Djøferne tørster efter lederkompetencer

Mange djøfere går med drømmen om et lederjob. Blandt dem, der ikke allerede har fået den indfriet, ønsker mere end seks ud af ti at gå ledervejen – enten i den nærmeste fremtid eller på et senere tidspunkt. Det viser tal fra Djøfs mobilitetsundersøgelse fra 2016.

’Ledelse’ er samtidig den kom­pe­­ten­ce, som flest djøfere forven­ter at udvikle, viser en anden Djøf­-­under­søgelse fra samme år.

Tørsten efter en ledertitel kan også af­læ­ses hos Djøfs Kurser og Uddannelser. For tre år siden udgjorde lederkurser 21,2 procent af de efteruddannelsestilbud, som Djøf-medlemmerne deltog i, mens det i 1. kvartal i år var oppe på 30 procent.

Det er især mange ’ledere på vej’, der ønsker at skærpe deres kompetencer inden for ledelse, fortæller Jens Breum, videnudviklingschef i Djøfs Kurser og Uddannelser. Han vurderer, at to ud af tre af kursisterne på lederkurserne endnu ikke har fået titlen som leder.

”En del kommer for at få afklaret, om de skal være ledere. Andre er det, vi kalder gråzoneledere – dem uden stjerner på skuldrene, men med titel som fx faglig leder eller teamleder. De vil gerne have nogle værktøjer til at manøvrere i et felt, hvor de har stort ansvar, men ikke nogle egentlige ledelsesbeføjelser.”

Og det er Jens Breums oplevelse, at der kommer stadig flere ’gråzoneledere’.

”Mange steder bliver de formelle mellemledere skåret væk. Det betyder, at chefen pludselig har 35 medarbejdere under sig, og for ikke at falde om af stress sætter han eller hun nogle fagchefer eller teamledere ind for at lette arbejdsbyrden.”

En kort eller en lang lederuddannelse?

De tungere og længerevarende ledelsesuddannelser, som fx diplom­uddannelse i ledelse, trækker også kursister til. Jens Breum fortæller, at der i øjeblikket starter fire nye hold i diplomledelse om året med omkring 20 deltagere på hvert hold.

”Det er en teoretisk uddannelse, hvor kursisterne er en blanding af nye ledere og dem, der ønsker at blive ledere.”

Men de erfarne ledere vil også gerne have fyldt ekstra teori og praksis på, siger Jens Breum.

”Vi har stor succes med ’Chefen som leder’ og ’Offentligt lederskab i forandring’. Det sidste er fyldt helt op for i år, og nogle har allerede skrevet sig op til start i år 2019.”

’Hvad er den rigtige uddannelse for mig?’

En del medlemmer henvender sig til Djøfs Kurser og Uddannelser, fordi de er faret vild i de mange mulige lederuddannelser og efteruddannelser, der findes. For selvom Djøfs Kurser og Uddannelser selv udbyder kurser, rådgiver de også medlemmer om, hvilken efteruddannelse på hele efteruddannelsesmarkedet der vil være bedst for dem. Helt uvildigt, understreger Jens Breum.

I den forbindelse taler han ofte med nogle af dem, der overvejer en lederkarriere.

”Mange – især de unge – deler deres lederdrømme med chefen, og de har alt andet lige nemmere ved at få bevilget en lederefteruddannelse end dem, der holder det for sig selv. Jeg oplever også, at det er chefen, der har opfordret dem til at tage en lederuddannelse,” siger Jens Breum.

Men der er også dem, hvor chefen siger nej til, at de kan uddanne sig inden for ledelse. De kan dog alligevel sagtens ruste sig til at gå ledervejen ved at tage en efteruddannelse, der ikke umiddelbart betegnes som et lederkursus, siger Jens Breum.

”Et kursus i fx konflikthåndtering eller kommunikation er oplagte som forberedelse til lederrollen.”

At en efteruddannelse eller et kursus understøtter karrieren, er i det hele taget af stor betydning, når Djøf-medlemmer skal vælge mellem de mange efteruddannelsestilbud, der findes. Ifølge Djøfs Kompetenceudviklingsundersøgelse er ’at det understøtter karrieren’ nemlig den næstvigtigste faktor, kun overgået af ’et fagligt udbytte’.

Læs mere: Sådan får du ja og Vi lærer forgæves