordan vi skaber en bedre offentlig sektor, hvor de ansatte trives, effektiviteten er i top, og bureaukratiet begrænses. I stedet ønsker de at ’skabe lokale oprør’ gennem den potente modstilling mellem os og dem. Mellem de elitære djøfere og folket.

Der bliver talt om djøferne, som var der en væsensforskel mellem den person, der handler etisk og vil ’det gode’, og den person, der benytter sig af paragraffer, tal og økonomi. Som fandtes der et etisk A- og B-hold. Hvor det etiske B-hold er alle dem, der tænker på jura, budgetter og måltal (djøferne), mens A-holdet er alle dem, der hæver sig over vinding og profit.



Forskellen kan genfindes i marxismen. Et af Karl Marx’ største kunstgreb var at forveksle økonomens mål (et godt samfund) og middel (måltal og budgetter). At hævde, at økonomerne kun er interesseret i statistik og profit, selvom vi alle – uanset politisk ståsted – ønsker det samme: At skabe det bedst mulige samfund for borgerne. Vi er blot uenige om vejen derhen.

Ikke djøfernes skyld

Den offentlige sektors størrelse, ressourcefordeling og registreringsvanvid er for hovedparten ikke djøfernes skyld. At påstå andet er grov manipulation og populisme. Bureaukratiet er en bivirkning af en stor offentlig sektor. Når markedsmekanismerne reelt sættes ud af kraft og erstattes af planøkonomi, som det er tilfældet på mange velfærdsområder, og hverken konkurser eller konkurrence er til stede til at presse leverandørerne til effektiv planlægning, så må en anden form for styring træde til. Der er behov for djøfere til at træffe de politiske beslutninger, som er nødvendige, når aktiviteten ikke, som i det private, kan styres af priser og profit.

Vi djøfere skal ikke finde os i angreb på vores karakter. Vi skal ikke acceptere at være brikker i et populistisk spil. Vi skal konfrontere djøf-bashingen med det, den er: Et kunstgreb, som har til mål at skabe plads til en anden politik med fokus på mindre styring og flere penge til det offentlige. Vi bør afvise denne stedfortræderkonflikt mellem ’djøferne og folket’ og i stedet insistere på at starte en konstruktiv debat om, hvordan vi skaber ’det gode samfund’. Et samfund med en velfungerende offentlig sektor for de midler, vi har afsat, hvor de ansatte trives, effektiviteten er i top, og bureaukratiet begrænses. En debat, hvor man lytter til hinanden. Naturligvis også til djøferne.

Har du en kommentar til Mia Amalie Holsteins debatindlæg om djøf-bashing? Så gå ind på @djoefbladet eller www.djoefbladet.dk og skriv dit bidrag til debatten.

8 kommentarer
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommenter

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Johnny Rivli

16.09.2017 kl. 10.02

"CEPOS er inspireret af udenlandske tænketanke som American Enterprise Institute, Heritage Foundation, CATO Institute, Adam Smith Institute, Institute of Economic Affairs, m.fl. Målet er at bevare og styrke grundlaget for et frit og velstående samfund bl.a. gennem skattelettelser, privat initiativ samt vitale kulturelle og politiske institutioner og begrænsning af statsmagten"

""sponsoreret af "private""

https://da.m.wikipedia.org/wiki/CEPOS

0 Kommentar
2
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Johnny rivli

16.09.2017 kl. 10.04

Dette er selve DJØF kolletivets fælles hjernespin...

Der med skæg/blå briller genfortalt med små Lix værdier,så "pøblen" kan fordøje det...

Endnu en Djøffer Erhvervslivet bruger som dukke i deres bugtaleri med hånden,så langt oppe i den,at de kontrollerer selv øjenlåg på samme..

0 Kommentar
7
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Lars H. Nielsen

16.09.2017 kl. 13.24

CEPOS renvasker Nina Smidt og andre “teknisk kompetente barbarer”
Her følger mit opslag på den 30.000 store Facebookgruppe: “Kritiske Interessenter i Nykredit og Totalkredit”. Gruppen styres af Fair Bidragssats, hvor jeg er bestyrelsesmedlem. Jeg linker til Mia Amalie Holsteins debatindlæg i DJØF-bladet “”Drop djøf-bashingen” og skriver i opslaget:

Når jeg har skrevet et opslag på Kritiske Interessenter i Nykredit og Totalkredit, som har givet den hele armen med kritik af det magtmisbrug, som DJØFere som Nina Smidt og Michael Rasmussen udøver som “teknisk kompetente barbarer” så bliver de kommenteret, delt og liket allermest.
Denne kritik kalder djøferen Mia Amalie Holstein for “DJØF-bashing”. Holstein er velfærdspolitisk chef i tænketanken CEPOS. I dette debatindlæg tager hun djøferne i forsvar. “Drop djøf-bashingen”.
Har Mia Amalie Holstein en pointe?
Det synes jeg ikke. I mine øjne taler hun uden om.
CEPOS renvasker Nina Smidt, Michael Rasmussen og andre “teknisk kompetente barbarer”
Her tre timer efter opslaget er sat op er der indkommet en række replikker:
1). En mand skriver:
“Næh, det var da en tankevækkende tynd omgang. Der er ingen reelle pointer, intet der fortæller mig at djøferne rent faktisk udfører et arbejde der skaber værdi for Danmark. Nok fordi det ikke er tilfældet.”
2). En kvinde skriver: “DJØF tager ikke social ansvar de kikker kun på bundlinien og skraber til sig selv og kollegaer”.
3). Kirsten Vang Nielsen, Fair Bidragssats bestyrelse skriver: “Jeg har været på arbejdsmarkedet siden 1978, både i den offentlige og den private sektor.
I den tid er den faglige og saglige styring af sygehuse og universiteter blevet erstattet af økonomisk Excel ark styring til stor frustration for alle andre faggrupper end djøfferne - og nu vil de ikke engang tage ansvar.
Private virksomheder styres ofte af økonomer og marketingsfolk uden hensynstagen til facts og faglighed, ofte med katastrofale følger. Men her er djøfferne også gode til at vaske hænder.”
4). En mand skriver: “Dette er selve DJØF kolletivets fælles hjernespin… Der med skæg/blå briller genfortalt med små Lix værdier,så "pøblen" kan fordøje det… Endnu en Djøffer Erhvervslivet bruger som dukke i deres bugtaleri med hånden,så langt oppe i den,at de kontrollerer selv øjenlåg på samme..”
5). Jesper Rønn-Simonsen (Udviklingschef i Kirkens Korshær) skriver: “Der er som bekendt mange problemer i det embedsmandsvælde, der ses i dagens Danmark. Skulle man lave en reel pointe her, skulle den snarere gå på den generaliserende udskamning af en stor gruppe, DJØF'erne, som desværre også ses. For der er bestemt også DJØF'ere med samfundsnyttige jobs. Dommerne og den del af advokatstanden, der opretholder retsstaten. Antihvidvask-enhederne. Økonomer og jurister med nyttige opgaver i de velgørende foreninger, f.eks. gadejuristen.

Der er grund til at protestere mod dele af den samfundsudvikling, der ses indenfor bank- og realkredit samt offentlig administration. Men lad os gå efter bolden, ikke enhver person med en bestemt uddannelse eller et bestemt fagforeningsmedlemskab”.
6). En kvinde skriver: “Helt enig! De politisk vinde som blæser for tiden har en interesse i at sætte faggrupper / befolkningsgrupper etc. op mod hinanden, således man får en splittet befolkning. Politisk er det en velkendt metode, da det er meget nemmere at styre en befolkning på den måde fremfor en befolkning der står sammen og arbejder for ændringer i eksempelvis den måde den finansielle sektor arbejder og fungerer på. Ved dette og tiltag som dette går man faktisk magthaverne og finansverdenens ærinde i stedet for konstruktivt at arbejde for sagen”.
7). I et svar til Jesper Rønn-Simonsen og den DJØF-venlige kvinde skriver jeg:
“Mia Amalie Holstein forstår ikke kritikken. Hun forstår ikke, at DJØFerne er delt i to grupper: De griske og de generøse. Mia Amalie Holstein bruger “de generøse” DJØFere til at hvidvaske de “griske”. Men “For mange djøfere er den massive ‘bashing’ temmelig irriterende.”, skriver hun.
Eva Mariane Sønderstrup-Andersen og Jesper Rønn-Simonsen I føler jer også “bashet”. Men i enhver gruppe er der behov for helt almindelig menneskelig social kontrol med de individer, der krænker andre. Det gælder i stort og småt. Det sker hver dag. Det bliver jeg også mødt med, når jeg spiller Kong Gulerod i en eller flere sammenhænge. Men DJØF-elitens grådige og magtfulde segment, har sat sig ud over almindelig social kontrol. De opfører sig skamløst og afskyen for denne skamløshed rammer nu alle. Men det er jeres egen opgave at få styr på jeres egen kreds.”

8).En mand skriver: “Fanden hytter sine egne - banditter i habitter...????????”
9) En mand skriver: “Hvis nu djøf-bashing er helt på sin plads og velbegrundet”.
10. En kvinde spørger: “Ville gerne vide hvor de har fået deres skole/uddannelse. I et "almindelig" dansk system, eller i udlandet?”.
En mand skriver: “Advokater avler Advokater..
Men skal vi snakke lidt om Kammeradvokaten - Du ved "folkets" Advokat selskab der skal handle på "folkets" vegne.. Dommerene... De er ikke bedre end hvad den dyreste Advokat dikterer..
Loven er blind..”
Hvortil jeg skriver: “Nej. Loven er ikke blind. Men loven gives af de valgte politikere og afspejler magtforholdene i samfundet. FinansDanmark har enorm magt, og Fair Bidragssats har en ret lille magt. FinansDanmark har mange ansatte, vi har ingen.”

0 Kommentar
1
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Hans Henrik Andersen

16.09.2017 kl. 15.37

Mia Amalie Holstein

Nykredit er grundlagt som et andelsselskab , hvor boligejerne kan låne til en fornuftig pris og med rimelige omkostninger og ikke for at blive plukket for hver en krone. Det har aldrig været meningen at Nykredit har skullet være en bank og et A/S.

0 Kommentar
1
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Lars Wismann

18.09.2017 kl. 15.05

Kære Henriette Rald samt DJØF redaktør Linda Overgaard

c.c.: Cepos gerne til Cepos besvarelse af salærets størrelse.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Mia Amalie Holstein meddeler, at hun ikke kan afvise, at hun eller CEPOS har modtaget et salær for den bragte opfordrede debat artikel "Drop djøf-bashingen"!

Jeg skal derfor anmode DJØF Bladet og eller CEPOS, hvad der er betalt for den opfordrede debatartikel.

Der er ifølge Mia Amalie Holstein tale om en artikel, der i foråret 2017 er bragt i næsten samme ordlyd i Kristeligt Dagblad.

Der er således tale om endnu en "copy paste" artikel, som det var tilfældet med professor Peder Nedergaards opfordrede debat artikel om Humboldts fire principper.

Jeg skal i øvrigt bede DJØF Bladet bringe et dementi idet Mia Amalie Holstein har meddelt, at hun ikke er medlem af DJØF. Det er således forkert når der står at hun er DJØF'er. Hun har derimod bevidst valgt ikke at være medlem af DJØF. Gad vide hvorfor?

Artiklen er i øvrigt rodet og usammenhængende ligesom, der ikke gives svar på, hvad der skal gøres for at undgå DJØF Bashing. En række navngivne personer hænges ud og både Adolf Hitler og Adolf Eichmann blandes ind i artiklen.

Der fremføres en række CEPOS mærkesager, i et medlemsblad hvor 85% af medlemmerne er offentligt ansatte.

Der er tale om et købt synspunkt, hvor der ikke lægges op til nogen form for debat.

Mia Amalie Holsteins artikel har intet med debat at gøre. Der er tale om en købt og betalt feature artikel.

Jeg vedlægger en lille genbrugsartikel, som jeg så skal anmode DJØF om at opfordre mig til at bringe i DJØF Bladet og så kan jeg måske få et salær.

Det er ikke særlig kønt hvad der foregår.

For god ordens skyld skal jeg anmode DJØF bekræfte for modtagelsen samt meddele mig hvornår jeg modtager et svar eller hvornår jeg blot modtager svaret "P" der som bekendt ikke har noget at betyde.


Lars Wismann, projektchef & direktør
cand. merc., ejendomsmægler & valuar
Åboulevarden 1, st.
1635 København V
T: +45 40 88 19 98
E: lw@wismann-as.dk
www.wismann-as.dk

0 Kommentar
2
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Lars Wismann

19.09.2017 kl. 10.24

Kære direktør Henriette Rald

Gør os nu alle den tjeneste at meddele os, hvad DJØF har betalt CEPOS eller Mia Amalie Holstein for at skrive denne artikel benævnt opfordret debatindlæg som Linda Overgaard har ønsket. Dernæst meddel os andre, hvad vi skal gøre for blive opfordret til at skrive tilsvarende opfordrede debatindlæg, der honoreres med vederlag. Åbenhed tjener alle bedst i en demokratisk faglig forening.

0 Kommentar
2
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Kim Andersen

23.09.2017 kl. 20.07

Jeg finder det problematisk at min fagforening gengiver en artikel, der tillægger mig en given politisk position i forhold til mit daglige virke i det offentlige. Mia Amalie Holstein skriver blandt andet konkluderende, at djøf-bashing er et "[...] kunstgreb, som har til mål at skabe plads til en anden politik med fokus på mindre styring og flere penge til det offentlige." Dermed antager hun, at jeg og mine kolleger fungerer som et bolværk i forhold til en større offentlig sektor. Det er på ingen måde en korrekt beskrivelse af vores arbejde og vores formål. Enhver offentlig embedsmand organiseret i Djøf eller en anden fagforening, arbejder efter bedste evne i forhold til de til enhvertid udstukne politiske retningslinjer. Det være sig sektorudvidende eller ej.

0 Kommentar
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Ole

19.10.2017 kl. 19.05

Måske ok I udøver politik, men langt værre I ikke følger spilleregler - læs lovgivning - Jyske Lov.

0 Kommentar
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.