Unge ledige skammer sig

Velkommen i taber-klubben.

Sådan beskriver en ung, højtuddannet dansker sit første møde med dagpengesystemet. Og han er ikke alene om at føle skam over sin arbejdsløshed og frygte, at det aldrig vil lykkes at finde et godt job.

Det viser en ny undersøgelse blandt 360 unge akademikere på dagpenge, som socialpsykolog Sabina Pultz fra Københavns Universitet har gennemført, og som for nylig indbragte hende en ph.d.-grad.

Dagpengemodtagerne er under 35 år, de har været arbejdsløse mellem seks uger og to år, og de har det markant dårligere med sig selv end deres tidligere studiekammerater, som har fundet arbejde. De unge dagpengemodtageres livskvalitet er også lavere end hos ældre dagpengemodtagere over 35 år, som har haft arbejde, men nu har mistet det igen. De unge dagpengemodtagere skammer sig mere og bebrejder i højere grad sig selv for deres status som arbejdsløse, end ældre dagpengemodtagere gør. Og hårdest ramt er dimittenderne, som udgør 70 pct. af svarpersonerne.

”Før var jeg under beskyttelse af at være studerende, men nu er jeg arbejdsløs og føler mig meget udsat.”

Det siger en af de unge dagpengemodtagere i undersøgelsens kvalitative del, som hviler på dybdeinterviews med 39 unge dagpengemodtagere, hvoraf knap hver femte har en samfundsvidenskabelig uddannelse.

”Udsatheden bliver skærpet af, at det i forvejen er hele éns identitet, der er på spil, når man befinder sig i overgangen mellem at være ung og blive voksen,” siger Sabina Pultz.

”Hvor man i studietiden har en oplevelse af, at arbejdslivet kan gå i alle mulige – også gode – retninger, så oplever mange, at de nu stilles til regnskab for, hvorfor de ikke har et arbejde. Og at svaret har tendens til at gå i negativ retning af, at de er inkompetente, kræsne eller dovne.”

Føler sig overvåget

Det negative blik, som de unge dagpengemodtagere føler, at de har hvilende på sig – og som de altså også i vid udstrækning retter mod sig selv – er sammensat af flere komponenter, som alle trækker i retning af, at det er den enkeltes eget ansvar at finde et arbejde, fremhæver hun.

”En af mine interviewpersoner siger, at han føler, at staten er flyttet ind i hans dagligstue og overvåger, om han nu også skriver det påkrævede antal ansøgninger og i det hele taget gør nok for at finde et job. Den oplevelse af mistænkeliggørelse og trussel om at få frataget dagpengene, hvis man gør det mindste forkert, giver mange i undersøgelsen udtryk for,” siger Sabina Pultz.

For enkelte af dem, hun interviewede, havde det som konsekvens, at de helt fravalgte at få dagpenge, selv om de var berettiget til at få dem. Andre turde ikke spørge a-kassen til råds eller begyndte at snyde a-kassen ved fx at påstå, at de havde skrevet flere ansøgninger, end de reelt havde.

Parallelt med oplevelsen af kontrol og mistænkeliggørelse fortæller mange, at de føler sig mentalt invaderet af rådgivning om at blive mere udadvendte og bedre til at sælge sig selv, når de møder op til jobsøgningskurser i deres a-kasse.

”De unge dagpengemodtagere opfordres til at kigge indad og arbejde med sig selv, så de kan virke mere passionerede og dedikerede, når de kontakter en arbejdsplads. Og så lægges der meget stor vægt på, at man skal bruge sit netværk så aggressivt som overhovedet muligt. Ja, nogle får ligefrem at vide, at de skal ’voldtage’ deres netværk,” fortæller Sabina Pultz.

Grænseoverskridende rådgivning

Flertallet af de unge arbejdsløse oplever sådanne råd som personligt grænseoverskridende, ligesom de sætter spørgsmålstegn ved, om det overhovedet virker.

”For på hvilken arbejdsplads for højtuddannede får man job ved at mase sig ind på en beslutningstager – fx ved at ringe direkte til vedkommende og aflevere en salgstale på 30 sekunder om alle sine personlige fortræffeligheder – sådan som en af mine interviewpersoner blev opfordret til og gik totalt i baglås over,” spørger Sabina Pultz.

Samtidig medfører en meget offensiv og ufokuseret netværksstrategi, at den jobsøgende altid er på ansøgningsjagt og aldrig kan holde fri og lade op, fremhæver hun.

”Efter mine interviews med tre nyuddannede ingeniører, som jeg gennemførte hver for sig, spurgte de alle som én, om jeg kendte en åbning på deres arbejdsmarked. Det så jeg som udtryk for, at de virkelig havde adopteret rådet fra deres a-kasse om at netværke i enhver sammenhæng, men uden at reflektere over, hvornår det er relevant. For hvor skulle jeg, som er psykolog, vide det fra? På den måde kommer man jo som arbejdsløs på et uendeligt og stressende arbejde, hvor man principielt kan stoppe enhver, man møder på gaden, og spørge om det samme.”

Flertal kom i arbejde

Sabina Pultz har for nylig fulgt op på, hvordan det er gået de fleste af de 39 dagpengemodtagere, som hun i 2015 interviewede til sin ph.d.-afhandling. Det lykkedes hende at få fat på 30. Heraf var de 29 i beskæftigelse, eller havde været det i et korterevarende ansættelsesforløb og var nu igen på dagpenge, mens en enkelt var på arbejdsmarkedsydelse, fordi hans dagpengeret var udløbet.

Svækker det ikke din kritik af a-kassernes rådgivning, når så mange af de unge dagpengemodtagere efterfølgende finder beskæftigelse. Så må systemet da virke meget godt?

”Ud fra et meget snævert økonomisk perspektiv kan man måske godt argumentere for, at et system, der er så ubehageligt at være i, som hovedparten af mine interviewpersoner giver udtryk for, er effektivt og kan spare det offentlige for nogle udgifter. Men jeg tror bare, det er en fejlslutning,” svarer Sabina Pultz.

”Forklaringen skal snarere søges i, at der som udgangspunkt er tale om kompetente mennesker, som har taget en lang videregående uddannelse, og som kommer ud på et arbejdsmarked, hvor muligheden for at finde beskæftigelse i de senere år er blevet væsentligt bedre, end den var for fem og ti år siden. Med det udgangspunkt kan man sagtens forestille sig, at a-kasser, der benyttede et andet sæt teknikker over for dagpengemodtagere, kunne opnå mindst lige så gode eller bedre resultater i forhold til at få dem i arbejde. Og det vel at mærke uden at producere al den angst og alt det ubehag, som mine svarpersoner giver udtryk for.”

Flere midlertidigt arbejdsløse

Sabina Pultz deltager i et forskningssamarbejde med den amerikanske sociolog Ofer Sharone om at implementere en model for jobsøgning, hvor den arbejdsløses tro på egne kvalifikationer understøttes, og hvor rådgivningen blander sig mindre i den lediges personlige egenskaber.

”Vores hovedpointe er, at jobkonsulenter skal være opmærksomme på, at det let efterlader en følelse af meningsløshed hos de arbejdsløse, hvis de hele tiden opfordres til at lave om på deres personlighed. Hvis man i stedet skaber et rum, hvor der fokuseres mere på de lediges faglighed og på det arbejdsmarked, som de skal ud på, giver det bedre mulighed for at fokusere sin jobsøgning. Samtidig med at der åbnes op for, at de unge ledige kan dele erfaringer med hinanden.”

Modellen har været afprøvet på arbejdsløse i Boston med opløftende resultater for både deltagernes livskvalitet og evne til at finde beskæftigelse, oplyser Sabina Pultz.

Efter nylig presseomtale af hendes forskning er hun blevet kontaktet af en a-kasse for akademikere, der ønsker dialog om, hvordan jobsøgningsindsatsen over for højtuddannede kan forbedres.

”De siger, at det jo ikke er a-kasserne, der har skabt de regler og politiske vilkår, som lægger pres på alle aktører i arbejdsløshedssystemet. Og det kan jeg godt følge,” siger hun.

”Med eksempelvis politikernes beskæring af dagpengeretten og en offentlig debat, der i vid udstrækning placerer ansvaret for arbejdsløshed hos de arbejdsløse selv, er der brug for større samfundsmæssige ændringer i synet på arbejdsløshed, end a-kasserne kan udvirke på egen hånd. Midlertidig arbejdsløshed er allerede i dag et vilkår for mange akademikere, fordi flere og flere stillinger er midlertidige projektansættelser. Den udvikling vil fortsætte, og som højtuddannet vil det blive mere og mere almindeligt at være på dagpenge i kortere eller længere perioder af sit arbejdsliv. Det må vores måde at se og diskutere arbejdsløshed på nødvendigvis tage højde for,” siger Sabina Pultz.

Sabina Pultz’ forskning baserer sig på:

• En stor spørgeskemaundersøgelse blandt henholdsvis 357 dagpengemodtagere under 35 år; en kontrolgruppe på 183 jævnaldrende medlemmer af A-kasserne, som er i arbejde; samt 63 ældre dagpengemodtagere med en gennemsnitsalder på ca. 50 år. Respondenterne kommer fra en bred vifte af fag og hører under enten Magistrenes A-kasse eller Akademikernes A-kasse.
• Dybdegående interviews med 39 dagpengemodtagere under 35 år. Heraf lidt under hver femte med samfundsvidenskabelig uddannelse.

Læs mere: