En ny slags djøfere på vej ud i job

De første cand.soc.er i jura skal nu ud og afprøve deres færdigheder. Det er to år siden, det første kuld på 60 studerende stemplede ind på Juridisk Fakultet på Københavns Universitet. I bagagen havde de en professionsbachelor som fx socialrådgiver eller finansbachelor, og på kandidatuddannelsen har de valgt enten den velfærdsretlige eller den merkan­tile retning.

Om ganske kort tid kan de kalde sig kandidater, og en af dem er Tobias Riis. Han har en professionsbachelor i inter­national handel og markedsføring og bygger ovenpå med en samfundsviden­skabelig kandidatgrad i jura, så fra august måned kan han kalde sig cand.soc. i jura.

Selv om kontrakten ikke er skrevet under endnu, er Tobias Riis allerede blevet lovet en ansættelse hos den arbejdsgiver, hvor han har studiejob. Her bliver han bl.a. ansvarlig for firmaets ­serviceaftaler. Han mener i det hele taget, at han og hans medstuderende har gode mulig­heder, når de skal søge job.

”Arbejdsgiverne kender jo ikke uddannelsen endnu, så de ved ikke, hvad det er, vi kan. Det betyder selvfølgelig, at vi skal forklare og vise dem det. Min ­arbejdsgiver har set styrken i mine ­praktiske erfaringer med handel og marketing kombineret med det juridiske, for juraen spiller jo ofte ind, når man fx skal lave indkøbs- eller marketingstrategier.”

Louise Victoria Johansen, der er uddannelsesansvarlig på studiet, ­forklarer, at den nye uddannelse er blevet til, fordi der har været et ønske om, at professionsbachelorer også kan tage en kandidatgrad. Og ikke mindst fordi arbejdsgiverne har efterlyst en praksisnær faglighed kombineret med en juridisk overbygning.

Men tror du så også, arbejdsgivere rent faktisk står parat til at aftage dem?

”Ja, det er min fornemmelse. De studerende har været ret succesfulde med at få studiejob. De har typisk været i konkurrence med jurastuderende og har ofte vundet stillingen.”

Louise Victoria Johansen peger fx på en studerende, der har været socialråd­giver, og som løb med en studenterstilling i ­Region Hovedstadens Psykiatris juridiske afdeling. Hun ser også for sig, at en del af de nye kandidater vender tilbage til deres socialrådgiverfag som mellemledere.

Når det gælder de kommende kandidater fra den merkantile retning, er hun heller ikke nervøs.

”Der er ingen tvivl om, at små- og ­mellemstore private virksomheder kunne have rigtig god gavn af dem, fordi de har så bred en viden og erfaring. Og jeg har også hørt, at der er gode muligheder
inden for HR-branchen. Her vil man ­typisk vælge dem, der kender til arbejds- og ansættelsesret og samtidig har en fornemmelse for det marked, som virksomheden beskæftiger sig med.”

Tobias Riis kan ikke blive advokat og nok heller ikke juridisk embedsmand, men han kan gå efter stillinger, hvor han kan slå på, at arbejdsgiverne ikke ­behøver at tilkøbe juridisk bistand, hvis de ansætter ham.

Der er rift om studiepladserne. I år har næsten 200 ønsket en plads, fortæller Louise Victoria Johansen.

”Men vi er havnet på to hold med i alt 72 studerende, for vi vil gerne lige se, hvor vores kandidater havner henne – og selvfølgelig vil vi også gerne se, om ­vores fornemmelse af, at de kan afsættes, rent faktisk holder stik.”