”Når en chefstilling blev ledig, udnævntes den ældste kvalificerede. Hvis en embedsmand ikke blev udnævnt efter tur, hed det, at han eller hun var blevet ’sprunget’, hvilket tydeligvis krævede en særlig begrundelse. (...) Systemet førte næppe til, at de bedste blev chefer. Men det forhindrede gensidigt nid og nag og medvirkede til den følelse af broderskab mellem de akademiske medarbejdere, som var en del af kulturen.”