Men der er andre, mere jordnære sider af sagen. Én vinkel, som jeg personligt er meget optaget af, er sammenhængene mellem digitaliseringen og vores retssikkerhed.
Vi har for længst bevæget os ind i en ny fase i digitaliseringen af den offentlige forvaltning. I gamle dage var vi begejstrede over at ’sætte strøm’ til papiret. Men i de kommende år overtager computerne forventeligt flere opgaver i selve sagsbehandlingen og kan på sigt træffe automatiske afgørelser, både på det private område og i det offentlige. Borgerne får et ja eller nej, et afslag eller et tilsagn, uden at der har været en menneskehånd inde over.
Computere kan (endnu) ikke tænke selvstændigt. Derfor er standardisering nødvendig for, at systemerne kan træffe afgørelser på egen hånd. Systemerne skal vide, at de skal sige b, når borgeren siger a. Det kan udfordre borgernes retssikkerhed, fordi ’one size fits all’-løsningerne tilsidesætter det menneskelige skøn, som forvaltningsloven af gode grunde indeholder.
Automatiserede afgørelser er udbredt allerede i dag. Tænk bare på din årsopgørelse. I langt de fleste tilfælde har en computer selv udregnet dit eventuelle mellemværende med skattefar. Det kan den, fordi forvaltningen har fortolket loven én gang for alle og derefter udviklet en algoritme, som træffer afgørelse fremadrettet.