Arbejdsgiverne tilbyder udflytningernes langdistancependlere one size fits all-ordninger. Men ens ordninger rækker netop ikke, fordi vi belastes forskelligt, lyder det fra arbejdsmediciner.
Får du for lidt søvn, fordi du er begyndt at pendle? Oplever du stress over ikke at have nok tid til børn, venner og familie? Er du gået op i vægt, fordi din tid til motion ryger?
Prøv at visualisere dit liv som en vægtskål. Placér belastningerne i den ene skål og de støttende ting i din nye arbejdssituation i den anden. Vej så, hvilken der er tungest. Måske kan du få din arbejdsgiver med på at gøre belastningsskålen lettere.
Sådan lyder det fra ph.d. og speciallæge i arbejdsmedicin Thora Brendstrup til de nye djøf-langdistancependlere.
”Denne lille visualisering får dig til at overveje, hvilke vilkår du pendler under, og i hvilken grad de belaster dig. Det er vigtigt for dig at vide, for vores helbred afgøres i høj grad af, hvordan vi selv vurderer vores liv.”
Ifølge professor på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Anne Helene Garde findes der ingen ny dansk eller international forskning i de helbredsmæssige konsekvenser af langdistancependling.
Det er ærgerligt, mener Thora Brendstrup.
”Det er et yderst relevant emne, sådan som vores arbejds- og ansættelsesforhold ændrer sig i disse år,” siger hun.
Arbejdsmedicineren Palle Ørbæk lavede tilbage i 2000 en sammenligning mellem de svenske bygningsarbejdere på Øresundsbroen, som hver dag kørte en lang tur hjem fra byggeriet, og dem, som blev og boede i camps. Thora Brendstrup deltog samtidig i en stor undersøgelse af samme problemstilling blandt brobyggerne på den danske side af sundet og blandt metrobyggerne i København.
Til deres store overraskelse rapporterede pendlerne om et dårligere helbred end dem, som blev og boede tæt sammen i en skurby med allehånde gener fra støj til stegende sommervarme.
”Skurbyen troede vi på forhånd var det mest belastende. Men det var pendlerne, der havde det værst. Det var en større belastning at komme sent hjem til familien og skulle meget tidligt op og af sted igen.”
Det er forskelligt fra person til person, hvad der opleves som belastende, understreger Thora Brendstrup.
Er det ved togpendling larm og uro, hvor en fast plads i en stillekupé ville gøre underværker?
Er det at stå meget tidligt op? Nogle har intet problem med at stå på perronen før 7 hver morgen. Andre oplever det som et stort indgreb i deres liv. Her vil en større fleksibilitet i mødetiderne aflaste.
”Det er utroligt vigtigt, at arbejdsgiverne – fx i situationen med udflytning af statslige arbejdspladser – kan tilbyde forskellige vilkår til de ansatte, afhængigt af hvordan de selv helst vil tilrettelægge deres liv. Folk skal have mulighed for at tilkendegive, hvad der hver især er godt for dem.”
Det rækker ikke med samme ordning for alle, fastslår hun.
”Det siger jeg ikke for at forære nogen noget, men fordi jeg som arbejdsmediciner ved, at folks helbred følger deres egen opfattelse af, om de har det godt eller skidt. Og hvad der afgør det, er individuelt.”
De nye pendlereLedige stillinger