For meget gulerod giver stress

Sikken en gang vås og sludder. Hårdere styring giver blot andre stressproblemer hos medarbejder, der er mindst lige så slemme som under de modsatte forhold. Tror erhvervspsykologen bliver nødt til finde en anden måde at få opmærksomhed på, end ved at påtage sig et outreret synspunkt som dette. "Management" er ikke vejen frem til stressresuktion hos videnarbejdere. Løsningsmodellen her er langt mere kompleks og samfundsrelateret.

M.a.o. når de ansatte får læsset ansvaret for at få krav om bedre borgerservice til at harmonere med ressourcenedskæringer over på sig, skaber det ikke stress, nej det er i stedet fordi de ansatte er selvcentrerede. Hans bog (og mon ikke der er en foredragsrække på vej i kølvandet) skal nok blive populær blandt de ledere, som ikke magter at skabe stressfrie arbejdspladser *suk*.

Jeg ved ikke, hvilket arbejdsmarked forfatteren egentlig færdes på. For det første har arbejdsmarkedet generelt igennem mange år været præget af kontinuerlige forandringer og det er min oplevelse, at det har medarbejdere forlængst forstået er et grundvilkår på arbejdsmarkedet i dag. På de arbejdspladser, jeg kender til, "nurser" ledelsen ikke de ansatte, men har dagligt fokus på opgavevaretagelsen og medarbejdernes evne til dagligt at prioritere og planlægge opgaver er ikke ubegrundet værdsat af ledelser, der formentlig nødigt ønsker detailplanlægning af opgaver tilbage på skrivebordet. Dertil kommer, at mange/de fleste ?? arbejdspladser i dag reelt er meget topstyrede. Der er ikke meget rundkreds-pædagogik i beslutningerne fra 1970-erne tilbage, så forfatternes synspunkter synes at bygge på en anden virkelighed end jeg tror, at mange oplever i hverdagen.

sikke en gang vås! Det virker som om han er så forhibbet på et "spændende og provokerende analyse", at han ikke har tjekket virkelighedens verden. Jeg kan i hvert fald sket ikke nikke genkendende til den beskrivelse. På den meget store arbejdsplads, hvor jeg færtes til daglig, har der i en årrække nu været en meget klar udmelding fra ledelsen: kan du ikke lide røgen i bageriet, så flyt! (Formuleret på forskellige måder, men beskeden har ikke været til at tage fejl af: man følger ledelsen og laver sine opgaver, ellers er det ud. - Og "trivsel" er en værdi, der utvetydigt kommer i anden række. Det komner også til udtryk ved, at det tidligere var et målepunkt, at der skulle være en så høj trivsel, at det skulle være mellem landets 10 bedste arbejdspladser - dette er for ca. 6 år siden strøjet fra de overordnede målsætninger. Så igen, jeg kan slet ikke genkende billedet.

Forfatteren har ifølge artiklen i 10-15 år arbejdet som erhvervspsykolog med både store og små samt offentlige og private arbejdspladser om stresshåndtering og forebyggelse. På baggrund af heraf mener at han kunne spore nogle tendenser/problemer.
I et sådant tilfælde er det altid interessant, når andre mener, at hans mange iagttagelser ikke holder vand, fordi de selv har iagttaget, at på deres arbejdsplads, forholder det sig ikke sådan som erhvervspsykologen har oplevet. Og ergo kan han ikke have ret. Hvilken fejlslutninger værst?

De neoliberales våde drøm:
VÆRDIFRI LEDELSE!
Lad os endelig få psykopaten tilbage i chef-stolen. Ureflekteret og barnligt-naivt "wanna be alfa-han-som i "de gode gamle dage før verden gik af lave" - svar på de komplekse udfordringer, vidensarbejdere står overfor på et arbejdsmarked under forandring. Man kan ikke bare rulle tiden tilbage til et industrisamfund med slavelignende tilstande. Jo klogere medarbejdere, jo mere kritik.

Her er et alternativ med mod, filosofisk tyngde og indsigt - også i bundlinien:
https://youtu.be/c13P-K1hjDc

Artiklen virker ganske provokerende på mig og påpeger godt nok - nogle tendenser på et stadig omskifteligt og effektivt arbejdsmarked, hvor selve kerneopgaven forhales eller direkte forsinkes pga. uoverenstemmelser og interne slagsmål mellem medarbejderne om, hvordan " opgaverne " skal udføres på en arbejdsplads. Men samtidigt slår artiklens forfatter til lyd for mere faste rammer og en tydeligere ledelsesstil og ikke så meget tagen sig tid til den enkelte, men mere bruge tiden på " at lede og fordele " - næsten lige som i gamle dage og hver ansat gjorde, hvad der blev sagt. Jeg er ikke sikker på, at det vil være løsningen. Det handler om flere hænder og færre opgaver samt mere tid til opgaverne. Desuden skal der ikke bruges så megen overflødig tid på kontrol og dokumentationskrav, men i stedet så hellere bruge tiden på noget fornuftigt. Nemlig om de egentlige arbejdsopgaver. Så vil meget være vundet og dermed indhentet samt udrettet.

Jeg synes, at Tue Isaksen er meget ude af trit med virkelighedens verden!

Spøjst at læse en artikel i djøf bladet, som til en afveksling rammer plet - denne gang i sin beskrivelse af dansk erhvervslivs primære udfordring (den lystbetonede selvledelse og "alt skal diskuteres, for jeg plejer at få min vilje, når jeg bare er stædig nok"). Og så se et kommentar spor som er fuldstændigt enigt om, at artiklens forfatter er komplet afsporet fra virkeligheden.

Det er en ren tilståelsessag om hvor dybt problemet stikker. Stakkels de (mellem-) ledere, som bliver bedt om at løse problemet, uden at deres medarbejdere overhovedet er enige i at der er et problem. Det er vist selve definitionen på "op ad bakke".

Nu har jeg netop læst artiklen og sporet her igennem også og fik netop samme tanke og opfattelse som Hans Jørgen.
Det er min erfaring fra mine tværorganisatoriske jobroller, at der ikke er for få store flotte ord og hensigter, men de dækker over en meget konsekvent manglende handling på det som er lidt sværere - både kollegaer og ledere. Men når det er lederen der bakker udenom (imens de stadig taler om bedste trivsel og diverse udenomshistorier), så stresser det, fordi for medarbejderen, så er nærmeste leder den man skal kunne g�� til or at få løst problemer omkring ens arbejde. Når de ikke kan/vil løse det, så ved man godt som medarbejder (og kan stresse over) at det ikke vil blive bedre. Det er ikke alle ledere og alt ledelse, som er så ukonsekvente eller uansvarlige. Men der er nogle derude, som kører i den spiral. Der kunne rækken af kommentatorer måske bruge deres egen kritik og se nuanceret på det. Det kunne artiklen såvidt også.

Så vidt jeg kan se kræver det en tilbagevenden til fagpefessionel ledelse, hvis opgaven skal præciseres yderligere af lederen. Endvidere bruger lederen jo mere og mere tid på at få opgaveløsningen til at spille sammen med andre del af organisationen, især i det offentlige. Personligt kan jeg ikke bruge mere tid på at gå mine medarbejdere i bedene for at præcisere opgaverne yderligere, når der er øget behov for at bane vejen for tværfaglige løsninger på tværs af forvaltninger. Mange gange skal ressourcerne hentes i andre dele af organisationen uden nødvendigvis direkte at have ledelseskompetencen til at allokere dem.

Synes faktisk det er en interessant artikel med et andet syn på ledelse.
Er dog lidt trist at se de automatreaktioner fra mine kolleger, der jo nærmest bliver personlige i kritikken!

Meget inspirerende artikel som debatterer stress og håndteringen af den på en anden måde end vi før hørt. Meget forfriskende! Der er til tider et fuldstændig absurd fokus på stress på arbejdspladserne, og som leder gør man meget for at sikre at medarbejderne trives, har spændende og ikke for mange opgaver, kompetenceudvikles m.v. Alligevel ser vi gentagne gange at medarbejdere trækker stresskortet og lægger sig syge ud af det blå, hvor man som leder står tilbage og tænker "hvad skete der lige der?". "Er det mig der er en dårlig leder?". Jeg tror kun at det vil være godt hvis vi som ledere bliver lidt bedre til at være tro mod vores egne værdier og sætter skarpere rammer for hvad vi vil, og hvordan opgaverne skal løses. Det mener jeg sagtens kan gøres uden at gå helt over i den anden grøft og tage al selvbestemmelse fra medarbejderne.

Hvor er jeg bare LETTET over at se en artikel som adresserer et fundamentalt problem ved moderne ledelse i mange virksomheder i Danmark i dag. Artiklen adresserer på alle måder elefanten i rummet. Kerneopgaven må og skal tilbage i fokus.

Tue Isaksen er spot on, og det er kun et spørgsmål om tid før hans synspunkter bliver mainstream. Det er fx interessant at læse om hvordan en amerikansk expat i Danmark oplever den danske ledelsesform:

"[...] in Denmark the worker’s needs are often given more consideration than the customer’s needs..."

https://www.howtoliveindenmark.com/stories-about-life-in-denmark/danish-boss-sports-coach/

At kunden altid har ret er vist også en amerikansk opfindelse. Dertil har the teamsters været kontrolleret af mafiaen, så der er ærlig talt ikke så underligt, at en amerikansk expat skulle mene det??

Var der noget sagligt jeg skulle forholde mig til i dit indlæg - eller kan du bare ikke lide amerikanere?