Forleden var Djøfs repræsentantskaber samlet for at fastlægge Djøfs strategi for det kommende år. Og om aftenen kunne jeg med glæde konstatere, at der atter var fuldt hus til Djøf Forum, hvor der blev snakket på kryds og tværs og lyttet til aktuelle oplæg om postfakta og populisme fra bl.a. Marlene Wind og Alastair Campbell.
Jeg var også glad for at se engagementet i de mange medlemmer, der har taget en tillidspost på sig i vores repræsentantskaber og bestyrelser. For Djøf er drevet af og for medlemmerne. Det kunne mange organisationer nok også sige. Men alene dét, at der er trængsel om formands- og bestyrelsesposterne i Djøf Studerende, vidner om, at medlemsdemokratiet og lysten til at gøre noget for andre lever i bedste velgående.
Denne virketrang er en styrke, når vi i det kommende år skal fortælle om alle de mange måder, hvorpå djøferne er en del af fællesskabet.
Vi skal fx igen i det kommende år sætte to tykke streger under djøfernes bidrag til deres arbejdsplads og samfundet. Ikke i opposition til de mange andre fagligheder, som djøferne dagligt arbejder med. Men i opposition til de negative og ofte fejlbefængte indlæg om djøfiseringen i den offentlige sektor, der stadig skvulper rundt på debatsiderne. Vi har en offentlig sektor, der er så veldrevet, at værdien af den er internationalt anerkendt i diverse ranglister. Det skal vi huske os selv på!
Uddannelse skaber også værdi. Derfor er det også vigtigt, at vi fortsat kæmper for kvalitet i uddannelserne. ”Overuddannelse” er et begreb, som flere og flere desværre bruger. Men kan det virkelig være rigtigt, at Danmark her i 2017, efter årtiers satsning på uddannelse, pludselig skal lukke dørene for de unge? Ikke med min gode vilje.
Vi skal i stedet investere bredt i uddannelse – alene af den grund, at de danske virksomheder efterspørger veluddannet arbejdskraft. I perioden 2008 til 2014 forsvandt der 135.000 fuldtidsstillinger i den private sektor. Men samtidig opstod der 20.000 nye akademikerjobs, hvoraf godt halvdelen blev besat af djøfere. Ikke én af disse ansættelser skete, fordi virksomhedens ejere lod deres gode hjerter løbe af med dem. Djøferne blev ansat på trods af en generel negativ beskæftigelsesudvikling, fordi de skabte værdi.
Alle disse facts taler ind i djøfernes værdiskabelse, der er et helt centralt spor i Djøfs strategi for det kommende år. For hvor vi end arbejder som djøfere, leverer vi helt konkrete resultater til vores arbejdsplads, kunder eller borgerne omkring os.
Dét er hverken postfaktuelt eller alternative fakta. Det er virkeligheden!
