Hver anden døjer med støj

52 procent af folk i typiske djøf-brancher føler sig generet af støjen på deres kontor, og det er en stigning fra 2012 og 2014, hvor henholdsvis 42 og 46 procent angav, at støjen generede dem. Det viser Djøfbladets bearbejdning af tal fra en nyligt udgivet spørgeskemaundersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).

I undersøgelsen angives der ikke en enkelt kilde til støjen. Deltagerne har svaret på, om de generes af ’fx andre menneskers tale, ventilation, trafik’, men reelt er der én klar synder, vurderer forsker i arbejdsmiljø ved DTU Jørn Toftum.

”Når vi taler om forstyrrende støj og altså ikke noget, der giver høreskader, så vil det i de her fag oftest dreje sig om, at folk er generet af støj, fordi de sidder i storrumskontor.”

Jørn Toftum ved det, fordi han har spurgt kontorfolket.

”Der findes selvfølgelig også andre støjkilder, som kan genere på kontoret. Åbne vinduer ud til en trafikeret vej, udsugningsanlæg eller printere, der larmer. Men når vi ser, hvad folk i vores undersøgelser oftest rapporterer om, så er langt størstedelen generet af lyden fra deres kolleger i åbne kontormiljøer,” siger Jørn Toftum.

Som på støjende restaurant

Helt op til 60 procent af dem, der arbejder i storrumskontorer, klager over støj mod kun omkring 6 procent i énmandskontorer, har flere undersøgelser vist.

Og når Arbejdstilsynet har besøgt kontorer og givet påbud for ’unødig støj’, har det også oftest været, fordi medarbejdere sad sammen i ét stort kontor. Det viser de aktindsigter i alle påbud over det seneste halvandet år, som Djøfbladet har fået.

I helt nybyggede kontorlandskaber på et rådhus konstaterede Arbejdstilsynet en ’konstant murrende, larmende baggrundsstøj af de mange mennesker, der udførte arbejdet’. Mange medarbejdere var stærkt generede af støjen og oplyser i rapporten, hvordan ’flere får hovedpine og bliver tunge i hovedet’.

På en anden arbejdsplads var der placeret 46 skærmpladser i ét kontor. Det gav en ’høj og rungende lyd, fx når de ansatte på kontoret talte sammen eller talte i telefon, og det var svært at høre, hvad der blev sagt, når man talte med en anden person’. Virksomheden havde selv målt støjniveauet til 70 db – det samme som på en larmende restaurant.

På flere af de besøgte virksomheder var medarbejdere begyndt at bruge høreværn eller hovedtelefoner for at lukke larmen ude.

Lyden af kolleger er værst

Når støj opfattes som forstyrrende, er det dog ikke nødvendigvis, fordi den er høj. Undersøgelser har vist, at ringende telefoner og især brudstykker af samtaler er den største kilde til forstyrrelser. At almindelig snak kan være så forstyrrende, er der en god grund til, forklarer Henrik Kolstad, professor ved arbejdsmedicinsk klinik på Aarhus Universitet.

”Vi retter alle helt automatisk opmærksomheden mod andres stemmer. Det er hjernen simpelthen indrettet til, så det er ikke noget, man lige slår fra. Og de fleste kender nok fornemmelsen af ufrivilligt at lytte med og miste koncentrationen, fordi folks ytringer begynder at bryde ind i ens egen tankerække. Det er derfor, at nogle oplever, de godt kan arbejde til høj musik, men ikke til lyden af deres kolleger.”

Djøfbladet har tidligere skrevet om, at det ifølge svensk forskning kan tage helt op til 25 minutter at komme tilbage i arbejdsflow, hvis man er blevet afbrudt af fx en kollega. Forskeren bag undersøgelsen refererede desuden til tilsvarende forskning, som havde konkluderet, at folks præstation kan dale med 66 procent, når de kommer i storrumskontorer.

”Hvis du fx skal bruge 25 procent af din hjernekapacitet på at holde en samtale mellem din chef og en kollega lige bag ved dig væk og andre 15 procent på at lukke ned for lyden af telefonsamtaler lidt længere væk i rummet, og er der måske to støjkilder mere som fodtrin, en kaffemaskine eller trafiklyde fra vinduet, så kommer du hurtigt op på, at der kun er 40 procent af din hjernekapacitet tilbage til opgaven,” fortalte Katarina Gospic, hjerneforsker ved Sveriges Karolinska Instituttet, til Djøfbladet i 2015.

Høreværn forhindrer videndeling

Det er ikke noget nyt, at kontorer uden vægge kan være til gene for medarbejderne. Et amerikansk studie kom helt tilbage i 1982 frem til, at folk i åbne kontorer oplevede flere forstyrrelser, mindre privatfølelse og generelt fik en lavere trivsel. Når arbejdsgivere stadig vælger ét stort rum, skyldes det ofte et ønske om at mindske udgifter, mener Jørn Toftum.

”Selvom arbejdsgivere næppe vil nævne det som noget af det første, så er økonomien et rigtig tungt argument for mange. Det tror jeg ikke, der er tvivl om,” siger han, men tilføjer, at det i sidste ende kan være et dårligt argument.

”Virksomheder må gøre sig klart, at det, de ganske vist sparer nu og her, kan de omvendt risikere at sætte til i, hvor glade og effektive medarbejderne er.”

Mange arbejdsgivere vil nok også sige, at en vigtig egenskab ved storrumskontoret er, at det giver med-arbejderne mulighed for at videndele. Er det ikke rigtigt?

”I nogle job kan det jo godt give mening at kunne råbe hen over skrivebordet. Fx på en nyhedsredaktion og generelt steder, hvor folk hurtigt skal kunne arbejde sammen om en opgave. Men taler vi koncentrationskrævende opgaver – altså at sidde alene og nørkle med noget, der kræver stor opmærksomhed – så oplever folk generne fra storrumskontoret som langt større end den værdi, det måtte have, at de kan dele viden,” siger Jørn Toftum.

Han mener desuden, at den begrundelse ikke er meget værd, når folk alligevel forsøger at lukke af for kollegerne.