Lærer gidsler at overleve

Midt på dagen lød pludselig to enorme brag fra mortergranater cirka 150-200 meter fra, hvor Frederik Østerby ventede. Det var sidste år i Somalia. Nu fik han afprøvet, om han var i stand til at leve op til det, han underviser i: Om han kunne få styr på vejrtrækningen. Holde hovedet koldt. Noget af det, han havde øvet med de journalister, han var med for at passe på.

Første tanke var at løbe hen og hente skudsikre veste og hjelme, men så gik det op for ham, at soldaterne i nærheden blev stående og røg videre på deres cigaretter, mens de smilede skævt til ham. Al-Shabab – militante islamister i området – havde heldigvis ramt et stykke forbi målet. Denne gang var de umiddelbart ikke nogen alvorlig trussel.

Journalisterne var i sikkerhed i præsidentpaladset. Inden havde de været på kurset med titlen Hostile Environment Awareness Training – et tre dages forløb for folk, der arbejder farlige steder. Et andet kursus hedder Hostage Survival og handler om, hvordan man overlever som gidsel. Begge udbydes af konsulentvirksomheden Guardian, der rådgiver nordiske virksomheder og organisationer om sikkerhed. Daglig leder af københavnerkontoret er Frederik Østerby. Han er 30 år, reserve­officer, uddannet gidseloverlevelses-instruktør og meget snart også cand.merc.kom. fra CBS.

Østerby startede som praktikant, i dag er han COO – Chief Operating Officer. Han har ansvar for personalet og deltager både i kundemøder og analysearbejdet. Siden 2005 har Guardian rådgivet virksomheder og institutioner, der opererer eller ønsker at operere i det, Østerby betegner som komplekse miljøer i udlandet, men nu ønsker klienterne også rådgivning om sikkerhed på dansk jord.

”Danske organisationer har fokuseret på sikkerhedshjelme og sikkerhedssko og sat skilte op. Men først for nylig er man begyndt at tale om menneskelig sikkerhed. Virksomhederne har erkendt, at de er nødt til at tage den del med for at leve op til deres ansvar,” siger Frederik Østerby og påpeger, at man på engelsk har begreberne safety og security, mens vi på dansk kun har begrebet sikkerhed. Safety dækker for eksempel biluheld og arbejdsskader, security omfatter røveri, vold og terror.

”Den erkendelse skyldes, at trusselsbilledet har ændret sig, men også at medarbejderne i dag stiller større krav til sikkerhed. Og det er ikke kun medarbejderne i medievirksomhederne. Det kan være jobkonsulenten i jobcenteret, der oplever større risiko for at blive udsat for vold, eller hotelpersonalet der skal håndtere indbrud og har fået problemer med romaer, som man ikke har haft tidligere. Det kan også være ledelsen på gymnasiet, der ikke ved, hvordan man skal forhindre handel med stoffer på skolens parkeringsplads. Der er helt klart en stigende efterspørgsel efter den type rådgivning.”  

Hvad skal man gøre, hvis man tages som gidsel?

”Kidnappere er også mennesker, så det handler om at skabe en menneskelig relation og købe tid og vide, at langt størstedelen af gidseltagninger ender med frigivelse. Man skal prøve at finde en rytme og vide, at kidnappernes formål oftest er at opnå en økonomisk gevinst, og at nogen uden for arbejder for én. Men det er svært at koge ned og er ikke nødvendigvis nogle værktøjer, der har godt af at komme ud i offentligheden.”

Hvordan rådgiver I en virksomhed? Hvor begynder det?

”Vi arbejder inden for tre områder: Security Risk Management, Security Training og Crisis Response Management. Det kan begynde med, at en virksomhed ønsker at få en politik på området og derfor kontakter os. Så tager vi ud og interviewer ledelsen og de rejsende medarbejdere, så vi kan foreslå nogle målrettede tiltag, der passer præcis til den virksomhed, vi har med at gøre. Man kan ikke bare trække en skabelon ned over en virksomhed, for virksomheder er lige så forskellige som mennesker.” 

Hvad fascinerer dig ved dit arbejde?

”Der er både et kommercielt aspekt og det, man kan kalde et militær- eller politiaspekt. Vi laver jo også efterretningsarbejde og livvagtsarbejde, når vi for eksempel sender en ’close protection officer’ med en journalist til Mosul. Det kan også være en medarbejder i en NGO eller en forretningsmand, hvor bestyrelsen skal holde møde i Bangladesh, og så vil man måske gerne have nogen med, der kan stå for sikkerheden, så folk bedre kan koncentrere sig om deres arbejde.” 

Hvis jeg nu skulle til et farligt land, hvad kunne I så gøre for mig?

”Vi anbefaler altid, at man er passende uddannet i forhold til risiko-niveauet, men du kunne ringe til os og få et råd før rejsen. Hvis du skal til et højrisiko-land, så kan du blive ’tracket’ af os. Så vil vi følge dig på mobil app eller via gps fra vores overvågningscenter i Aalborg og se, om du overholder din tidsplan. Vi har sandsynligvis også et netværk i det pågældende land, som vi kan trække på.”