”Det kunne nogle dage være hårdt, men jeg har aldrig følt, at jeg har manglet min far. Han var der for mig, og jeg kunne altid få fat på ham, hvis der var noget. Samtidig betyder det, at jeg er realistisk i forhold til den branche, jeg har valgt – jeg er gået ind i det med åbne øjne og er ikke i tvivl om, at et vist arbejdspres er uundgåeligt. Men det skræmmer mig ikke,” siger Lisbeth Gabrielsen, som tror på, at en positiv forandring er undervejs i faget.