Samskabelse boomer i den offentlige sektor

Politik er ikke læng­ere noget, kun poli­tikere tager sig af. Kommunerne eksperimenterer som aldrig før med samskabelse – ofte gennem workshops, hvor politikere mødes med borgere, virksomheder og organisationer.

Eva Sørensen, der forsker i samskabelse på Roskilde Universitet, siger om trenden:

”Samskabelse er i eksponentiel vækst som pejlemærke for den offentlige sektors udvikling. Det kan du bl.a. se, hvis du måler, hvor tit ordet ’samskabelse’ bliver brugt i kommunale udviklingsplaner og strategiplaner og i debatblade, hvor de offentlige myndigheder diskuterer med hinanden.”

Borgere med til lukkede møder

Eksempler er der nok af. På Facebook indbød Københavns Kommune i foråret borgerne i Sundby på Amager til workshop.

”Områdefornyelsen Sundby inviterer til Sundbymøde den 4. marts, hvor DU kan få indflydelse på udviklingen af dit kvarter,” skrev kommunen.

”På mødet får DU mulighed for at komme med dine idéer til, hvordan vi sammen skaber et fantastisk Sundby. I arbejdsgrupper kan du arbejde videre med de temaer og projekter, der interesserer netop dig.”
I nogle kommuner inviteres borgerne ligefrem med til ellers lukkede møder. I Gentofte Kommune kommer borgerne med til såkaldte paragraf 17, stk. 4-udvalgsmøder. Her diskuterer borgere og politikere alt fra ungepolitik og sundhed til bæredygtighed.

Samskabelse kan også udspille sig digitalt. I en række kommuner kan man fx downloade appen ’Rapportfrastedet’. Her kan borgerne gøre kommunen opmærksom på problemer med gadebelysning, graffiti og huller i vejen. Det foregår på et digitalt kort.

Et paradigmeskifte

Jacob Søby Bang er direktør i kommunikationsbureauet Strategize, der er specialiseret i co-creation. Han ser et paradigmeskifte udfolde sig.

”Hvor man før så kommunen som en administrativ enhed, prøver man nu i stedet fra rådhuset at engagere folk bredest muligt i at skabe den her kommune. Så man går fra en ’dem oppe på kommunen’-terminologi til ’os ude i kommunen’,” siger han.

”Der har altid været lokale kræfter. Men nu prøver man meget bevidst, strategisk og metodisk velovervejet fra rådhusets side at involvere forskellige aktører. Det sker ud fra en erkendelse af, at hvis vi skal løfte det alene, så får vi kun gjort en femtedel af, hvad der kan lade sig gøre, hvis vi løfter i flok,” forklarer han.

Giver højere kvalitet og effektivitet

Ole Bech Lykkebo, analysechef i Center for Offentlig Innovation, bekræfter den eksplosive vækst.

”Den politiske interesse for det her er klart stigende. Frontløberne har været politikerne ude i kommuner og regioner, mens det måske ikke er så udbredt på Christiansborg endnu,” siger han.

”Det boomer, fordi man simpelthen oftere får effekt ud af sin innovation, når man arbejder sammen med nogle uden for arbejdspladsen,” siger han.
Når det offentlige samarbejder med borgere og virksomheder, vil man ofte opnå både en højere kvalitet og en højere effektivitet, forklarer Ole Bech Lykkebo. Det ved han, fordi han er blandt arkitekterne bag Danmarks første statistik om offentlig innovation. Resultatet kan ses i bogen ’Innovationsbarometeret’ fra 2016.

Politiet er også med

Samskabelsesbølgen udspiller sig over hele landet, fortæller eksperterne. Ifølge Eva Sørensen er den især begyndt at rulle i dette årti.
”Der har altid været ret meget samskabelse i Danmark,” forklarer hun, ”men den her systematiske, strategiske ambition om at gå i den retning – dét er noget, der for alvor har taget fart i de sidste fem-seks år. Udgangspunktet er en stigende erkendelse af, at den offentlige sektor er fuldstændig afhængig af borgerne, hvis den skal løse sine opgaver og nå sine mål. Der er en vigtig viden, en masse energi og nogle indsigtsfulde perspektiver ude blandt borgerne, som er uundværlige for at skabe offentlig opgaveløsning. Hvis den ressource skal aktiveres, kalder det på langt mere end traditionel borgerinddragelse,” siger hun.

Disciplinen vinder også frem i staten: Rigspolitiet har fx arbejdet intensivt med samskabelse rundt omkring i landet siden 2014. Et af de mest kendte projekter drejede sig om Aalborgs diskoteksgade, Jomfru Ane Gade. Politiet var ikke de eneste, der gerne ville nedbringe kriminaliteten i gaden. Derfor gik de ind i en samskabelses-proces med bl.a. borgere, Falck, Arriva og Dantaxi.

Nordsjællands Politi har etableret en sms-tjeneste, der skal hjælpe med at opklare indbrud, og som mere end 33.000 borgere nu er tilmeldt. Politiet sender en sms ud, når de vil gøre borgerne opmærksomme på noget i deres område. Og tjenesten bliver også brugt til at finde demente, som er meldt savnet.

Næste stop: Christiansborg

Samskabelses-dagsordenen er efter­hånden på vej ind på Christiansborg, vurderer Eva Sørensen.

”Vi får flere henvendelser fra mini­sterier, der gerne vil høre, hvad det går ud på. Politiske partier inviterer os ind og siger: Hvad er det her for noget? Er det noget, vi kan bruge?›”

”Samskabelse er ved at udvikle sig til en djøf-strategi,” som hun siger det.
Ole Bech Lykkebo mener, at Christiansborg vil kunne vinde ved at invitere borgere ind i det politiske maskinrum på samme måde, som kommunerne gør det. Han henviser til de førnævnte udvalgsmøder, hvor borgerne kommer med på råd.
”Der forberedes også en masse beslut­ninger i udvalg på Christiansborg. Hvorfor skulle det ikke være muligt at få borgere med dér?” spørger han, men påpeger, at det i hvert fald vil medføre én udfordring:

”Det vil koste de travle folketings­politikerne noget ekstra tid.”