Stressniveauet i staten er steget voldsomt

”Det er simpelthen blevet en tendens, at statsansatte skal køre læng­ere på literen,” fastslår postdoc Laust Høgedahl, Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet.

Derfor overrasker det ham ikke, at de statsansatte nu oplever sig selv som den mest stressede gruppe blandt Djøfs medlemmer. Djøfs seneste stressundersøgelse viser, at 46 procent af djøfere med job i staten ’i høj eller nogen grad’ beskriver sig selv som stressede i hverdagen. I 2008 var det 27 procent, der havde den samme oplevelse, hvilket betød, at de statsansatte for ni år siden var den mindst stressede gruppe.

Siden dengang er der nøk efter nøk skruet op for tempoet og arbejdspresset på de statslige arbejdspladser.

”Finansministeriet og Moderniseringsstyrelsen har et projekt om at spare og samtidig øge produktiviteten. Og der, hvor der virkelig er noget at hente, er på løn- og arbejdsvilkår, fordi det er så stor en post,” siger Laust Høgedahl.

Han peger bl.a. på kutymefridagene – jule- og nytårsaftensdag og grundlovsdag, der allerede er røget hos nogle ansatte, og som resten nok frygter at skulle give afkald på.

”Det vil også overraske mig, hvis ikke udflytningen af statslige arbejdspladser får de ansatte til at føle en højere grad af stress,” siger Laust Høgedahl.

Pres fra flere sider

Sara Vergo, formand for Djøf Offentlig, er heller ikke i tvivl om, at udflytning­en er en stressfaktor. Men hun ser det stigende stressniveau blandt med­arbejderne i staten som et udtryk for, at de i det hele taget bliver presset på mange fronter.

”Vi har set store spare- og fyrings­runder. De senere år har vi i det hele taget set alt for mange eksempler på, hvordan det bliver mindre og mindre attraktivt at arbejde i staten.”

Hvad vil du som Djøf-politiker gøre for at holde øje med det her?

”Jeg er meget optaget af, hvordan vi udvikler en stærk offentlig sektor – og den væsentligste forudsætning for dét er, at det er attraktivt at arbejde der. Det prøver jeg at italesætte på alle mulige måder både via vores tillidsrepræsentanter, i pressen og når jeg diskuterer med offentlige ledere: Hvilke vilkår skal der til, hvis vi gerne vil have en arbejdsplads, som folk søger til frem for at søge væk fra eller blive syge af? Det sidste er virkelig slemt – det er på ingen måde rimeligt, at man bliver syg af at gå på arbejde.”

Hvor ligger ansvaret?

Moderniseringsstyrelsen har valgt at kommentere stressudviklingen i staten i en mail. Kontorchef Ida Krarup fra kontoret for Arbejdsmiljø, Samarbejde & Kompetenceudvikling skriver:

”Moderniseringsstyrelsen kan ikke ud af tallene fra Djøfs undersøgelse læse, om både arbejdsmæssige og private forhold spiller ind på den oplevede stress.”

Men det burde ikke have den store betydning, mener Sara Vergo.

”Det ville da være besynderligt, hvis vores medlemmer pludselig er blevet ramt af meget mere privatrelateret stress. Det bør den gode arbejdsplads i øvrigt også kunne rumme: Alle kan blive ramt af skilsmisse, alvorlig sygdom eller andre psykisk belastende begivenheder – og den gode arbejdsplads giver plads til, at man kommer ovenpå.”

Ida Krarup skriver også, at det er en opgave for samarbejdsudvalget at fokusere på indsatsen for at identificere, forebygge og håndtere arbejdsrelateret stress.

”Hvis en medarbejder rammes af stress eller udviser tegn på at være i farezonen for at blive syg af stress, er det selvfølgelig vigtigt, at man lokalt tager hånd om den konkrete situation og også har de rigtige redskaber til det. Her spiller ledelsen en vigtig rolle,” skriver Ida Krarup.

Ledelsen må sige fra

Sara Vergos bud på, hvordan den negative stresskurve skal knækkes, er også ledelse:

”En ledelse, som tør sige fra og prioritere for at beskytte sine medarbejdere. Men der er selvfølgelig også de politisk bestemte ting, fx udflytning, som lederne ikke har indflydelse på, så her er det både de offentlige ledere og os som faglig organisation, der er nødt til at tage diskussionen med politikerne om, hvad der skal til, hvis vi vil have en stærk offentlig sektor.”

Bliver stress et tema i OK-forhand­ling­­erne i 2018?

”Når man ser ned over de forslag, der er kommet til krav fra medlemmer på djoef.dk/OK18, handler omkring ni ud af ti indlæg om fleksibilitet, mere tid og work/life-balance. Så det vil komme til at fylde. Man er ligesom nået dertil, at nok er nok. Du kan ikke skrive bedre ledelse ind i en overenskomst, men frihed frem for løn er et meget tydeligt ønske,” siger Sara Vergo.

Laust Høgedahl mener også, at pres­set på de statsansatte kan blive et tema ved overenskomstforhandlingerne.