De nye pendlere

Ida Bruun, 30-årig jurist, har tre minutter på cykel til Valby Station.

Klokken 7.05 er der afgang til hendes job i Spillemyndigheden i Odense, og heldigvis plejer der at være ledige sæder så tidligt, så det er frem med pc’en, sætte arbejdstelefonen op som hotspot og i gang med arbejdet.

Eftersom lyntoget ikke standser i Valby, er det med IC-toget en time og 30 minutter hver vej plus et kvarters gåtur fra banegården til højhuset på havnekajen, hvor Spillemyndigheden bor. Hun står som regel igen ved sin cykel i Valby klokken 17.25.

Ida Bruun er en af de djøfere, som ud­flyt­ningen har gjort til lang­distancependlere. Dem ser vi flere og flere af, i takt med at de planlagte ’nær-københavnske’ udflytninger til Næstved, Ringsted, Vordingborg, Sorø, Korsør, Holbæk, Nykøbing F. og Odense realiseres. Alene Socialstyrelsens delvise flytning til Odense har ifølge ledelsen betydet, at op mod 60 med­arbejdere er blevet pendlere fra Køben­havn til Odense – nemlig stort set samtlige af dem, som ikke har sagt op pga. udflytningen.

På de arbejdspladser, som ikke er flyttet endnu, er man i fuld gang med at geare sig til at holde på medarbejderne ved at lave pendleraftaler og indkøbe IT-udstyr, så transporttiden kan bruges til arbejde, uden at teknikken driller.

Umuligt uden hjemmearbejde

”Jeg valgte at blive, fordi jeg er glad for mit arbejde, og fordi vi som ansatte fik en aftale om, at vi må arbejde hjemme to dage om ugen og kan regne transporttid med som arbejdstid i det omfang, vi arbejder i toget,” fortæller Ida Bruun.

”Uden dét gik det ikke. Men hvis man har små børn – hvad jeg ikke har – kan det ikke hænge sammen alligevel. Så er man nødt til at finde noget andet.”

Selvom hun godt må arbejde hjemme to dage om ugen, har hun selv valgt at tage den lange tur til Odense fire gange om ugen.

”Det gør jeg, fordi jeg gerne vil være til stede og sammen med mine kolleger så meget som muligt.”

Af de 28 Djøf-medlemmer, som arbejder i Spillemyndigheden, er der kun syv tilbage, som var ansat, før udflytningen blev udmeldt.

”Det er klart, at det har været og også stadig er en kæmpe udfordring for såvel ’gamle’ som ’nye’. Det tager flere år at få en myndighed som vores op at køre 100 procent, når der har været så stor en udskiftning af medarbejdere,” siger hun.

De bliver boende i København

Syv-otte minutters gang den anden vej fra Odense Banegård bor Det Frie Forskningsråds sekretariat, som i november sidste år blev flyttet over Storebælt med sine 39 arbejdspladser.

Der er i dag 15-16 pendlere fra hovedstadsområdet. De kan tælle arbejde i toget med, og der er ind­købt udstyr, så man kan holde video­konferencer med hinanden fra toget og med den resterende del af ministeriet i København. Desuden er der gode muligheder for hjemmearbejdsdage.

”Mange har valgt at søge nye muligheder efter udmeldingen om udflytningen, så vi forsøger at skabe nogle vilkår, der gør det muligt at arbejde i Odense, selvom man bor i København,” forklarer lederen af sekretariatet, kontorchef Jesper Risom, som selv er nyrekrutteret fra et job som stabschef ved Region Syddanmark, Odense Universitetshospital.

’Pendleraftalen’ gælder det første år, så skal den evalueres.

”Vi skal bl.a. se på, hvad pendlingen betyder for sammenhængen mellem arbejds- og privatliv. Men vi skal også evaluere, hvad aftalen betyder for det samarbejds- og opgavemæssige fællesskab i kontoret.”

Eksperternes nye vestsjællandske hovedstad

Holbæk, en lille times togtur fra Køben­havn H, får i løbet af næste år 136 nye statslige arbejdspladser fordelt på tre steder – alle i dag med stærke faglige miljøer: Danmarks Akkrediteringsinstitution, Danmarks Evalueringsinstitut og det lille Danida Fellowship Centre.

”Jeg tror, at en del af dem, som ikke har små børn, vil blive og pendle – i hvert fald i en periode,” siger AC-tillidsrepræsentant David Metz, der er en af de 35 AC’ere, som skal flytte med Danmarks Akkrediteringsinstitution til Holbæk.

Ledelsen har da også hurtigt landet en aftale om en hjemmearbejdsordning i en overgangsperiode, så man kun skal møde ind på kontoret tre dage om ugen, og pendlertimerne kan tælle med som arbejdstid, hvis man arbejder under transporten, forklarer han.

”Det har man jo gjort for at skabe en blid overgang i håb om at holde på folk. Mit slag på tasken er, at vi måske vil miste halvdelen, fordi de ikke kan eller vil pendle til Holbæk.”

DSB er den sikre vinder på udflyt­ningen, konstaterer David Metz.

”Vi kommer til at betale mellem 800 og 1.000 kr. i øget transport – ­end­da efter tilskud fra skatten i form af transportfradrag.”

Byggegrund klos op ad skinnerne

Når 300-350 ansatte i Udlændinge­styrelsen flytter til Næstved i 2019 – flere år forsinket i forhold til regeringens plan, fordi man er endt med at skulle nybygge et domicil – bliver det til en arbejdsplads klos op ad Næstved Station.

”Byggegrunden ligger lige op og ned ad skinnerne. Du kan ikke komme tæt­tere på. Det er jo i erkendelse af, at ikke bare ansøgere og partsrepræsentanter skal med toget derned – det skal med­arbejderne også,” siger Lars Müller Larsen, Djøf-tillidsrepræsentant i Ud­lændingestyrelsen.

Han tror ikke på, at djøferne flytter til Næstved.

”De, der kan, vil pendle. De, der ikke kan få det til at hænge sammen med familielivet, vil søge væk. Generalisterne i styrelsen er allerede begyndt at søge væk. De har jo et rigtigt godt arbejdsmarked.”

Han håber på nogle fornuftige over­gangsordninger, så styrelsen kan holde på i hvert fald nogle af de erfarne så længe, at de kan være med til at oplære alle de nye, der skal ansættes i stedet for dem, der søger væk.

”Vi har heldigvis en god dialog med ledelsen. Det har vi haft hele vejen om den her situation. Ledelsen gør, hvad den kan.”

Har fået nej til hjemmearbejde

Tæt på Vordingborg Station ligger Udbetaling Danmark. I 2019 skal huset også rumme 140 sagsbehandlere, hoved­parten jurister, fra Arbejdsmar­kedets Erhvervssikring. Det hed tid­ligere Arbejdsskadestyrelsen og er nu virksomhedsoverdraget til ATP, og medarbejderne fordeles på ATP’s regionale centre i Hillerød, Vordingborg og Haderslev.

ATP tilbyder ingen pendlerordning. Tværtimod har ATP opsagt den gamle ordning med ret til to ugentlige hjemmearbejdsdage med IT-udstyr til at sagsbehandle hjemmefra, som man ellers har haft i mange år i Arbejds­skadestyrelsen, fortæller Djøf-tillidsrepræsentant Jacob Pless-Schmidt.

”Man vil heller ikke kunne arbejde i toget. Ledelsen mener ikke, man kan behandle personsager i et tog, hvor andre kan kigge med, selvom jeg nu nok mener, man kan finde tekniske løsninger på det problem.”

Han forventer, at hovedparten af de erfarne jurister vil prøve at finde et andet job, når datoen for flytningen til Vordingborg nærmer sig, fordi de ikke kan pendle så langt hver dag.

”Vi har mange jurister med små børn hos os, og de har oven i købet været vant til muligheden for hjemme­arbejdsdage. Jeg håber, at alle dem, som nu er nødt til at finde et nyt job, når det, inden de bliver opsagt.”

Arbejdsskadeområdet har længe været plaget af store problemer med sagspukler og for lange sags­behand­lingstider.

Jacob Pless-Schmidt understreger, at problemerne opstod flere år før beskeden om udflytning.

”Men udflyt­ningerne gør det bestemt ikke nemmere. Heller ikke, selvom der i de seneste to år er blevet rekrutteret en række midlertidigt ansatte til at ­­hjæl­­pe med at få behandlet sagerne, som nu får tilbudt et fast job, hvis de vil rykke med til Vordingborg.”

HR-partner: Vi skal evaluere

Længere mod syd er en afdeling af Slots- og Kulturstyrelsen flyttet til Nykøbing Falster med 62 stillinger. 38 af de ansatte fulgte med, og de pendler. De fleste fra hovedstadsområdet, nogle enkelte andre steder fra.

De allerede ansatte, som er fulgt med som pendlere, kan tage to hjemmearbejdsdage om ugen. De skal helst ligge mandag og fredag af hensyn til det faglige og sociale miljø. Det skal møder i København og tilsynsbesøg ude i landet også helst, så man er samlet så mange som muligt de tre af ugens dage.

Man kan tælle arbejdstid i toget med i det omfang, man arbejder – dog højst en time hver vej, selvom det tager lidt over halvanden time hver vej med den hurtigste forbindelse.

Til gengæld er ordningen ikke tids­begrænset.

”Men der vil løbende blive vurderet på opgaveløsningen, i forhold til om de faglige mål nås,” forklarer HR-partner Lise Søgaard Sørensen fra Kulturministeriets Koncern HR.

Ud over den løbende vurdering vil der blive gennemført en mere grundig evaluering af arbejdsvilkårene, når ordningen har fungeret i et stykke tid.

”Her vil indgå spørgsmål som produktivitet, videndeling, trivsel og udvikling,” siger hun. 

Læs også om problemet med arbejdsgivernes one size fits all-ordninger til langdistancependlerne Vi belastes hver især forskelligt