Chefen får prygl på Google

Dette er i skrivende stund de ikke specielt flatterende forslag, Googles algoritmer på søgningen ‘min chef’ spytter ud i den såkaldte autofuldførelse, der dukker op lige under søgefeltet. Forslagene er alt andet end tilfældige. De er baseret på et enormt antal data om, hvad folk skriver og søger mest på i hele Googles univers, som blandt andet inkluderer YouTube.

Ifølge professor på Datalogisk Institut Stephen Alstrup er der hård konkurrence mellem de globale søgemaskiner om, hvem der er den bedste til at gætte, hvad du også er interesseret i, når du foretager en søgning.

For at opnå maksimal brugervenlig­hed tager Googles algoritmer højde for især to ting, når de regner på autofuldførelsen, vurderer han. For det første en simpel rå optælling af, hvilke data søgemaskinen har på ‘min chef’ i hele Googles univers. For det andet, hvad du selv har søgt på.

“Hvis man vil tjekke, hvordan ens egne søgninger påvirker autofuld­førelsen, kan man foretage det eksperi­ment først at søge på den almindelige browser, hvor algoritmerne medregner ens egne søgninger. Dernæst foretager man samme søgning i ‘privat browsing’, hvor algoritmerne nærmest ikke kommer på arbejde, fordi ‘privat’ netop betyder, at overvågningen af brugerens egen færden på nettet er frakoblet,” fortæller Stephen Alstrup.

Tilbage står, at magtpersonen på arbejdet får en hård medfart af danske medarbejdere på internettet. Og det bliver ikke bedre, hvis man søger på det måske lidt mere neutrale ‘min leder’. Her lyder Googles forslag:

Er dårlig, er psykopat, mobber mig, lyver.

Det negative slår stærkt igennem

Stephen Alstrup vurderer ikke, at man kan tage det entydigt negative billede, der tegner sig, som en egentlig dokumentation for forholdet mellem ledere og medarbejdere.

“Internettet er ikke proportioneret til vores virkelighed af den simple grund, at det negative og det specielle relativt set får meget mere opmærksomhed end det positive og det almindelige. Du søger ikke på ‘min Samsung telefon virker’. Du søger på, at den er i stykker. Og der er mange flere søgninger på ’homo­seksuel’, end der er på ’hetero­seksuel’, selvom virkeligheden er anderledes.

”Når det er sagt, så er det alligevel bemærkelsesværdigt, hvad algoritmerne foreslår om chefen, fordi det er baseret på så mange data,” siger Stephen Alstrup.
Noget tyder på, at den ublide medfart, de danske ledere får af deres egne medarbejdere, ikke udelukkende skyldes internettets tendens til fri negativ udblæsning.

Foretager man samme søgning på engelsk – ’my boss’ – i privat browsing og dermed upåvirket af egne søgninger, er det helt anderledes tilforladeligt, hvad Google foreslår. I skrivende stund kommer den første negative udladning – ‘my boss hates me’ – først på fjerde­pladsen. Dette forslag lå 24 timer før på en femteplads, med det positive – ‘my boss, my hero’ – på en fjerdeplads. De to forslag har byttet plads, og sådan kan det skifte fra dag til dag.

Flade hierarkier skaber mistillid

Lektor i ledelses- og organisation­s­psykologi på Aalborg Universitet Claus Elmholdt er, da han først har for­stået, hvordan Googles autofuldførelse virker, ikke i tvivl om, at algoritmerne tegner et billede af et latent anspændt forhold mellem danske ledere og medarbejdere.

”De såkaldt flade hierarkier på det danske arbejdsmarked har fået os til at fortrænge, hvor meget den formelle magt stadig betyder. Det er det forhold, jeg vurderer, slår igennem på søgningerne. Her får man et kig lige ned i alt det, der kan opstå i hovedet på en ansat, der pludselig er sig pinligt bevidst, at man har en person over sig, som bestemmer,” siger han.

Der er opstået en udbredt mistillid i Danmark mellem medarbejdere og ledere, som har sin dybeste rod i magt­udøvelse, der ikke bliver vedstået, vurderer Claus Elmholdt.

“Ledere i dag taler nødigt om, at de har magt­en. Det forhold har vi gemt godt af vejen i et anerkendende paradigme, som skilter med blød coaching, selv­ledelse og medinddragelse. Men tag ikke fejl af, at magtforholdet fylder enormt i medarbejderens bevidsthed. Ofte mere end medarbejderen selv er klar over.

Sene mails intimiderer

Frygten for, at arbejdsgiveren læser ens mails, og alle andre former for skjult overvågning er blot en af de udbredte årsager til, at medarbejdere i dag går på arbejde med en følelse af, at lederen kan komme krybende ind på dem bagfra.

”En mail kl 23:20 en tirsdag aften synes ikke af noget særligt for chefen, der har sendt den. Men for medarbejderne kan det opleves som voldsomt inti­miderende,” siger Claus Elmholdt, som bidrager med kapitlet ’Når ledel­se bliver klam’ i en antologi, der udkommer til efteråret med den provokerende titel ‘Det ækles etik’ (Akademisk Forlag).

”Det er stærke ord, vi har valgt at tage i brug, for at beskrive de meget ubehagelige kropslige reaktioner, medarbejdere oplever, når de føler sig presset i bund af en magt, der stiller sig an på en illegitim måde,” siger Claus Elmholdt.

I kapitlet citeres en medarbejder, som har fået pseudodemokratiet på arbejdspladsen galt i halsen: Jeg får decideret kvalme, når jeg ser stakken af gule, røde og grønne post-it sedler, tusser og whiteboards, der er linet op til brainstorm og gruppearbejde.

I denne sammenhæng er det mindre interessant, om medarbejderne har ret eller ej, mener Claus Elmholdt.

“Måske er der her tale om ledere, der foregiver en demokratisk proces, måske ikke. Det vigtige er, at det opleves sådan af medarbejderen,” siger Claus Elmholdt.

Ledere minder om forældre

Et overset aspekt af de voldsomme både psykiske og fysiske reaktioner, medarbejdere kan opleve, når det handler om chefen, er mere dybde­psykologisk, mener professor på Instit­ut for Mennesker og Teknologi på Roskilde Universitet, Steen Visholm.

”Vi har alt for lidt opmærksomhed på, at vores forhold til lederen – på niveau med forældre, partnere, søskende og nære venner – hører med i den lille håndfuld basale relationer, som kan sætte os i tilpas meget alarm­beredskab til, at tolkninger kan få frit løb,” siger han.

”Vi gør det alle – tillægger andre men­nesker egenskaber, de i virkeligheden ikke har. Fejlfortolker situationer, fordi de går gennem et filter af vores tidligere erfaringer og kommer forvrængede ud på den anden side. Og nu hører vi noget andet end det, der rent faktisk blev sagt. Oplever noget andet end det, situationen reelt indeholder. Inden for psykologien er denne menneskelige egenskab helt central og går under betegnelsen ’overføringer’,” fortæller Steen Visholm.

”Især oplevelser i den tidlige barn­dom afgør, hvad vi som voksne over­fører på andre, og hvilke situa­tioner som får os til det. Hvis man står i en situation på sit arbejde og fx føler sig overset af sin leder, så vil tidlige oplevelser køre ind over de fleste menneskers bevidsthed. Typisk vil toplederen minde én om forældrene, mens mellemlederen snarere minder én om ældre søskende, som er blevet forfremmet i hierarkiet. De kan påtage sig en vis autoritet en enkelt aften, hvor forældrene er ude, men så er forventningen også, at der skal være slik og cola. Hvis storesøster pludselig snakker om sund mad, opleves det som forræderi,” siger Steen Visholm og fortsætter.

”Forholdet til øverste leder – for­ældrene – er mere magisk. Det er præget af enten grænseløs beundring eller oprør, ikke så meget ind imellem. Har man den slags oplevelser med sig fra barndommen – og hvem har ikke det? – kan man meget vel komme til at gennemspille scenerne igen, nu på arbejdspladsen.”

Derudover må man ikke glemme selve samfundsudviklingen, som fuld­stændig har ændret forholdet mellem ledere og medarbejdere, vurderer han.