Regeringen har ingen plan for at evaluere udflytninger

Når regeringen i 2018 fremlægger en ny runde udflytninger af statslige arbejdspladser, skal planen bygge på er­far­ingerne med de allerede be­slut­tede udflytninger. Det står i regerings­grundlaget.

Men hvordan vil man samle erfaring­erne op? Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) – som forventes at blive en af nøglepersonerne i lance­ringen af en bølge II – oplistede i marts i Djøfbladet disse tre pinde:

• Hvordan er det gået med at rekrut­tere nye medarbejdere?
• Hvordan er det gået med økono­mien?
• Hvordan har medarbejderne – både dem, som er flyttet med, og alle de nye, som er blevet ansat – oplevet processen?

Det er dog uklart, hvordan rege­ringen vil besvare de spørgsmål. I skrivende stund ligger der ifølge Finansministeriets oplysninger til Djøf­bladet hverken en plan for den konkrete udformning eller en tidsplan.

”Regeringen løber en stor risiko, når den igen vil flytte statslige arbejds­pladser uden at interessere sig nok for de tab og omkostninger, der er,” siger Sara Vergo, formand for Djøf Offentlig.

Meget tyder på, at det bliver meget dyrere end antaget, har alvorlige konse­kvenser for sagsbehandlingen og giver dårligt arbejdsmiljø for meda­rbejderne, siger hun og fastslår, at vi skal have den fuldstændige historie.

”For hvis bivirkningerne overskygger virkningerne, men forbliver skjulte for beslutningstagerne, så forstummer begejstringen, når hele regningen om nogle år gøres op.”

Kaos, videnstab og flygtende chefer

Hvad vi ved, når det gælder de omtrent 1.500 djøfere, hvis job flytter ud i rege­ringens nuværende flytteplan, er, at otte ud af ti ikke flytter med og derfor må finde et nyt job. De, der flytter med jobbet, er dem, for hvem det er muligt at pendle – hvoraf mange før eller siden også finder nyt job.

Fra en spørgeundersøgelse i decem­ber 2016 blandt djøferne på samtlige udflytningsberørte arbejdspladser ved vi og­så, at 82 pct. oplevede, at ­ar­bejds­­pladsen var ramt af ­videnstab, at 56 pct. oplevede, at kvaliteten i opgaveløsningen var faldet, og at 50 pct. oplevede, at sagsbehandlingstiderne var steget.

Et udpluk af de usædvanligt mange kommentarer i fritekstfeltet viser, hvor heftig kritikken var:

”Videnstabet har været enormt, hvilket primært viser sig for os fuld­mægtige i form af voldsomt øgede sags­behandlingstider.”

”Udflytningen har forårsaget utrolig meget kaos med kolleger og ledere, der stopper, nye, der starter, ny ledelse.”

”Særligt frafald af kontorchefer og sous­chefer har fået utrolig stor ind­virkning på sagsbehandlingstiden.”

På Slotsholmen er der embedsmænd, som forudser, at videnstabet på djøf-området i en flyttebølge II kan blive værre. I den første bølge har man nem­­lig plukket de lavthængende frugter i form af en række, større sagsbehandlende styrelser bestykket med generalister. Det kan man ikke gøre to gange, men risikerer at måt­te gribe til styrelser, som er bemandet med mange special- og chefkonsulenter med årelang erfaring på specialområder, som er umulige umiddelbart at erstatte.

Flytteplanen 2015

V-regeringen præsenterede 1. oktober 2015 en plan for udflytning af knap 3.900 statslige arbejdspladser fordelt på hele eller dele af 43 institutioner.

En status fra Finansministeriet april 2017 viste, at der på det tidspunkt var udflyttet 2.162 arbejdspladser, og at 21 institutioner havde afsluttet flytningen.

Størstedelen af de resterende flytninger afsluttes i 2017, men der er også adskillige forsinkelser. Bl.a. er Udlændingestyrelsens store flytning til Næstved udskudt til 2019.

Nye udflytninger på vej