"Jeg har ikke brug for et hjem"

Det er eventyret og ikke karriereplaner, der trækker i Caroline Morell Asmussen, når hun rejser ud i verden for enten at studere eller arbejde. De seneste fire år har hun arbejdet i reklamebranchen i London – først hos Ogilvy og siden som Planning Director hos Saatchi & Saatchi, hvor hun udarbejder reklame- og marketingsstrategier.

Hvad var din største udfordring, da du kom til London?

”Der var to ting. Den ene personlig. Det er altid svært at rive pløkkerne op og starte et nyt sted. Man føler sig ensom i starten. Men det er samtidig en fantastisk mulighed for at vaske tavlen ren og fuldstændig kunne bestemme, hvem man vil være. Den anden udfordring er professionel. I Danmark er vi enormt direkte. Herovre skal alting pakkes ind i vat og leveres på en helt bestemt måde og helst siges mellem linjerne. Men jeg kan godt lide, at folk generelt set bare er mere høflige.”

Hvordan adskiller arbejdskulturen sig ellers?

”Selv om du arbejder rigtig meget i reklamebranchen i Danmark, så arbejder du endnu mere i London. Der er ikke en øvre grænse for, hvor meget du arbejder, og der er ikke ret meget fleksibilitet.”

Hvor meget arbejder du selv?

”En normal arbejdsuge ligger på 50-55 timer, og når der er en ’pitch’, så går den typisk op. Det er meget normalt at arbejde om aftenen og til ud på natten og også i weekender.”

Hvordan bor du?

”Jeg bor sammen med en franskmand og en australier i en fireværelseslejlighed. Jeg giver 11.000 kroner for et værelse. På grund af det høje prisniveau er det helt normalt at bo sammen med andre – også selv om man er midt i 30’erne.”

Hvis du kunne give et godt råd til dig selv, da du rejste til London for fire år siden, hvad skulle det så være?

”Jeg ville nok give mig selv et knus og fortælle, at det hele nok skal blive bedre socialt.”

Kan du forestille dig at vende tilbage til Danmark?

”Sagtens – men ikke nu. Jeg er nok lidt af en underlig skabning. Jeg har ikke brug for et ’rigtigt’ hjem, og når jeg har været et sted i nogle år, vil jeg gerne et nyt sted hen. Og jeg er da også begyndt at mærke, at det snart er på tide at prøve noget nyt og få trukket tæppet væk under mig igen.”